Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
En kone var bleven enke, og så havde hun en del børn og havde ondt ved at ernære dem. Så gik hun til præsten og klagede hendes nod. og nu gik han der inde i hans kammer og røgte af hans pibe og borte på det. Da hun var færdig, forelagde han hende flere bestillinger, som hun kunde tage fa: på'og ernære sig ved; hun kunde blive vaske),I-, ellr sypig.....g...
I Nordby rasede kvægpesten også meget slemt, og mange steder uddode besætningen fuldstændig. En enke blev forskånet. Hun gik ud i kostalden, strog sine koer over ryggen og takkede sin Gud, fordi han havde glemt hende. K. F.s kone.
Da kvægpesten rasede her i landet i forrige århundrede, overgik den også Samso, og bortrev næsten alt kvæg. I Ørby dode således besætningen i alle gårdene så nær som i en gård, hvor de ikke mistede et hoved. Da pesten var forbi, gik konen ud i stalden og strog koerne pa ryggen med handen og takkede sin Gud, fordi han havde glemt hende. M. Sørensen.
Ovre ved Jesper Venners i Velling der havde de fået det sådan, at de ikke kunde få smør. Så løb konen om til hendes svigerinde i nabogården og klagede hendes nød. Hun lo noget ad det og vilde slå det hele hen. Men til sidst måtte hun da med om at smage på floden. De strog fingrene hen i kanten og lugtede til den, men de kunde ikke skjønne, der var noget...
Smugleriet dreves over Gredstedbro og Foldingbro. De første 2 mil bares varerne af sjoverne, og der var altid en formand for dem. For hver tur fik en sjover en gi. daler. De havde hver to pakker at ga med pá en snes punds vægt hver. Når sjoverne afleverede varerne, blev de kjørte videre frem. Mit strog var Tirstrup, Ølgod østre sogn. Barslund, Fruergård,...
Hjemme i Bindeballe havde vi en Knægt at tjene, og han stjal Æg fra os. Pigerne kom og fortalte, at han havde kogt dem, og så blev han taget i Forhør og forklarede først, at han havde fundet dem, men måtte til sidst vedgå Tyveriet. Min Fader sagde så, at det skulde være hans Straf, at han ingen Æg skulde have til Påske. Det blev han så fornærmet over, at...
Der boede en mand i Bøgeskov, Ikast sogn, der hed Ole Nielsen, og han var søgt i eu vid omkreds for hans videnskab. Hau kunde skrive sedler for tandpine og stille blod, og han havde en frisuitterpind, som han kunde kurere sår med. Den skulde skjæres af en flyveron og skjæres majaften. Når han strog hen over såret med den, kuude han kurere det. Hau...
Maren Hus gik ned til Skravc (Klasonsborg) efter garn ligesom andre huskoner for at få noget at binde i boser. Det var der mange, der gjorde, fra Give. De fik garn udleveret og forfærdigede strikkede sager der af,og så fik de bindeløn for det. Netop en dag, som hun går hjem ad fra Skrave, da kommer hun ind til vores hjemme. Der var lidt gilde, og...
Skrald-Søren i Grøtrup var noget klog. Han læste således over en plag, som Per Nielsen havde, der var bleven lam på det ene bagben. Han strog tre gange tiende over stedet, og så kom plagen sig. Hesselballe.
I Kjøge-Haslrup tjente en karl i gårde sammen med et gammelt kvindemenneske, som man holdt for at være en heks. En gang så karlen hende gå ind i stalden, og da han keg lidt efter det, så han, at hun stod og puslede med en kalv inde i en af båsene. Omsider gik hun ud igjen, også vilde karlen dog se, hvad hun havde gjort ved kalven, om hun måske havde...
Når forvalter møller på Astrup kom og vilde gjennem porten om aftenen på hans den skimlede, var det ham ikke muligt for aldrig den ting at komme ind. Fra Dueled bro og til gården måtte han ride næsten helt baglænds med hende. Så havde vi en staldkarl, Kristen, han sagde: "Da skal a nok få hende igjennem." Han strog hende, og han trak hende. Oppe i deres...
En pranger fra Holsten vilde op til Store - Mandags marked i Holstebro og handle, og han færdedes med mange betroede penge. Så overnattede han i Jersild i Avlum, og han havde loseret der tit og troede de mænd så godt. Der var 4 gårde i byen, og om morgenen vilde den ene mand med ham, og han gik med en ege plejlslagel i hånden. Det var noget tåget i...
Vor tjenestekarl Jeppe Nielsen havde en broder, som en gang modte kirkevaret på en banke, man kalder Steniijct. Han kunde næppe gå der for et stykke vadmel, som bestandig trimlede for fodderne af ham, men endelig gav lian det et godt spark, og da gav det et frygteligt jammerskrig. Det blev da til en kat, som gik og strog ham om benene. Han gav det nok et...
Fire karle gik og slog i en eng. Der var en bæk, der gik ned ved engen, og så var der en bakke ved den anden side af bækken. Nu var det sådan en varme den dag, og så lægger de dem til at sove deres middagssøvn. Ved de nu ligger der, var der én af dem, der ikke var falden i sovn. Da ser han, at der kommer en hvid mus op af den andens mund, og den render...
I Randlev var der et par folk, hvis lille datter var sygelig og havde langsomt med at tale. Hun fik den vane at gå ud til en kampesten, der lå lidt fra huset. Det blev man opmærksom på og fulgte så noget bag efter. Hun sad på stenen, og i hendes skjød lå en stor snog, en stålorm eller hugorm, hvilken hun madede, mens hun strog den hen ad ryggen og sagde...
Nisserne fra Spotrup og Bodeling præstegård kom en gang til at slås, og vi kan se knuden endnu, hvor det gik for sig. Anders Moller kom en aften forbi det sted, han var den gang mollersvend i Spotrup molle og vilde hjem. Da blev det helt morkt, og der kom noget forbi ham som et læs ris eller en rubberet lime, der strog hen ad hans klæder. Lem, Sall.
Der boede en kone her nede i Hårup, og huu fik en skifting, hvorimod hendes eget barn kom til bjærgfolkene, der boede i Busborghøj ude på deres mark. De gav konen et skjørt, og så erklærede de for hende, at jo længere hun gik i det, jo pænere det skulde blive, hvorimod hun ikke måtte gå til kirke i det. En lang tid efter står hun og fejer i hendes...
