Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en mand i Mygdal, der hed Per Fælled, han ejede en gård og var en rigtig drillepig. Der var en anden én, de kaldte Grisen, og så en dag, Per Fælled traf på ham, så drillede han ham med at sige: Øf øf! Den anden blev gal, og de kom så til at slås. Grisen var den stærkeste og sparkede Per Fælled ind i hovedet med træskoene, så han til sidst opgav...
Annekskirken til Skyum, Hørdum, havde en gang undergået en hovedreparation. Da den gamle pastor Bille første gang efter reparationen skulde holde præken i kirken, begyndte han at bede således på prækestolen: Herre, jeg takker dig, at vi har fået et nyt loft med gode stærke bjælker i vor gamle kjære kirke, jeg takker dig, at ingen er kommen til skade ved...
Pastor Bang i Losning var meget dygtig både som præst, doktor, jurist og landmand. Så i høstens tid mærkede han, at der blev stjålet af hans neg på marken, og en aften lagde han sig da ved avnen for at tage tyven på fersk gjerning. En tid efter kom en gårdmand i nabolaget (Niels Jepsen) og bandt et forsvarligt knippe sammen, som han så fik på nakken. Nu...
Pastor Momme i Gammelby kunde ikke forliges med sin degn, der hed Johansen. En gang var herredsfoged Vith i Bjærge ovre i besøg hos Mornme, og degnen var også til stede. Herredsfogden var oplagt til spøg, og da præst og degn kom i ordstrid, pustede Vith til, så det gik over til håndgribeligheder. Præsten vilde nu have herredsfogden til at skifte lyd...
Der var en gammel degn i Grindsted, der hed Kierckebye, og han lå altid i spektakel med præsten Schmidt. Der var en gang stoppet noget i nøglehullet i kirkedøren, og så kom præsten i tanker om, Kierckebye havde skyld i det, og vilde have nøglen til at hænge i præstegården, men degnen vilde ikke af med den. Det var nu noget, de havde skjændtes om tit,...
Som dreng tjente a på en gård, der hedder Favrgård (?), og manden hed Secher. Der fik a en gang sådan rædsel i mig, te a har aldrig glemt det. En aften i mørkningen kom Secher til mig, a skulde hjælpe ham at drive nogle lam hjem i gården. A gjorde det, men så var der ét af lammene, der ikke vilde ind ad porten, og da tager a min kaskjet og smider efter...
I et hus i Hårslev boede en udlænding ved navn Gregorius eller Georgius. Denne udlænding havde 2 døtre, som efter hans død henlevede i samling ugifte i samme hus, som tilhørte en skrædder, og blev gamle piger. De var små af vækst og noget underlige i væsen, og når de omtaltes, kaldtes de i almindelighed Gurres-kvinderne. Disse to søstre døde næsten på én...
Der var nogle, der var blevne rædde for hverandre inde på kirkegården. Den første løb i kalkgraven, da han rendte for den anden, og var ganske hvid, da han kom op. Da de andre så den hvide skikkelse, blev de så forskrækkede, at de også løb, og så rendte den første endnu stærkere, for han blev ræd for dem, og de blev rædde^for ham. Jens Korregård, Havbro.
da.etk.JAT_06_0_00255
Jeg vil nu med det samme fortælle, hvordan det gik mig, da jeg var en dreng på on 9, 10 ar. Jeg skuldo gå til Stenholt, hvor jeg havde en morbroder, der boede, og hente nogle slageler hos ham. Min morbroder var ikke hjemme, han var i Remme kjær efter hø, og min moster vilde så have mig til at vente, til han kom hjem. Mon det blev en lang ventetid, for...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
En mand fra egnen nord for Slagelse skulde til byen med et læs torv. Han havde nylig slagtet en ko og kom da i tanker om at tage huden med for at sælge den til kjøbmanden. Han lagde huden på bunden af vognen og torv oven på og mente da, at betjenten ikke kunde finde den. Da han kom til siseboden, spurgte de, om han havde noget at sise af. Nej, jeg har...
En pige vilde gå fra Dagbjærg og til Høgild mølle, og så gik hun med en lille enspor vej, der går lidt vest for Kongenshus. Der blev hun overfalden af en mandsperson og fik flere knivstik. Men der kom folk ad vejen i det samme, og han tog så flugten, men sagde til hende, at han nok skulde træffe hende en anden gang, og så skulde hun nok få lidt mere. Hun...
Der kom ofte natmandsfolk til mine forældres gård i Skygge, Kragelund sogn. Jeg husker bedst én, som hed Kristoffer Betzer. Han kom tit med kone og børn, og hun hed Else og var en gårdmandsdatter fra Salling, som kjæltringen havde fået overtalt til at følge med sig. Børnene bar hun i en sæk på ryggen. Min moder sagde altid, at det var synd at nægte dem...
Der var to brødre Stensvang. Deres fader var fæstebonde i Tombøl, han var bekjendt for sine ualmindelige legemskræfter. En dag var han ude at pløje, og da kom der en mand og spurgte ham, hvor den stærke Stensvang boede. Så tog den gamle sin træplov fra hjulet og holdt den ud på fri hånd og pegte, der boede den stærke Stensvang henne. Han havde de to...
Havboerne fra Harboøre tog herned at fiske med kobbelvåd. De brugte to både, og så kunde de splitte fiskeriet ad. sa folkene her med deres enlige våd ikke kunde fange noget. Det kunde Lundøboerne naturligvis ikke lide, de tog så ud med deres bade efter dem. Havboerne havde to både, og der var flere folk på dem, end der var på Lundøboernes, men Havboernes...
Det var dårlige tider i min faders ungdomstid og bedste arbejdstid. Vi lavede to stærke arbejdsvogne til Tønder og skulde levere dem derude, og så fik vi kun tyve bankdaler for stykket. Vi gav endda ti bankdaler for træet og skulde have det liggende i flere år, inden det kunde bruges, og vi havde ondt ved at lave en vogn i fjorten dage, så der var ikke...
Nu sejler vi i Jesu navn, hans hellig' engle før os frem, Gud bevar' både skib og mand og styr os med sin Helligånd. Kiri el ej s. Fra storm og vuver os bevar, fra havsens nød og alskens fare, alle, som søger vor gods og liff, o, stærke Gud, dem fra os drif. Kirielejs. Vejlby-Homå kirkebog. 164682.
De gamle sloges jo altid, når de var til bryllup eller anden forsamling, og når de ikke sloges, var brylluppet ikke regnet. En gang var Vesterboerne komne til at slås med de Hovslundere imellem æ røde kro og Åbenrå, de havde været til stads, og så blev de uklar på hjemvejen. Der var én der udo vester fra, de kaldte Stærke-Immer, han var med. Så fik...
Hvert års st. Mikkelsdag moder ved den store oldstue, der ligger omtrent et flinteskud fra Lille-Møllchøj, en stor mængde børn fra alle nærmest liggende byer og går i hård kampleg med hverandre. Forst går tvende af de stærkeste, én af hvert parti, i tvekamp med hinanden og fægter med blotte hænder, og siden forsøger det stærkeste parti at indtage og...
