Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jeg havde været nede i Bahkebølle fredskov at vage over en syg mand, og det var meget mørkt, da jeg gik hjem, jeg kunde ikke se en hånd for mig. Der var et sving på vejen oppe på gaden, og et gammelt stengjærde ved siden af. Der ser jeg en sort skygge lige for mig. Jeg bukker mig ned, og da ser den endnu større ud. Så stikker jeg efter den med min kjæp...
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
Mårskjel: sogneskjel. Et skjel, hvor fire byers marker støder sammen, kaldes firskjel. Der er ét ved Tåning.
da.etk.JAT_06_0_01060
Der fortælles, at degnen i Ringo havde taget nogle af bænkene ud af skolen til mændene at sidde på, da han en dag havde dem til at kjøre gjødning for sig. Det blev pastor Lerbech vred over og kom ned i skolen og skjældte ud, og så kom han og degnen til at brydes, og præsten faldt over en af bænkeue og brækkede sit ben. Det blev degnen afskediget for. Han...
Pastor Licht i Hundborg var en gang til barselgilde hos havgasserne i Vorupøre. Efter bordet stod præsten ude i gangen og stoppede sin pibe. Ved siden af stod to gamle havgasser; de kunde ikke se præsten, men han kunde se dem. På én gang ser præsten den ene af dem støde den anden på albuen, i dot han siger: Høer do, Kræjjsten, dæssom Fanden endda hååd æ...
Niels Mel i Langskov var så pudsig. En gang var han ude at kjøre med konen, og så væltede de. Hun lå indsvøbt i klæder og kåber og kunde ikke komme op. Så siger han: Nej, si, der er spå kunster i mi kuen! Han var en dag ude at ride, og lige med ét siger han: Min hest er bleven henne. Du rider jo på den, siger de. Ja, det gjør a jo Fanden støde...
En aften var vi unge samlet til bindestue i Isenvad hos Jens Kristian Olesen. De havde rå lervægge i stuen, og dem var det let at støde hul i. Der var som sædvanlig i den egns gårde en smal bænk langs ydervæggen, og indenfor bordet, og der sad en hel del på af dem, der havde fået deres tråd målt af. Det lå i store dynger på bordet forved dem. Men vi...
Der var en birkedommer Agerup på Pederstrup, og han vilde gjærne tage imod stikpenge. Så var en slagter og en smed på godset blevet uens, og de skulde da have dommeren til at domme dem imellem. Så kommer den ene op til Agerup med en stor slagterregning på kjød, han havde fået, og den var kvitteret, han mente jo, det skulde hjælpe. Den anden kommer med en...
Der var en mand nede i Kåstrup, hans søster var sådan en kjøn pige, og hun holdt af en karl, men måtte ikke få ham. Så hlev hun frugtsommelig ved ham, og gjorde vel og barsel, men barnet blev borte. Der lå én på taget og hørte, at det græd neden under i huset, men ingen så eller hørte til det, væk var det, og væk blev det, Pigen viste sig straks efter...
Skorstensdagen den 2 januar samledes om morgenen alle gårdmænd på Helnæs for sig og husmænd for sig og gik omkring for at syne skorstene og andet brandvæsenet vedkommende. Overalt stod bordene flot dækkede med mad og drikke, varmt gammel-øl med en pind i, brændevin og romkaffe skulde nydes alle vegne. Det gjaldt om at være forsigtige fra morgenstunden af...
Til bryllupper her skulde spillemanden jo have penge. Der var gjærne to, og de kom spillende ind anden bryllupsdag, nar gjæsterne skulde have kage, og den var sat på bordet. Nu sang karlene, og spillemændene spilte melodier, mens de gik omkring til hver enkelt: Vi har to raske spillemand Fryder eder i velstand! de er kommen fra fremmede land. Og så...
Hylvand. Bind it klode om een becheu, om iche Andet ehr ved handen, leg der offven på detz species eller anden, derpå igien papir, der på atter sand, noch derpå endå et Andet bechen eller Andet deslige: hnilcket mand ligger [ij ilden. Fro [ene] skal man støde. E. E. B. 28. mau an. 1660. Indskreven i Niels Michelsens lægebog på et hvidt blad. Bedsted. Det...
Er revnen i svinets milt lille, da døer et barn, er den stor, døer en voksen. Denne revne støder til åren i milten, og den betyder dødsfald i huset. Nik. Chr.
De døbte børn fik efter hjemkomsten fra kirken en hammer i banden for at 1)1 i ve smånyttige. II. P. F.
Når man skal kjøre til og fra kirken i brudefølge, må man ikke standse. Sker det ved en hændelse, vil der snart komme en stor ulykke i ægteskabet. Jeg har kjendt to eksempler her på. Chr. Christensen, Lake.
Døve-Jens i Ødsled skulde giftes. De kommer til kirken for at blive viede. Da tiden kom, gik han hen til stolen og lukkede op for bruden. Hun trådte ud, og nu vilde han følge hende ned i tårnet, for han var af den mening, at vielsen skulde gå for sig der nede. Det er fejl, Jens., sagde hun, vi skal der op, og så pegte hun op i kirken. Nej, det kunde...
Efter 956. Når to arbejder sammen, og de kommer til at lade deres redskaber støde mod hinanden, så skal de komme til at arbejde sammen til næste år igjen. chr. M., P.
Begtrup sogn. De bruger meget der, som på nogle flere steder pa Mols, at lade et bud gå med hver mands køer for sig for at trække dem ved tøjre marken om i agerrene og siger, hvor der er noget græs. Denne synderlige kvægvogtning giver stor besværligbed om sommeren for hele byen. Ti når hyrdevogtningen går omkring i byen, kan det ofte ske, at vogtningen...
Pastor Vesterbo i Flade havde forhen været præst på Grønland og gik her under navnet pastor Løgnhals. Han fortalte en gang, hvordan de vejede smør ud i Grønland. De havde ligefrem bjærge af smør, og så satte de en gammel kjælling op på toppen og lod hende skride ned, og hvad hun så tog med sig imellem benene, det var et pund smør. Han fortalte også, at...
Nede i Tved på Mols levede for 60 år siden en præst og en degn, som begge var meget mærkværdige. Præsten hed Marcussen, og degnen Kolling. Præsten var over måde gjerrig og brugte sædvanlig, når han var hjemme, at gå i en gammel præstekjole med sivbånd om livet, og når der et sted gik hul på den, skar de stadig af det nederste af kjolen og lappede den...
