Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Lærer Stavn i Visborg var bekjendt for sine vittige svar. En gang fulgtes både præst og kapellan ad ben til ham. Han lod til at blive meget forskrækket over at se dem, og på spørgsmålet om, hvad der var ved det med ham, sagde han: Det var, fordi både det gamle og det nye testamente kom på én gang til ham. Lærer Thomsen, Møltrup.
da.etk.JAT_06_0_00429
Lærei Stavn var meget vittig og kunde være meget bidende i sine bemærkninger. En gammel kone sagde en dag til ham: Hvor De bliver endda hvidhåret, Stavnt. - Tykkes du det, bitte mower, siger han. Men dersom du så mig i den anden ende, så skulde du se, den er endnu lividere. Hans kone kom ind til ham en dag og sagde: De siger, vor pige er...
En Svensker ved Navn Sylander har en Gang for mange År siden fortalt mig følgende. Det var ved et af de første Jernbaneanlæg i Sverige oppe i Nærheden af Stokholm, at Sylander arbejdede. I Kroen var der en smuk Opvartningspige, som hed Clara, og hende blev Sylander, som var en smuk og kraftig Karl, Kjæreste med. Men efter nogen Tids Forløb begyndte han...
I Midten af det 18de Århundrede boede der på Malle Hedegård en Selvejerbonde, som kaldtes Just Hedegård. Han var en meget velstående Mand efter den Tids Begreber, og foruden Gården ejede han en Del af Vilsted Kirketiende samt noget Strøgods. Efter hans Død blev Gården solgt til en Mand fra Han Herred, som hed Lavst Bleged. Om ham fortælles, at han tit...
Min Fader kom en Aften fra Byen og gik ad Vejen langs med Skovdiget (ved Kyø) fra Ajstrup til Broholt. Som han går allerbedst, møder han en meget stor Ligskare og så' den så tydelig. Da han kom hjem, sagde han det til sin Kone. Hun svarede: »Vi spørger nok, at én af Familien er død.« Dagen efter kom der Bud, at en god Ven af min Fader, der var Lods og...
Min gamle Moster tjente som ung Pige i Dons, og hendes Husbond havde tre Arbejdsheste. Hun kunde nu høre meget Varestavn, og en Aften, hun sidder og malker, da ser hun, de trækker Hestene ud og hen for en Vogn, der stod ved Døren, og der spændte de dem for. Hun hørte ingen Ting, men hun så' det. Så fortalte hun det siden til Husbonden, og de grinnede ad...
En lille Pige på 12 År, der hed Else Stavn, hun vågnede om Natten ved, at der var én, der ligesom huggede tre store Sten på Ruden i Kammeret, hvor hun lå. Tre Dage efter hørte hun, at hendes Fasters Mand, Morten Hansen i Lunden, var død. Hun var vis på, det var et Varsel, og tænkte nok, der skulde ske noget om tre Dage. Frøken Schytte, Nibe.
Tre brødre fra Stavn var blevne udkommanderede til krigstjeneste; men på den dag, de skulde afrejse, var det strængt vejr, så de vilde nodig fra land. Fogden kommanderede dem dog til, at de skulde af sted. De måtte så i båden og ud på fartøjet, men det kæntrede med dem ovre ved Refsnæs, og de druknede alle tre. S. E. Holm, Osterby.
1686 den 5te septbr. begravet Christian Hansen af Århus, som druknede i kabyssen på skipper Mikkel Sørensens kreger (?), der den kuldsejlede her ved landet, ætatis20år. Den 17de septbr. blev begravet Elias Wolfrom af Slagelse, som druknede på ovenmældte fartøj, da det kuldsejlede her for stranden ved Stavn den 1ste septbr. Nordby kirkebog.
En gammel degn i Rostrup, der hed Iver, gik inde i skolen om vinteren i en skindtrøje og med bælgvanter på. Så en dag i vintertiden kom der en fremmed ind i skolen, og ha 1 beder god dag. Iver siger: »Go-daw,» måler ham med øjnene og siger igjen: »Hwa æ dehæer får en bette kloer?« Den fremmede svarede: »Jeg er stiftamtmand Pentz fra Ålborg.« ...
Der har stået en præstegård i Vester-Kjeht. Der er en, der hedder Jakob Terman, han bor på æ Stavn, og den kaldes endnu Kjelst præstegård. Á véd ikke, om den præst har haft mere end dether sogn. simon bojsen, billum.
Det var i 1848, der var barsel her nede i Ghrydsted, og folkene her i gården var til gilde undtagen min moder og en sypige og mig. A var den gang en stor knægt. Så i mørkningen de tykte, at det var for tidlig at tænde lys og de sidder og dålmer og sover, og min moder giver barnet patte, da er det for dem så underligste sypigens saks falder ned på...
