Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand fra VoMrup var noget bagvendt i snakken. Hans ronvædder var loben bort om efteråret, og så går han hen til hans nabo og vil høre til, om den ikke er kommen til hans får. Han siger så: Ja, no kan du liig wendt let, no kommer mi foer hjem, så kan du si, om han er mæ. Da do nu kommer, står han ved siden af døren og skal jo se. Så råber don anden...
Rørdrummen blev af gamle folk hor i byen kaldt rodriimbi. Dens skrig opfattedes også her som varsel. Den gamle hyrde kom en dag hjem fra marken, meget ængstelig og sagde: Nu får vi død og krone dyrtid, for jeg har hørt rodrumbi give tre stød. par3 Jørgenseu Duelund, Lakkendrup.
I Bovlstrup ved Odder boede en gammel aftægtekone, som hed Bodil, og hun var vidt bekjendt for sit gale sind. Blandt andet provede hun på at skjære halsen over på sin mand, men det nåede hun dog ikke, da ban var så lang, at hun ikke kunde nå, og manden lob da ud. De to tog for resten så tit en torn. En gang de havde været oppe at slås, lukkede han Bodil...
Det er vel 50 år siden, Peder Madsen i Roslev dode. Da han blev gammel, havde han ondt ved at gå over gården, for benene blev ringe på ham. Men når han kunde få hans ryg til stød ved balken ude i loen, så kunde han hukke sig så meget forover, at han kunde få i begge ender af sækken, og så kunde han lofte en tonde rug så højt op, at de andre kunde gå...
Vi havde også en gammel præst her, som hed Vibe, han var provst Gregersens formand. Nederst i præstegårdshaven er der nogle damme, og der var han altid så ivrig i at grave. Endogså om søndagen, når der skulde være gudstjeneste, kunde han ikke lade være, andt end han skulde forst en vending derned og grave. Når så degnen ringede første gang, så han sig...
Hr. KnudFlechtner havde et uhyggeligt sammenstød med degnen Christen Andersen en søndag under gudstjenesten i Hornum kirke, idet denne ikke vilde katekisere over, hvad præsten opgav ham som fortsættelse af de forudgående helligdages kirke-katekisationer. Chr. A. trodsede gjentagne pålæg fra præstens side, foer op og ned ad kirkegulvet, råbte og støjede....
Der var et sted en mand, som boede ved kirken, og han havde sådan et og andet at sælge, men især brændevin, så Imn var da som en slags kromand. Så bavde ban en gang budt en bel mængde unge karle sammen til at komme en søndag eftermiddag at sidde og svire hos barn. og de spurgte jo deres forældre, om de måtte komme tc'n fra by den dag, de foregav også,...
da.etk.JAH_06_0_00374
Der var en præst, der kom bud til en aften, han skulde hen at berette en syg. Så havde han glemt bogen i kirken og sender bud ind i folkestuen til hans karl. om han kunde gå op og hente ham den. Karlen siger: Det tør a ikke; men så havde de en lam skrædder i de dage, og han sad jo oppe på bordet med benene under sig som skræddernes skik er. Da han...
En af de første dage, Jæger var præst i Vedersø, gav det et par store bums på hans dør, og han sagde: Kom ind! Det tog dog tid, ti træskoene skulde af, og endelig kom en stor firskåren mere end halvgammel mand ind sådan på kant, så det var øjensynligt, at han vilde lukke efter sig med det samme. Han fik sig så vendt og sagde: God dag her inde, a vilde...
Når man ikke vidste, hvad tro de ilanddrevne lig havde, måtte de ikke komme i kristen jord. I æ stød (o: det sted, hvor hesten trækker ånde, før den skal til at trække videre op ad bakken) der var begravet en død mand, som var drevet op en gang, og mange fortæller, at de har set hans gjenfærd. Det var omtrent midt vejs mellen Stenbjærg og havet. Forældre...
