Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kræn Bærteisen i Fabjærg var så slikken efter flode. Mælkestuen var ved siden af dagligstuen, og han kunde, nar han havde været ude i stalden, gå gjennem den, nar han vilde ind i dagligstuen, hvor konen sad. En dag kunde han så ikke dy sig, men gjør en vending ind i kammeret, idet han kommer ude fra. Men konen mærker, at han er der inde og rejser sig og...
Jeg omtalte ovenfor de to engelske orlogsskibe St. Georg og Defences stranding 1811, den første med 1100, og den anden med 700 mand, og vil nu fortælle lidt derom efter øjenvidner. Lille-juleaften og nat var det en rygende storm. Et lille norsk skib, ladet med tran, var i følge med de to linjeskibe og gjorde nødsignal, men de kunde eller vilde ikke...
Der var en Stranding ved Tværsted, og der drev da et og andet i Land. Så var der to eller tre Brødre med Kusk til Navn, der bjærgede en Skibskiste og en Pakke så stor som et Sædeknippe. Kisten véd a ikke, om der var noget værdifuldt i, men i Pakken var der nok Penge og Værdipapirer, og det hed sig, at de delte Pengene, men Papirerne har de vel brændt, og...
I Vinteren 1859 kom der en Aften en meget fin Kommode i Land, og den blev sat op til Strandvagten. Den var aldeles ubeskadiget, og Skufferne var låsede. Næste Dags Morgen var Skufferne opbrudt og uden noget Indhold. Nogle År efter så man, at en af Naboernes Døtre var klædt i noget grønt Silkestof og havde Tørklæder på Hovedet, som ikke var her fra...
1015 a. Der er et Sagn om, at der i gammel Tid er strandet et Skib her ude på Gjedholmen. Det var altså, før Dæmningen eller Volden ude ved Havet blev lavet. En stor Mand skal være omkommen ved den Stranding. Der har været en Vise om det, der begyndte sådan: Et Skib forgik på Gej tenholm for norder under Hej de. J. Runge, Helnæs. Helnæs S., Båg H.
A havde været på Arbejde i Ålbæk og vilde en Aften gå til mit Hjem i Jerup. Som a nu går, får a et Skib at se, der står med fulde Sejl lige ud for Knasborg Å, og Sejlene flagrede i Vinden, så det måtte da være strandet. Nu tænkte a jo strags på at mælde det for at tjene de 5 Rigsdaler, der udbetaltes den første, som mældte en Stranding, men a går lige...
En Dag, Ane Bjærggårds i Fjand kom op i sin Storstue, da så' hun to Mænd sidde ved Bordet, og den ene, der sad ved Bordenden, skrev i en Skibsjournal. Hun kom ned og fortalte det til sin Mand og føjede til: »Nu får vi snart en Stranding, for der sad to Mænd oppe i Stuen og skrev, Kapitainen sad for Bordenden og skrev i Bogen, og Styrmanden sad i Sofaen.«...
Der var en Strandfoged i Rubjærg Sogn, der hed Anders Skriver, og han var synsk. Tidligere havde han drevet omkring som Kniplingskræmmer på Hamborg. Han påstod, at han kunde se Ligskarer. En Gang han gik ved Stranden om Natten, så' han et Skib lige ud for sig, og han kunde da skjønne, at der inden ret lang Tid skulde foregå en Stranding. Samme År...
Der går en Landspids i Vester-Marie Sogn ud i Havet. Den hedder Møllenakken, for det der har stået en Mølle på den, og på den yderste Spids, der kaldes Mørkevæggen, sidder i mørke, stormfulde Aftener en Havfrue med en Lygte i Hånden, og når hun viser sig, sker der altid Stranding, og Folkene drukner. Seminarist Pedersen, Gjedved.
For mange år siden foregik en stranding ud tovFjandSkibet hed Charles Keed of Dundee og var altså skotsk. Det var tidlig om morgenen i føj årstiden, og vejret var godt, men dehavde jo forsejlet dem. Skibet stødte på æ Bråend (o: den yderste revle), og så var det først, de vidste, det var galt. Styrmanden havde vagt, og han talte til kapitainen, der lå og...
