Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
141 datasets found
Danish Keywords: strække
En gårdmandssøn fra Hads herred, Frands Stormgård, kom til min bedstefader, som var præst i Præstholm, og bad ham læse med sig, da han vilde studere. Det skete, og senere blev den unge mand sekretær hos gekejmeråd Schak Eathlou på Rathlousdal. Senere kom han til grev Frijs, og han overlod ham en mølle i fæste. Altså var ban nu møller og blev så gift med...
Før sæ i og før sæ hv: trække i og af klæderne; a wel te å for mæ àw: gå til sengs; wuenskyw\: vognskur; dus: halm, brugt til tækning; bållekås: buldrekasse, vogn med fast fadiug på; brænndnore: brændenælder; stund: siden, st;und du ikke har noget at tage dig for, kom og hjælp mig; tuur: tåle, holde ud; a koe såmænd endt tuur e længe; kol: at være godt...
Pastor Olsen i Grejs var meget plump, men provst Zahle i Hvejsel var en meget pæn mand. Så kommer han en gang på visitats, og de taler jo sammen. Provsten fortæller meget pertentlig: “Det første jeg kommer op, da tager jeg mig en pibe, den kalder jeg min morgenpibe. Så, får jeg min morgenkaffe og derefter atter en morgenpibe”. Så tager Olsen ordet og...
da.etk.JAT_06_0_00576
Der boede nogle folk her nede på Vandel mark, vi kaldte æ Bølere, og de havde ord for ikke at være af de rareste folk. Tyve og kjæltringer i store omegninger havde tilhold hos dem, når de kom på egnen, og der var også én imellem, de kaldte æ landsmand, han var der af og til, og var oppe fra det slesvigske. En gang han er der, bliver det drøftet, om der...
da.etk.JAT_05_0_00444
Bunden i gravene strækker sig fra syd til nord. Det ansees for en ære for hornene og nærmest beslægtede at bære enten forældre eller slægtninge til kirkegården, ligeledes at vise afdød mand eller hustru den samme slags tjeneste. Men det ansees for uhæderligt at lade ligene føre til kirkegården ved lastdyr. Hvor lang vejen end er, bære de dem på deres...
da.etk.JAT_04_0_00224
Hviler hunden på maven med hovedet på de udstrakte forben, spørger man lig. Th. J.
da.etk.JAT_03_0_01676
Den pige, som første gang hun er gudmoder holder et pigebarn over dåben, bliver aldrig gift. F. D.
da.etk.JAT_03_0_00842
En gang kom Povl Frik ind til konsul Husted i Hmgkjøbing for at gjøre juleindkjøb. Nu havde butiksfolkene nok hørt tale om hans store styrke, og da der i det samme stod et læs klyne udenfor døren, så siger de til ham: “Kan du lofte det, sa skal du fa dit julebrændevin gratis”. Han går ud og kryber ind under vognen, sætter ryggen imod og tager med en arm...
da.etk.JAT_02_0_00170
1 de Heste byer pa Samso bar det vist været almindeligt at have et stykke jord i byen til fælles afbenyttelse til at sa kaifro i. I Østerby er der et stykke jord midt i byen, som endnu kables kaibedet, skjøndt det ikke har været brugt dertil i mands minde. I Alstrup er der ligeledes et stykke jord. som strækker sig fra byen langs den gamle fædrift ned...
da.etk.JAT_01_0_00100
Byens formand eller oldermand skiftede hvert rtr efter omgang på livens gårdmænd. Hos barn opbevaredes byhornet og tallerne. Hans forretning var at fremtræde på gadestævnet for ved tuden i bornet at sammenkalde bymandene, nær noget var at afhandle efter deres vedtægter eller bylove. Hornet var hvidt og et meget udmærket stort oksehorn, hvorpå alle...
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Der var en provst Klavsen i Asperup, som holdt meget af at besøge bønderkonerne, når mændene ikke var hjemme. Nu hændte det sig en gang, da han just havde været ude på en slig visit i Roerslev, at han mødte husmanden, hvis kone han havde gjæstet. Da husmanden havde lugtet lunten med disse besøg, så angreb han præsten med hårde skjældsord, og da denne...
Der var en gammel lærer her, der hed Per Maler, han havde forst været maler og blev kaldet til skoleholder af herremanden. Han kunde nok lære børnene at læse, men ikke at udtyde. Mine forældre gik til ham, og a kan huske ham, men da var han en gammel mand. Han var meget streng, og drengene turde ikke vove at gå ud på gaden om søndagen, og når de skulde i...
da.etk.JAH_06_0_00627
En mand i Hyldgård i Ikast skulde hente jordemoderen en aftenstund, lige som han var kommen af engen. Han kjørte også øjeblikkelig og fik jordemoderen anbragt bag i skravvognen. Men da der ingen gavl var, og manden kjørte alt det, hestene kunde strække, og vejen til med var meget ujævn, faldt agestolen baglænds over. Hun råbte vel om hjælp, men han hørte...
I Nørre- Snede ligger Hampen by, der består af tre gårde: Vestergård, Meldgård og Østergård. De var i gamle dage før udskiftningen trillinggarde, så stuehusene var sammenbyggede i én længe, udhusene gik ud derfra, og laden lå på den fjerde side. De havde en stor fælles gårdsplads, for så vidt ikke et stakit eller gjærde gjorde skjel. Den ene vestre gård...
Min fader var klaget ud fore, te han lavede selv brændevin, og det gjorde han også da. Så en sommermorgen meget tidlig kommer de kjørende for at fesentere. Der var 8 karle på vognen, og byfogc'en i Skive var med. Vi skulde til at brænde den dag og havde været ved det, hvis vi ikke havde sovet over. Min fader var lige godt bleven dem vaer, en lidt før de...
da.etk.JAH_05_0_00160
Kontrollørerne, der rejste efter brændevinstøj, de kom endelig også til Hammersliøj. Der var to unge fyre, den ene hed Ole Skomager, og den anden Potte-Niels, og de vilde spille dem et puds. Så får de hver en stor sæk og en øgpude i hver ende af den og sa over nakken med den, det skulde jo se ud, som det var to kræmmere. De stikker i rend ned efter...
da.etk.JAH_05_0_00158
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
da.etk.JAH_04_0_00316
Her havde de indtil 12 forridere ved bryllupper. De red fra brudefølget alt hvad strække kunde og hen til stetten, så tilbage til følget og så til stetten igjen. Når følget skulde hjem fra kirken, gjaldt det for forriderne om at komrue hjem og få den første dram og så tilbage på vejen til brudepigerne og så af sted hjem igjen til gården. Alle skulde jo...
Hver St.-Hans alten må der tændes vågeild, og det er et smukt syn at se disse vageilde strække sig så langt, som øjet når. Mænd. kvinder og bom lejrer sig om ilden, sorte skikkelser rager i den med lange rafter, så den gnistrer til alle sider, maleriske grupper danner sig, og man fortæller hinanden æmter og spøgelsehistorier, til ilden slukkes. Nik....
35