Der var en tid, de skulde bære deres skatter fra Lyne til Ringkjøbing. Så var der en stor, svær, stærk karl, de kaldte Store-Mikkel, han havde fået den bestilling. Der var jo bare hede den gang, og Mikkel bliver vild. Han måtte da til at spørge om vej, og han træffer at komme ind til Jesper Skraldhede. Ja, Jesper var naturligvis flink, og han tilbyder at...
Nu skal jeg fortælle, hvordan det en gang gik kontrolløren, da han kom til Herning. Han kom forst ind til apothekeren, og så rendte pigen derfra om til Jens Andersens, stak næsen ind ad døren og hviskede: Kontrolloren er her! Øjeblikkelig rendte der bud fra gård til gård, og nu fik hver travlt med at få sit brændevinstøj gjemt. Noget blev boret ind i...
Her var det skik, at kvindfolkene (ikke mandfolkene) skulde sætte sig ned på deres knæben på det bare gulv eller på tremmerne, hver gang præsten messede, et stød efter begravelsen (6 uger). Sådan gik det, efter at min fader var begravet. Nu bliver de blot siddende ned. Søndagen efter begravelsen skal familien til kirke og se til graven. Kristiane...
I Lyne tog mandfolkene deres hatte af, når de kom ind på kirkegården og vilde til kirke. I Dagbjærg tog de deres hatte af blot et øjeblik, så snart de borte kirkeklokken ringe. I Galten giver de gamle blot et lille stød til hatten, når den begynder at ringe. Pastor Læssøe.
Faderen til den nuværende herremand pa Hessel fortalte, at på en gård, hvor han var, før han kom herned, den kaldtes ellers Hesselholt, der var en karl, som var gode venner med en pige. Den gang det fik så vart et stød, så slog han hende til dørs og tog en anden pige. Men da det så havde vart noget, slog han også hende fejl. Se så blev pigerne enige med...
Der var en skrædder i Viborg, han havde sådan et par gamle halvdøre til gadedør. Så havde en snedker og en maler i flere år talt med ham om, at han skulde koste sig en ny dør. Men det kunde jo ikke blive til noget. Så en aften et stød for jul, da han kom ud og vilde lukke hans døre, da var de blevne væk. Han satte af om til snedkeren, om han vilde komme...
Det er ikke så forskrækkelig længe siden, at der boede en herremand på Ørndrup, de kaldte Speitzer. Han var så grusselig hård ved bønderne, at det næsten ikke var til at holde ud. Så var der da også nogle af hans folk, der blev enige om at undlive ham eller i det mindste slå ham fordærvet, og en dag stimlede de sammen om ham ude i marken, og to karle...
da.etk.JAH_02_0_00254
Søren Hansen kom hen til mig en Vinterdag og sagde: om a vilde ikke følge med ham hjem, for en af hans Køer var bleven bejsegal inde i Nødset. Så fulgte a med ham hjem, og vi gik derud. Da stod Køerne helt rolige. Vi stod nu og keg på dem en lille Smule, og så begyndte Koen at spjætte med Benene og piske med Halen akkurat ligesom når deher Krogbræmser...
Der boede en Gang to Mænd i én By sådan ved Siden af hinanden, for de var Naboer, og den ene var rig, og den anden var fattig. De havde en Eng til Hobe, men Fællesskabet var sådan, at hver af dem måtte få så meget Hø, som den kunde få slået én Dag, men heller ikke mere; men så måtte enhver af dem også tage så mange Slætfolk, som han kunde få fat på. Men...
Det var nys før Jul, og vi skulde have vort Julekorn malet. Så gik a hen til Møllen med det, og da var der ingen Ting i Vejen. Men da a så gik hjem ad og kom ned i den Lavning, der er for østen på Kås Mark, da kom der en Rytter fra Kås i kort Galop, og da den kom ned i Lavningen, så drejede den i Nord og ned ad den gamle Fiskevej. Jorden var frossen, men...
