Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kløww : et kammer ved pisselen ; skjærvæg: skillevæg; dæller: fjæl; søjen: sådet: væeld: kogt; bryg: et stykke brod: rowwle : rugleve ; kynndmad: kjødmad; rajt: fårekjodpølse; ralld : flødespand ved kakkelovnen; kat: pengekat; omesæk: hovedvandsæg: ogesæk: hovedvandsæg med ungarskvand; lysstander: stander til at sætte lys på. Jørgen Fausbøl, Branderup.
Den, som ved ægteskab er anrørende, kaldes swaiøer. Min Maren-swaifer, min Mett-swaiøer, min Kjesten-swawær. En svigerfader kalder og sin svigerdatter swa?#er. Tilnavn sætter de gjærne for døbenavnet: Strands-Jens, Kabbel-Jens, Kår-Eas, Stander-Ann, Skaw-Ann, Hjord-Lisbet, Dæjn-Søren. Hwassens: hvad for noget. Hwittens: når. A ski dæ: a skal gi' dig....
Der var to brødre Stensvang. Deres fader var fæstebonde i Tombøl, han var bekjendt for sine ualmindelige legemskræfter. En dag var han ude at pløje, og da kom der en mand og spurgte ham, hvor den stærke Stensvang boede. Så tog den gamle sin træplov fra hjulet og holdt den ud på fri hånd og pegte, der boede den stærke Stensvang henne. Han havde de to...
Og glasset det stander i N. N-.s hand, det går ham vel til lands og til vands, så drikker han sin nabo N. N. til, ti det er en pige, sem gjærne suppe vil, og hun siger nej, og hun siger ja, så bli'r hun dog altid en suppe endda. Slagelse. Jfr. Elise Galschiøt.
Der stander en lilje i min mosters have, a frygter, det er en persilli, fra rod og til top tilsammen gror, således gror kjærligheds villi. [Anders]'s hjærte brænder inderlig, ingen den kan udslukke. Uden [Kristine], i hvor hun er, Gud råder for begge vores lykke. Der sejler, der sejler så dejlig eu due, der sejler [Kristine], den skjønne jomfrue. Lille...
Der stander en lilje i min moders have, jeg troer, det bliver til petersilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror kjærlighedens vilje. [Peder Hansen]s hjærte brænder inderlig hårdt, slet ingen kan det udslukke undtagen [Sine Nielsdatter], ihvor hun går, Gud råder for begges lykke. Der sejler, der sejler, der sejler en due, der sejler...
Jeg giver dig af min første brudegave, -- Min skov stander ridderlig og grøn . jeg giver dig [Jens Kristian], om du vil liannem have, du elsker ham højt udi løn. Nej, tak skal du have for denne brudegave, Min skov stander .... ti der er nok en anden, jeg langt hellere vil have, jeg elsker langt højer' i løn. Således fortsættes indtil: Ja, tak skal du...
Jeg vil give dig min første gode gave, Min skov stander herligen grøn. jeg vil give dig Ellen, hvis du vil hende have. Min skov stander herligen grøn. Ja, tak skal du have for denne gode gave, jeg vil gjærne Ellen have. Eller: Nej tak, min skjøn jomfru, for denne gode gave, Min skov stander lieiiigen grøn. jeg vil ikke Ellen have, for jeg elsker...
Mit bur stander vel udi tremme, ja, hvem skjænker vinen der inde? det gjør bitte [Sidsel], den ærlige kvinde, ja, hvem bejler snarest til hende? Bispen udi Skåne og paven udi Uom, det gjør hr. [Jens], så gjærne vil han komm', for hans støvler de ringler, og hans sølvsporer skringier, lukker op i nørre-døre for en herren, for en heje, for det unge...
Gadelamsvise, når man uddelte kjærester ved legestuerne i Ørsted i Kanders amt. Over 100 år gi. Gadebassen forestod ballerne. Der stander en lind i min faders urtegård, jeg frygter, det skal blive en persilje, tilsammen groi rod, tilsammen groi top, tilsammen groi elskovens vilje. [Kr. Nielsens] hjærte det brænder så såre, slet ingen kan det udslukke,...
Stander: lille firkantet bord til afsætte en lysestage på, som var fastgjort deri. Den kunde skydes op og ned, når der skulde lyse højere eller lavere, og den kunde også let flyttes omkring i stuen. Lintrup. På Rømø brugtes en messingopstander; fissimand: lille lampe med væge og uden glas. Thade Petersen.
En gemen overtro om hanegal. Nu gal hanenden hvide, jeg giver ham to skide, nu gal hanen den sorte, jeg giver ham to lorte, nu gal hanen den røde, ad jorden stander den dflde. De vulgi.
Søren Hansen stander æpå sin toft. Jeppe Sandgard springer i fuld galop, Niels Hedegård er både fjette æ gro, Anders Skovsted han hopped på hans stower to.
Når drengene så, som de havde bebudet, kom igjen på pintsedag, sang de følgende vise: For nu er den kommen, den glædelig pints'dag, da alle vi smådrenge skulle have os et lag. Så frydelig, så frydelig alt udi den sommer så grøn. Her stander vi smådrenge både store og små, vi venter os en gave, forend vi monne gå. I giver os en gave alt udi Guds navn, så...
Gammel vise, som før blev brugt ved uddelingen af nytårsgaver. Der stander et træ i min faders have, jeg frygter, det bliver en persillie tilsammen groer rod, tilsammen groer top, de elsker hinanden med god villie. Den unge [Kirsten Sørensdatters] hjærte det brænder så hed, slet ingen den brand kan udslykke undtagen [Jens Andersen], ihvor han så...
Ved kartegilder var det meget brug "at gifte"; en gammel kone, der var god til at synge, stod for det. Hun begyndte så at synge for en af de tilstedeværende kartepiger: "Nu vil jeg give dig min første gode gave, en skov stander redelig og grøn så vil jeg give dig Jens Peters søn i Avning, om du vil ham have, for han haver elsket dig så højt udi løn."...
En Mand i Glynge går og plover på hans Mark. Da ligger der en Rage, der er i Stykker, på den store Høj. Han ser på den og stander den .... der står en Meldmad. Else Marie Pedersdatter, Abildgård, Navtrup.
Der var en provst Leg her i Agerholm præstegård. Så havde de en syg ko. og folkene rådede ham til at tage en klog kone, der boede i nærheden, til at læse over den, og hun blev hentet. Så får huu i kjøkkenet en meldmad i hendes hånd, og den tager hun med sig ud i stalden til koen. Provst Eeg vilde høre, hvad hun læste eller gjorde ved den, og så var han...
En mand i Guldager ved Hobro flyttede sin gård ud, og han splittede da de gamle egesyler ad. Iblandt disse syler var der en, hvori der var boret et hul, og en egepind, som var banket ind deri, sad udenfor. Da den var trukken ud, fandt de en seddel i hullet, hvorpå var skrevet: "Ni fodsfjed fra Tisteddal under den store eg stander en kjedel fuld af...
