Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
Der har boet en sær gammel én her oppe ved Trasborg, der hed Jørgen Urskov. Han havde i sin tid ejet gården, mon solgte den og lavede sig nu en hytte ind i jorden med nogle stange over. Han gik i ene kridhvide klæder og havde langt skjæg, og det var snart den første, n så med stort skjffig. Til sidst blev hans kjole så slidt, at der var ikke uden én...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
Ovre i By skov var der tre røvere, Per Dik, KyvlingSøren og -Tens Knof, og de liavde kast dom en hule inde i skoven og lå og overfaldt folk. Så fik de fat i de to, og de kom i slaveriet ovre i Kjøhenhavn, men den tredje, Per Dik, han undslap og kom til Underup og var hos en smed og opholdt sig. Smeden havde ikke andet over hans stue end nogle stange med...
Man må ikke klo en kalv i panden biler mellem hornene, da Den sæ vil blive slem til at stange mennesker. N. P. Olsen.
1 Sandvig ligesom og i andre byer stod et asketræ, der kaldtes Majtræet. Der la en halv snes store sten rundt omkring det. Der samledes mændene, når oldermanden tudede i sit horn. Gårdmændene havde deres oldermand, og husmændene deres. Når der kom i debrand op, skulde oldermanden også ud at tude, og da skulde han tude raskere end ellers. Hornet blev også...
Der var en mand i Borup, Brande sogn, som hed Kristen Bjærge, ban var klog i hans egne tanker. Navnlig glemte han ikke at fortælle af, hvordan han altid kunde tumle al slags spøgeri og trolddom. Nu var der måske nogle, som ikke troede, hans klogskab gik så vidt. Så var der i byen en mand, som havde flere børn, men vi bryder os kun om de to af dem, og de...
A var med til Pølse-Anderses bryllup i Gjesten, og a skulde kjøre for dem. Da gildefolkene var samlede, gik han ude og vandede hans kræ og havde svirret halm om benene, for at hans hvide hoser ikke skulde blive skidne. Så sagde folkene: Vi skal vel til kirke, Anders. Ja, det er Panden slå mig også sandt. De fik ham nu ind, og han fik halmbåndene af...
Det var i Jævngyde. de i mange ar havde en mæjjbøg midt i byen. Fra den gard, hvor de samledes, gik hver karl med sit gadelam ved hamlen op til bogen og dandsede tre gange omkring den, og så gik de ned til gården igjen. A har været med til at dandse om mæjjbogen én gang, og den gang var a en 10, 12 ar. Den grønne top blev siddende på træet, og var der...
Min fader, Jens Larsen, smedede så mange stangjærn til at tage ål med. Der kunde være de nætter, han smedede 6, 7, 8 par. Samtidig fiskede han. Han var den første, der var på fjorden om morgenen, og den sidste, der var der om aftenen, og når han var kommen gjennemvåd hjem og havde fået hans nætter, sagde han til os børn: "Nå, børnlille, nu skal vi ud ad...
Inde i gården her var en lille bitte kringgård med et bitte jorddige om og et par stange i, som kaldtes blegestøtter. Så lå der et par pinde vandret hen ad dem, som kaldtes blegestange. De var jo til at hænge hørgarn på. Udenfor kringgården var møddingen, og den var så dyb så dyb: og langs om med husene var en lille pikning. Bag ved stuehuset var en...
Opp' på Jegsen mark bosatte der sig en mand, som hed KristÆ'er. Han slog nogle pæle i jorden, der oven på lagde han "n rem, og så lagde han nogle stange som bjælker, og negle andre stange satte han som spændtræer. Han vendrede så imellem pælene, klaskede ler i, vendrede imellem bjælkerie og klinede også det med ler, tækkede sa med lyng og hwde nu huset...
Da jeg for en 30 År siden var Lærer i Bislev, boede der i mit Skoledistrikt en gammel Smed, der var klog og særlig dygtig til at læse over gale Tænd. Jeg fik så en Gang en slem Tandpine, og da der var langt til Læge, fik jeg det Råd at lade Smeden læse over dem. Altså gik jeg derhen en Aften efter Solens Nedgang. Han var forst lidt mistænkelig, men blev...
Før Bølling Sø blev udtørret, blev der stanget en hel Del Ål i den om Vinteren. Anders Nebels Kone i Kragelund, Ma' Urgård hed hun, pissede på hendes Mands Lyster, førend han om Morgenen drog af Sted, og så kunde den stange alle de Ål, den kom for. Men intet Menneske måtte gå over Lysteret, for så vilde det gå dem ilde, og Folk, som var kjendt med det,...
I Bindeballe i den Gård Bindeballegård, hvor Mindestenen står i Havediget ved Indkjøringen, der går en Mand igjen, og de kunde ikke holde en vis Låge lukket Julenat. De har sømmet den og sat Stange for og smidt Sten for, men den var lige godt oppe om Morgenen. Manden, der skal gå igjen, hed Peder Jensen. På Mindestenen står: 1769 kjøbt vi Kirken. 1771...
Min Fader havde været ovre i Ring med et Svin, han havde solgt, og a var med ham; det var, lav a var Dreng. Det var så meget et grusomt Mørke, da vi gik hjem. Ellers gik vi gjennem Ring Skov, men nu måtte vi gå om ad Bræstrup hjem ad. Da vi kom ned på Bræstrup Møllevej, så er der noget, der kaldes Langbjærg Sig nede på Træden Mark, og der tæt ved kommer...
Den Gang æ var en 16 År, tjente æ ovre i Sønder-Stenderup i Toftlund. Så om Aftenen, når Folkene havde været på Arbejde, skulde æ ride ned med Hestene på nogle Fenner. En Aften, da æ er kommen ind på Chansseen, bliver Hestene stående på et bestemt Sted, det var sådan midtvejs mellem Byerne, og æ kunde aldrig få dem af Stedet. De slår mig så af og løber...
En Mand fandt en Vante, som lå i Sølandingen ved Tastum Sø. Den tager han hjem og binder Magen til, og så lægger han dem der begge to. En Tid efter blev der Islæg, og så var Dommerby Folk og flere ude at stange. Da lod en Røst sig høre, som sagde: »Kom til Land, bitte Mand, der Vanten fand.« Så skyndte han sig også til Land, og aldrig snarere han var...
Jens Rytter i Rerup kom i ry ved følgende lejlighed: En vinter var han som så mange andre på Limfjorden at stange ål. Da han gik hjem med ålene sammenbundne på ryggen, gik tre unge overmodige gårdmandssønner hen og skar snoren over og drillede ham på anden måde. flan lovede dem da, at de en gang skulde få andet at tænke på end at gjøre nar ad ham. Siden...
Den gi. kirkesanger Peder Pedersen Vejsbjærg på Vænø har fortalt således: Jens Foged var ladefoged på Volstrup i Svenskekrigens tid. En gang kom to svenske ryttere til Volstrup, og de havde hver en posefuld røvede guld- og sølvsager hængende på hesten. Mens de var inde i huset, og deres heste holdt udenfor, tog J. F. en af disse kostbare poser og smed...