Min fader lå i Agger den første nat, han var på Tylands grund. Da kom der en fisker løbende og sagde: »Ae, der kommer en stranding.« Så gik folk ud på bakken for at se, hvordan det gik, men den klarede sig. Da sagde fiskerne: »Ae, de fåbandede røwer! han snøed wås endda.« Ellers plejede de at sige, når det kneb for et skib: »Skakan stråånd, så Gu la ham...
En gang var der en stranding på Grenen. Bjærgerne var ude at bjærge og kom hjem med båden fuld af rug. Nu var der lavvande på stranden og dybt inden for, så de kunde ikke komme i laud uden at vade. En af dem var kun i træsko, og det var koldt, men de andre vilde ikke hjælpe ham i land, for de var blevne fornærmede på ham, og han var kjed af at vade, så...
Anders Fyrmand tillige med sin søn passede fyret ber på øen. De huggede brændet, som de fyrede med. i skoven, så historien ligger langt tilbage i tiden. Da bavde der ingen strandinger været længe, hvorfor Anders eu dag kun huggede halvt så meget, som der skulde brændes om natten. Fyret gik da ud efter midnat, og om morgenen var der en stranding...
Byfogden sagde gjærne til alle dem, der fandt noget på stranden: »I får at huske at lade mig få min lod med,« og såbar de op til ham. Der drev en hel del vin ind fra en stranding, og deraf blev flere fade kjørt op til byfogden. Simon Sørensen, Skagen.
Der var jo mange strandinger i ældre tider, men ingen fik bjærgelodder. Så havde der netop været en stranding, idet et skib med farvetræ var drevet ind vest for fløjen. Nu var der en mand, der hed Per Frænde, han var kommen i en slem pengeforlegenhed, og så går han op til byfogden, om han vil låne ham 5 rigsdaler. »Du er doven, Per,« siger byfogden, »du...
En dag var byfogden i kirke. Det var storm på nordsiden med pålands vind, og så kom der en mand ogmældte at der var en stranding dei ude. Så løb folkene. Præsten og byfogden fulgtes ad der ud. Da de kom nær til stedet, var folk ved at slæbe op af det strandede og bjærge, hvad de kunde. Så siger præsten til byfogden: »Kan de tåle at se det?« flan svarer:...
Ole Olsen var vådfoged på båden i de gamles ungdom. Han var en søn af Store-Ole og Margrete Hansdatter. Hendes fader Haus Steffensen blev i daglig tale kaldt Lisbeds Hans (hans anden kone var Karen Larsdatter) og er omtalt som en grumme klog mand. Hans børn, Steffen Hansen og Myrdeu Hansdatter, var godt begavede, og Ole Olsen tog ud efter sin moder. Da...
Imellem fiskerbyerne Langerhuse og Knopper er der for nylig fundet et par guldmønter i sandet. Den ene bar årstallet 1592. De er lidt tyndere og mindre end vore tyvekronestykker og lidt blødere. Værdien er antagelig mellem 14 og 15 kroner. På samme sted af stranden er der af og til, så længe man kan mindes, funden guldmønter. Strandboerne kalder disse...
Der var en mand på Stavsholm, der, som Lavst Brun han nu er, den mand var så klog, at han kunde lugte, når der kom noget ved havet. Så var det en nat, han gik til havet, og da kom han til æ Knopbjozrg det er et bjærg, hvor vi skal have tre kirker i lige linje: Harboøre, Hygum og Tørring. Da kom der en grønmalet båd, som der sad en dreng i. Den slog han...
En karl tjente på en gård ude ved Vesterhavet. En aften havde han været ude i laden og kom da ind helt bleg. Så vilde folkene have at vide, om han havde set noget. Det sagde han først nej til, men de blev ved, og tilsidst tilstod han at have set 3 sorte koner. Så vidste manden, at der vilde snart strande et skib, de viste sig nemlig altid på gården for...
da.etk.DS_02_J_00422
