Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en kroerdatter, der døde. Så fik de fat i en sypige, der skulde hjælpe den afdødes søster at sy ligtøjct, det var nu skikken den gang. De sidder altså ved bordet og syer, og så falder det sypigen for munden: Tor du sidde ene her inde? For liget lå på strå i den samme stue. Ja, det turde hun godt, og så går sypigen ud, men datteren sidder og...
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til...
1 et hus lige syd for Farup kirke gik vandet ind ad vinduerne i stormfloden 1839, og kom til at stå en alen over sengehalmen. A er opfødt der, og det var i min drerjgetid. Min fader måtte brække hul på loftet, og så blev vi børn puttet derop. Han var snedker og havde netop lavet en ligkiste, som stod på en bænk, og den flød inde i stuen. Vandet gik også...
Bolle-Jenses kone havde ham lidt under tøffelen. Da hun så lå for døden, kom de til at skjændes om, hvor hun skulde ligge på strå. Hun vilde ligge i dagligstuen, for det var så koldt oppe i storstuen. Men han vilde have hende derop. Så siger hun: Ja, a véd nok, hvorfor du vil have mig til at ligge i storstuen, du er bange, a skal gå igjen, og a skal...
Når to strå kommer til at ligge i et regelmæssigt kors, skal man snart spørge lig. Chr. Weiss, Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01608
Den Sigsgårds mand var syg, og han blev tilsidst en stakkel. Den første kone, han havde, var god og gav fattigfolk meget. Når han gav noget, sagde hun: Det var ret, bitte fåer, de skulde have mere endnu. Hans anden kjælling var lige det modsatte, hun var nu rent skidt. De havde en østen-åens eng, og der var det hø så godt, at hun sagde, det kunde...
Godsejeren overlod bonden enkelte agre af sin egen såkaldet tiendefri jord og muligen forsømte ikke selv at tage igjen mere af bondens, men heraf fulgte, at bonden angav lidet til tiende og foregav at have hostet det meste, for ikke at sige alt på den såkaldte tiendefri jord. Man fortæller derfor, at i hine forvirringens tider måtte præsten lade sig nøjo...
Strå, som et lig har ligget på, må ikke bruges til strøelse. Dyrene, for hvilke det strøes, er nemlig udsatte for at dø. Postbud Pedersen, Fredericia.
Det andet korn skal såes i æ opgang af månen, helst imellem forste kvarter og fuldmåne, ellers bliver der nok strå, men for lidt korn.
Flyv, flyv, glente! skam skal du vente på lever og på lunge, på tænder og på tunge, over stok, over sten, på begge dine ben, tag ingen af mine, for de er så små, flyv hen til præstens, de er gamle og grå. går på marken og æder de lange gule strå. G. N. Bugge, Stevns.
Hr. Knud Storm sad og soldede med bønderne til langt ud på natten. En gang havde de været der og kjørt hans gjodning ud, og så sad de bag efter og pimpede. Så kom endelig præstekonen og sagde: Skal vi nu ikke bryde op? det er høje sengetid. A, lad os gå ned i borgestuen, folkens, der kan vi pippisæl sidde og snakke i ro for kvindfolkene. De fulgte...
Der kom en dag en rejsendes til en gård, og der dør han så meget hastig. Så vidste de snart ikke, hvad de skulde gjore ved ham. De havde et lille hus udenfor gården som et aftægtshus, men der boede ingen i det, og så vilde de lægge ham der på strå. De tog nogle moghaver og to gamle skrav, skravene brugte de til ben, og haverne til blad, og så blev det...
De Smidstrup bymænd havde al grund og græsning af Tykhøjet krat, og så lejede de det ud til folkene i Tykhøjet, så de havde græsningen og måtte grave søj og sådan, men de måtte jo ingen træer tage i skoven. Så var mændene en gang samlede Mortens-aften, og der skulde de jo have brændevin. Men nu var der blevet stjålet et træ i skoven, og ved det de nu var...
Overtro om påsken. 1. Sildig påske god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af...
Et lig var lagt på strå, og så var tommermanden der og skulde tage mål til hans ligkiste. Da slår den dode øjnene op og ser på ham. Snedkeren bliver forst forskrækket, men besinder sig og går så hen og snakker med ham. Mors. Else og Maren Dissing. 9. Julefesten.
En tømrer henne i Nim skov stod op igjen efter hans død. A havde været der ved ham at tømre, og så kom a igjen. Da siger konen: A Herregud, nu er Hans død i nat, og hun beder mig hente nogle koner til at lægge ham på strå. Da vi havde fået ham lagt, og vi så sad og fik en tår kaffe, da kom den døde i døren. A tog og lagde ham hen i sengen. Han kunde...
En mand døde og lå på strå. Pigen gik en dag op i storstuen, hvor liget var, for at polere et spejl. Som hun nu stod og så i det, blev hun vaer, at han rejste sig op. Så faldt hun om af forskrækkelse og døde, men manden var bleven levende igjen. Nikoline Katrine Axelsen, Ovtrup.
da.etk.JAH_04_0_00292
Her har de brugt at tage det strå, som et lig havde ligget på, og binde sammen i to små neg, som da blev lagt ved hver sin side af kisten, når den var bleven sat i vognen, for at den kunde stå fast. Når ligfolget kjorte hjem fra kirken og kom til måjskjellet (o: byskjellet mellem Ørsted og Bode), smed de det af. Det var, for at liget ikke skulde gå...
