Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jens Peter Navtrup var Lærer i Nørstoft i Mundbjærg 184557. Hans kone var ret et generalsvin, hun havde en lang næse og en tandløs mund. En dag blev han og konen uenige, og de kom op at slås. Så bed han hende i næsen, og nu sprang hun op til provst Bøtcher og viste ham næsen. Han sendte bud efter Jens Peter og skulde til at tale med ham om det. Men han...
Jeg havde en nabo i Brorstrup, de kaldte ham WolleNiels og hans moder Wollekonen. Da moderen var død. blev begge brødrenc ved at gå ved hinanden. En gang om vinteren kom Niels hen til os og siger: >A skulde da ikke tro, to jer pige kunde komme hen og malke vore koer, nu har de stået i to dage, og vi kan ikke lade dem stå længere. Søren er gået til...
Hvor det nuværende Frederiksgave nu ligger, var der i gammel tid en herregård, som hed Uagenskov. Der fortælles, at om aftenen, før tærskeladen på Hagenskov skulde rejses, kom bygmesteren og mestersvenden i trætte. Om natten gik mestersvenden hen og byttede stolperne om, som var lagt til rette, for at hævne sig, og da de så dagen efter skulde til at...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
Kvægsølv i en stolpe i stalden forhindrer kværke i at smitte. P. L. J.
Rakkerne lå en gang på den hullerede gade i Stistrup. Da kom Anders Bærteisen kjørende med et læs gjødning. Så siger han: A, I dovne hunde, I skulde bygge jer noget om sommeren, så havde I noget at bo i om vinteren. Så siger en af dem: A, sølle fåer, om vinteren så bygger vi, og om sommeren så ligger vi og sætter benene i vejret og siger, stolperne er...
Kjæltringkonerne gik med børnene på nakken, til de blev så store, at benene slæbte langs jorden. Men børnene var også tit sygelige, og derfor var de jo nødt til at skulle gå med dem. Vuggen, de gik med, bestod af fire stolper, og nederst var der fastgjort en sæk, som var noget udstoppet. Der var alså ingen vuggeangler, og det var egentlig ikke en vugge,...
Der var en her, der lavede penge, han kaldtes Jakob Bossemager, og hans penge gik her i mange ar. A havde en gang 50 daler af hans penge. I Blokhus slog de dem op på en stolpe fra neden til overst og drev et søm igjennem dem, for at folk kunde se, de duede ikke. Han og Anders Mejlholm var i ledtog. Han kom til at sidde i 8 år for det. Pengene lignede...
Brudgommens moder skal bindes til sengestolpen hjemme den dag, sønnen bliver viet. p. Jensen.
Man sagde forhen, at en bonde stod og kloede sig på hver stolpe, han kom om ved. Linnedet gnavede jo, og en anden slags gjorde også. Enkelte steder havde de, efter hvad der er mig fortalt, en støtte inde i stuen, de kunde gå til og gnave dem på, når de vilde. Den kaldtes kløstolpen. Her har de aldrig brugt uldne lagener. Derimod har også drengene gået i...
Ude i Vesteregne?! havde de forhen en stolpe, der stod op fra gulvet midt i stuen og nåede op til mønningen. Den var til at klø sig på, og når der kom fremmede, sagde folkene: "Væsgu å go hen te kløen". E.T.K.
Der var også tvillinggårde. Begge indgangsdøre hængte i en stolpe, der stod i den midterste væg på huset, og de lukkedes da op hver til sin side. Den, der havde vesterenden af stuehuset, skulde have osterenden af laden, sagtens fordi det vesterste var værst at holde vedlige. De to hold folk gik altså ligesom overkors, når de skulde i udhusene. Niels...
Her ovre i Rudlmg var et hus, som var over 20 alen langt, hugget op af ene råt ler og lyng. A har været i det. Muren var over tre kvarter tyk. Indgangen var altid ad kjøkkendøreu. Der var sat en kvist midt ua for huset, hvor der var to indgange. Der var blot to stolper, én på hver side af døren, ellers var det andet klinet op af ler. Vi kaldte dem...
Husene var satte med stavrede vægge og var tækkede med lyng. To piger var om at kline væggene. Den ene skulde stå forinden, og den anden foruden, og så blev leret torsken ind i stavrerne. Hønsene de gik både ude og inde, og om natten havde de deres sæde ude i husene, hvor det træffede. Nogle af sengene var lukkede med skader, de kunde skyde for, andre...
Alle sulerne stod på store sten. Foroven var de alle forsynede med en gaffel, hvori topåsen så hvilede. Bjælkerne var også lagt ned i gafler i stolperne. Fra topåsen gik der stribånd eller striere ned til stolperne, og de var pindede både til stolper, bjælker og suler. Taget hvilede på ege- eller bøgelægter. Niels Uglsø, Sønder-Os.
En mand i Astrup var så stærk, han hed Kiels Kjærsgård. Han gjorde hove til Sødal, og så skulde han en dag kjøre gjødning ud. Men da kjører han på hjørnestolpen af laden. Det så herremanden, og han begyndte at give ondt af sig. Da tog han i bagenden af vognen og smed mog og det hele over til den anden side med de ord, at lige så let det var for ham at...
I Handest har de også draget ild. Øst for garden la to garde med en meget smal gyde imellem. Når kvægpesten rasede, som den gjorde en 5, 6 gange i forrige århundrede, blev der i den gyde tændt en ild af halm, lyng og torv, hvoraf enhver mand måtte levere et vist kvantum. Ilden frembragtes ved gnidning med en læsmerstang i et hul ind i en stolpe, der stod...
Her har de også savet ild. Der har været en stolpe her i Tørring i Anders Jørgensens gård, som har været brugt til det. En gang de var ved at save ild, kunde de ikke få ild på nogen måde. Så gik de omkring i byen og fesenterede, og så fandt de ild et sted, og den blev slukket. Anders Kristensen, Tørring.
For et hundrede år siden var der kvægsyge i Galten. Da alle råd var prøvede, greb man til et sidste middel. Fire mænd blev satte til med et uldent reb at drage ild i en ledstolpe. Dette skete ved, at snoren med hast og størst mulig kraft blev dragen gjennem et hul i stolpen. Mens dette stod på, måtte der ikke være ild i byen. Længe arbejdede de to, men...
Fæsygen var så stræng her i byen, at der var ikke uden 4 stude i Vestergård her oppe på skolemarken, alt det andet var uddod. Sa blev der kjendt dem det rad, at de skulde drile i en egestolpe, til de fik ild, og drive studene over den røg. Det var i en port, de vilde drile den ild, og studene fik sådan lyst til at stå der i porten og slikke den rog i...
