Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
Dertil hører en skaffer, som er anføreren. Han skal have en stav i hånden, som er udpyntet med bånd, som pigerne må låne dem og sætto på. Han står for det hele ridt. Der er to, som kaldes spærførere, og de holder en lang stang (spæret) imellem sig, der er udpyntet med torklæder, forklæder, hånd af alle farver, krandse og flitterguld, hvilket alt pigerne...
I Ørby var der indtil 1857 et majtræ, en stor ask, på gadejorden, der hvor nu en skomagers teglhængte hus er bygget. Under dette træ lå en del store sten, på hvilke bymændene sad, når de samledes og forhandlede om almindelige anliggender. Lignende store sten lå i Kolby lige overfor kjøbmand Nielsens hus på den anden side af gaden og kaldtes også der...
Om vinteren brugte de skindklæder og om sommeren lattesbukser af femsel og nattrøjer af hvergarn. Vestene var af hørgarn trendet og ulden slået på sådan i striber. Disse bukser var så kolde, når det var vådt vejr, og de blev fugtige. Når folk var ude at kjore og blev frosne, havde de det råd at løbe med (o: ved siden af vognen). Det var noget uhandeligt...
Her begyndte mændene at gjøre vejr 1ste januar. Forst var det gårdmændene, så boelsmændene og til sidst husmændene. Her i byen var altid mænd nok, der var endog for mange, og så delte de sidste dagene imellem sig. Det begyndte på den sydligste gård i byen, gik solret om og endte med gården på den modsatte side af byen. Derefter kom gårdene på marken,...
Der boede en præst i Skjoldborg, der hed Stege, og da han nu havde avling og besætning, men ikke var ret kyndig i det, lod han sin avlskarl sta for driften af garden. Så kommer karlen ind en morgen og siger, at den store rode ko var bleven halt på det ene ben. Ja, så far vi kjwre til Tisted efter dyrlægen. Nej. det var ikke værd, Maren As kunde signe...
I gamle dage havde de pinde, der sad en tomme op af plovbæmmen i steden for sav af jærn, som de nu bruger den. Så havde de bæmtister af vidier eller smalle klejne vredne rønner. Vi havde også ståwwbånd til vore kreaturer, og de skred op og ned ad rendepælen; de var også af vidier. Et sted her i byen har de endnu stavrede bæslinger. Der var slået en stav...
I Pestens Tid uddøde alle Folkene i Stavning, og i Lem og Hanning var der kun 2 tilbage, 1 hvert Sted, nemlig en Mand i Lem og en Kvinde i Hanning. Det var nogle Tokkenokker, og de giftede dem sammen og bosatte dem i Stavning. Fra dem stammer alle Stavningboere, som også skal være noget enfoldige i det. Stavning S., Bølling H. Niels Madsen Holm, Øster-Lem.
Vorherre Jesus Kristus fik Sår på Jorderig, og det blev lægt i Himmerig. Jomfru Marie vædede det med sine Tårer og tørte det med sit Hovedhår. Hun bad, at det ikke måtte bløde og ikke bulne, ikke svide, ikke sprække, nej, at det strags skulde sammen gro, ligesom Jesu segs Vunder og Sår, og det i Navnet G. F.s, G. S.s og G. den H.s. Amen. Moses med sin...
Min Fader har fortalt, at han har set en Varulv. En Aften gik han ud for at sørge for sin egen Ting (i sit eget Ærende) og satte sig ude på Møddingen. Da så han på én Gang sådan en fæl én ligesom en grim stor Hund, der kom og bed efter ham. Den havde kun tre Ben. Min Fader tog da en Gjærdestav og smak til det, man nu må kalde den bageste Ende, og da løb...
Mads Degn i Låstrup blev også hentet hen til Gjedsted præstegård, hvor de kjærnede og kjærnede og kunde aldrig få smør. Men præsten, det var den tykke pastor Jakobsen, måtte ikke vide det, fruen havde i al hemmelighed sendt buddet af sted. Da Mads Degn nu ikke måtte komme i præstegården og gjøre sine kunster, blev kjærnen båren ind til min faders gård,...
Den 16 april har bonderne i forrige tider og nogle enduu udbåret mad og øl på ageren i temmelig overflødighed, gjort så meden stav ret hul i jorden, deri nedsat først en busk enebærris, derpå nedslaget et hønseæg og nedkastet derpå noget af hver slags korn, som skulde såes, dette med eu kjæp tilhobe rørt, havde derved nogle ærdeles bønner, som de læste...
Magia. 1. At se, om et menueske er forgjort. Tag en ny glasseret potte, deri skal du tage af den syges vand, s
Der var en gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette, men skarpretteren kunde ikke hugge hovedet af ham. Da spurgte greven, hvordan tiet kunde være, at intet sværd kunde beskadige ham. Da tog tjeneren det brev frem, som han bar på sig, og viste dem det. Derpå stod skrevet folgende bogstaver: L. J. K. H. B. H. N. N. K. Derpå befalede...
En mand fortalte mig en dag følgende: Da der var skabt alle slags folk, manglede Svenskerne. Men så en dag blev Moses så vred og slog med sin stav så hårdt på en kokase, at der sprang en skikkelse som et menneske op der af, og det blev til en Svensker. Han og hans afkom var al tid i vejen for andre mennesker. Derfor er Svenskerne så ilde lidt, hvor de...
Peder Tambur fra Bystrup blev jowwblæst ovre i Gjedstecl kjær, da han gik og paste hovderne. Han blev en stakkel af det og gik på to krykker alle hans dage. Men han kunde lige godt give lange spring. Vi tog «ugl for stav> fra kirkegården og her hen, og han satte krykkerne forved sig og slyngede sig gjennem dem og kunde sætte så langt hen, at det var...
Brakbjærg er jo en kjøn stor bakke, og det har sket mig tit, når a har ligget der, te a har tykt, der er kommen én rendende ned imod mig, og når a så lettede mig op, så a ingen ting. Det var akkurat, som den kom trædende ned ad bakken. Så var a også en gang der nede ved de samme bakker, og da så a en stor karl, for mig at tykke, komme op af en anden...
Den tid vi boede i Skjensved, traf det sig, at en mand kom sildig fra Kjøge, og da han kjørte forbi Naver bjærg, råbte troldtojet inde i bjærget: "Det skal Filaks have." Manden smurte på hestene og kjorte, alt hvad tojet kunde holde. Da han nu kom hjem, fortalte han, hvad der var mødt ham, og det rygtedes snart i byen, hvorpå nogle drenge gik ud på højen...
