Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når en mand skulde have sin gård klinet, så samledes forud alle byens karle og begyndte at kjore ler sammen, for at tilberede det til kliningen. Kl. 2 til 3 om morgenen mødte pigerne i deres klinedragt med en strippe og en sæk; strippen til at tage leret i og sækken til at gjøre det vådt med. Pigerne blev nu løftede op på et lad (stillads), og så...
To karle fra Kæmdrup var på hove til Nørlund. Den ene, som de kaldte Fineper, var noget fjollet, men kunde nok bestille noget, nar en anden forte ham an. De var begge kjede af det og tarsk ikke nok, hvorfor de altid fik ubehagelighed. En gang skulde de tærske byg, og for at blive fri for at kjørne og rense det bandt de et par skjæpper byg ind i en...
Min Moder var født i Viv (Viuf), og hun har fortalt mig det, a skal nu fortælle jer igjen. Tæt ved Byen var der en Skov, hvor der boede en gammel Kjælling, og hun kunde hegse. En Dag da der kom en ind til hende, havde hun en Syl siddende i Bjælken, og der sad hun og malkede Folks Køer, og Mælken strålede ned i en Strippe, hun havde stilt. an underneden....
Der var en underlig sygdom i Stavad. Først lo de, og så græd de, og så var de for alvor syge, men efter kort tid var de raske igjen. Når Fanden kom der til om natten, så kunde de hore, om han var gal, for så lod det, som én kom, der lammede så hårdt, og det sagde trisk trask. Men var han mild, lød det, som han gik i bladder, og så sagde det slisk slask,...
En husmand i Bromme kunde ikke få mælk af sin ko og hentede derfor den kloge mand i Søltofte. Denne gik ind i stuen, slog en sytråd ved hjælp af en syl fast i bjælken, satte sig på gulvet og begyndte at malke mælk af tråden i en strippe. Derpå spurgte han folkene, om de havde lyst til at se deres skadesmand. Husmanden brød sig ikke større om det, men...
Der var en gård, hvor de måtte rejse fra hver st. Hans iifteu. Så kom en tjenestedreng og vilde være der, og det fik han lov til. Han gav sig først til at fyre under kjedlen, og så kom der så mange sorte nogle ligesom katte og dandste på deres bagben, og han gik omkring imellem dem og sagde: »Lillemus, bitte pus, fonvår dæ, du brænder dæ e/.« Så gik de...
Aftenen før skjærtorsdag drager heksene til Ølsemose (i Ølsemagle), hvor de holder gilde om natten ved en stor skov, og der er skaderne med. Skjærtorsdag går alle heksene i kirke og sidder oppe omkring alteret, men det er ikke alle, som kan se dem. Drengen med hønnekeæg i lommen råber: »Pa'r, der sidder én med en strippe på hovedet, og der sidder én...
Skjærtorsdag skal alle hekse i kirke, og så har de en strippe på hovedet, men det er der ingen, der kan se, undtagen man kan få det første æg, en sort høne har lagt, i sin lomme, uden at man véd af det. I en gård tjente således en gang en pige, der havde fået et sådant æg, og hun fik da også listet sig til at stikke det i en lille piges lomme. Samme...
Når man, uden selv at vide det, har det første æg, som en sort hønneke har lagt, i sin lomme, kan man, ved at gå i kirke en skjærtorsdag, se, hvilke af konerne fra sognet der natten forud har været til heksesabbat på Bloksbjærg; de skal nemlig i kirke og har hver en strippe på hovedet, men kuu den med ægget kan se stripperne. Nu var der eu karl et sted,...
I rigtig gammel tid, da pigerne endte gjerningen i brænderierne, var der en kjøbmand Rasmussen i Kjærteminde. Da uu hans pige en nat skulde være oppe og brænde brændevin, havde madammen givet hende eu lille bitte mel og en lille tår mælk og eu lille klat smør, hvoraf hun måtte bage pandekager, når hun var færdig med sin gjerning i brænderiet, for hun...
Jeg tror ikke på spøgeri eller overnaturlige ting; sådan noget er der ikke til nu om stunder. Det er da også godt det samme, at folk ikke er så kloge, for de gjorde bare hverandre skade dermed. Forhen kunde de, det véd jeg nok; den gang var der jo syv mosebøger i Bibelen, men så blev de to taget bort, for folk blev alt for kloge. Der stod så meget i de...
Hos nogle folk på Bågø kunde man aldrig få held med øllet. Det vilde ikke "gjøres", men var om morgenen i det sted ganske plumret. Nogle fremmede ytrede den mening, at det kom af, at de underjordiske badede sig i øllet. For at passe på dette blev en karl sat til vagt ved øl karret, indsvøbt i et knippe halm, og kogende vand ved siden af ham. Han fik nu...
