Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En stakkels bedragen husmand, Jens Olesen af Mørke, har til amtet indleveret en klage, hvorefter en bedragerske, Sidsel Rolundsdatter, der nu hensidder i Randers arrest, havde indbildt ham, at hun, da hun en nat havde sovet i hans lade, to gange havde haft besøg af en hare, der havde indgivet hans hest en drik, men da haren kom tredje gang, havde hun...
Denne bog hører mig til med rette, ingen må med mig om bogen trætte, og fur skal stene og mure briste, forend jeg denne bog vil miste. (Jakob H .... er mit navn, og jeg boer i Kjøbenhavn. Sv. Grundtvig.
En gammel Italiener, der gik og tiggede, kom i en skrap frost til en by, hvor de havde en mængde løse hunde, der overfaldt ham i en stor flok. Så vilde han bukke sig og tage sten for at kyle efter hunden med, men stenene sad fast. Han udbrød da: Det er en farlig by at komme i, her slipper de deres hunde løse og binder deres stene. E. T. K.
Der boede en gammel skovfoged ved Skrødstrup skor. som hed Lavst Odder, og han havde en søn, der hed Jens Odder. Så kommer en pranger og vil ligge der en nat. for der var sådan lidt herberg for rejsende, og han får hans hest staldet ind. Nu havde Jens en søster på en ti år, og til hende siger prangeren: A tykkes, din fader og moder har så travlt. ...
Hr. Speitzer på Ørndrup var ilde lidt af bønderne for sin strængheds skyld. Dette førte til, at han en gang på hjemrejsen fra Løgstør blev overfalden af to karle på heden, de knuste hans højre band mellem to stene og flygtede så bort. Han solgte gården ved 1777 og skal siden i Kjøbenhavn have truffet den ene af karlene på gaden. Han undslap dog og kom...
Det var ude på hostmarken på Vor (udt. Owwr), der gav ladefogden en dag en pige et skrald, og så vender der sig en karl lige om og giver ladefogden et par lussinger igjen. Så skulde han anholdes og sendes ind til de gevoren, og alle folkene på gården blev samlede om at gribe den bjørn. Imidlertid snapper han et stykke stenlægte, og så råber han til deni,...
Der boede en gammel Hegsemester på Balle Høj bjærg lidt til Nordvest for Balle, ham kaldte de gamle Hans Kristian, og han var sådan en Slags Doktor i alting, men da navnlig for Benbrud. Der søgte også Mennesker til ham for Tandpine. Det var nu ellers en rar gammel Mand. Han var både Murer og Tømrer, og han gik altid med et rødt strikket Mundklæde, som...
Der var en Gang en Bondemand, der var ualmindelig dygtig til sit Arbejde, og derfor var det en vanskelig Plads for nogen Karl, da Manden mente, at Karlen måtte kunne gjøre lige så meget, som han selv. Nu havde han uheldigvis et År fået en Karl, der var noget spinkel, hvorfor Arbejdet faldt denne dobbelt besværlig. Værst var det i Høsten, da Karlen jo...
Om det store Ben, der findes på Gården Korslund, fortælles et Sagn: En Dag, før Høsletten skulde begynde, gik Forkarlen ud i Kjæret for at se, om Græsset snart var modent til at slå. Han gik og ærgrede, sig over de mange Træstubbe og Sten, som der fandtes, fordi de naturligvis vilde vanskeliggj øre Slåningen. Da kom der en gammel styg Kj ælling til ham...
Anders Kristensen i Kjørup var kjørende til Gilde i Oleslund, der henne i Lund. Da han så kjørte hjem om Natten og kom til Skydselsbroen ved Tamdrup Mejeri, kunde de ikke komme over, Hestene vilde ikke længere. De måtte endelig til at spænde fra og så gå hjem. Ane Jensdatter, Vrønding. Tamdrup S., Nim H.
Min Bedstefader var Vognmandskusk og kjørte fra Århus til Silkeborg. En Aften, da han kom til en Hulvej ved Brabrand, vilde Hestene ikke gå op ad den. Han stod nu af og kikkede gjennem Hovedluget, for at opdage, hvad det var. Da lå der en Hund forved Hestene. Han sagde så: »Forsvind i Jesu Navn!« og nu forsvandt Hunden, og han kunde kjøre videre. Men...
På Svindinge Mark ved Nyborg har ligget en Gård, som hed Skramgården. Nu er den brudt ned, og det skete nok, fordi Skuloret voldte så megen Ufred der i Gården. Han viste sig for dem i mange Skikkelser, snart som en lille Mand med en stor, grå Hat på Hovedet og en stribet Trøje på, snart som Hund, So, Rotte eller Får. Han havde ellers sin egen Rolig i en...
Et probat Husmiddel mod Stensmærter. Man tager hen imod 8 eller 10 Dage før, Nymåne indtræffer, omtrent en Håndfuld Hvideløg, som man har skåret i Tærninger, kommer dem på en Flaske og slår derpå en halv Pot ren god Kornbrændevin, lader det, uden at komme til Ilden, destillere i Solen og drikker, efter at man har rystel det lidt (som man stedse må gjøre,...
En Dreng tjente ved en Herremand og skulde passe hans Svin, men så blev de væk for ham i Skoven. Da han nu gik og ledte om dem, kom han til to Mænd, og dem spurgte han, om de kunde ikke sige ham, hvor hans Svin var. Jo, det kunde de godt, og så tog de ham med ned i Røverkulen i Busbjærg, for det var netop nogle af de Røvere, der havde fået fat i Svinene...
Min Fader, der boede i Sindbjærglund, og så Niels Hartvig Møller fra Sindbjærg de havde været i Kolding til Marked, og da de så kjørte hjem ad langt ud på Aftenen og kom til Blåkjær Skov, kom der en Person til dem, der forestillede at være så grumme ringe gangende, han kunde næsten ikke slæbe sig af Sted. Han forlangte da at komme op at kjøre, men de...
Frøken v. Krogh har fortalt mig følgende: Hendes Fader var Amtmand i Husum, og Byens Folk fik deres Tørv fra Fjolde, hvor der er store Mosedrag. Her boede i Begyndelsen af forrige Årbundrede en Bonde, og hans Søn udvandrede til Amerika. De hørte i lang lang Tid ikke det bitterste fra ham, men så på én Gang lader han høre fra sig. Han meddeler dem i et...
Pastor Balslev i Hårslev var meget klog. En Gang han var ude at kjøre, da gav han sig til at le. Så spørger hans Kone om, hvad han ler ad. Ja, siger han, Pigerne der hjemme var ved at bage Pandekager, og så var de så uheldige at slå Krukken i Stykker, som de havde Dejen i. Om Andendagen fandt Præstekonen også Stykkerne. (En anden fortæller, at den...
Det var i 1808, de havde Spaniolere og Franskmænd i Indkvartering i Tyrslcd. De kaldtes for Resten de belgiske Husarer fra Frankrig. Beboerne var tilsagt at møde ved Kirken for at modtage dem, de skulde have, men Værterne var ikke alle heldige med at finde dem, da de ikke kunde forstå hinanden. Sådan var der også en Gårdmand, der hed Peder Bæk, han kunde...
Noget syd for Hjanhøw ligger en stor, bred Kampesten på en Mark. Den vilde Manden, som ejede Marken, have bort og sendte derfor fire Karle hen med store Stålstænger, at de skulde brække den op og få den bort. De fik da Stængerne under Stenen og var ved at lette den; men da så' de til deres store Skræk, at Stenen lå på andre store Stene og dækkede over en...
På Anders Hemps Gård blev i sin Tid en Mand manet ned i Møddingpølen. Fra den Tid kom en Natravn der stadig. En Gang gik Hyrden og vogtede, og da nogle Børn der ude, som flyttede Hestene, vrængede ad den, sagde Hyrden: »Ti stille, Børn, for ellers slår han Herredød min Hytte ned« (han boede nemlig på Marken i en Græshytte). Når de vrængede efter den,...
