Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Mygdal i Nørre-Snede gik i en beskidt trøje af grovt gråt klæde og bukser af lignende stof. Han vilde godt være vittig, men var ikke altid heldig dermed. En clag havde hans kone været ude at kjøre, men var væltet og havde brækket benet. Så sagde han: Min kone vilde ud at adsprede sig, og hun fik også sit ønske opfyldt. Hun blev minsæl også spredt...
Den gamle Mariane Feldsing i Herborg hun lå for døden. Så kommer præsten hen at se til hende, men efter at han havde talt lidt til hende så afbryder hun ham og siger: Ja, det kan være godt nok alt det han siger, hr. pastor, men hvad skal det blive til? a ligger nu her, og æ mog står der ude og er ikke spredt. Da hun så var dod, var der nogle af de...
Provst Albrektsen i Ellidslwj holdt kun én eller to skriftetaler, den ene til de gamle, den anden til de unge. Han var meget præcis og gnaven, når nogen kom for sent. En dag kom tre for sildig til skrifte, og da lød det sådan i talen: I unge, som farei fra én forlystelse til en anden, stands dog og betænk, hvor vejen monne føre hen så, der kommer tre...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
En karl i Ådum var ude at grave torv. Så kommer hans husbond ud til ham og siger: Du skulde grave dem noget mere på ét sted, de ligger sådan spredt over æ hele hede. Dertil svarer karlen : A, a graver dem, ligesom Grete lægger æ ost på æ meldmad, ét stykke her og ét stykke der. Agent P. Birch, Esbjærg.
Drømmer man om æg, der ligger spredt, tyder det ulykke; men drømmer man om æg i reder, tyder det rigdom. Sjælland og Jylland.
I de fleste byer på Samsø har karlene et sted, hvor de samles vinteraftener gjærne hos en husmand og her fordriver de tiden med at spille kort, fortælle historier og roge tobak. Pigerne har fri hver løverdag aften, og de går da gjærne sammen med karlene til deres awtensee, som de kalder det, og så leger de, eller, ifald der er én, som kan spille,...
En karls løn var i det højeste fjorten, seksten daler, otte alen vadmel, tolv alen lærred. En pige fik seks daler, seks alen vadmel, otte alen lærred og to skpr. hørsæde, et pd. hosetov, et par træsko. En dreng fik to daler, et pd. hosetov, et par træsko, fire alen vadmel, otte alen lærred. N. Sv., Kjærby.
Da a var tyve år, fik a ti daler i løn om året og seks alen vadmel, otte alen lærred til to særke og så en skjæppe hørfro sået, Det var endda en stor løn. Ellen fik en pige halvottende daler, vadmel, lærred, hørsæd, et pd. hosetov og et par træsko. En karl fik ti daler, otte alen vadmel og ti alen lærred (til to skjorter) og så intet mere. For en...
1 Gejsing skov fandtes endnu vildsvin i begyndelsen af forrige århundrede. Hans Knudsen i Gejsing har fortalt, hvordan man bar sig ad med at fange dem. De havde gjærne deres gang gjennem et hul i et eller andet hegn, og der hujede man så en stærk gren, som groede over hullet, sådan at den dannede en bøjle, og i den gren saUe man en tveægget kniv fast med...
Om morgenen skulde den store pige moge i nødset under køerne, og den lille skulde moge i studehuset. Hver anden løverdag skulde der raoges i farestien, og det skulde de hjælpe hverandre med. Pigerne gjorde også kornet rent. Når det var torsken. De skulde også i skoven at save træ, og i forårstiden skulde de ud at harve. Dernæst skulde de læsse mog. Når...
Om vinteren kjorte de ud i heden med nogle træharver for at harve nogle lyngbuske op af sneen, at fårene kunde komme til at gå og gnave i. De gik i bare fødder i marts måned og harvede havreland. Moget blev sat ud i roger. og sá tik de det ikke spredt ret. Det blev hyllet med furerne, og sá var der så meget græs på de rogesteder, te det var...
Der var en her oppe i en Gård her vesten for, der kaldes Lille-Fjembo, ham kaldte de Måne-Jens, og Konen hed Kirsten. Hun manglede aldrig Penge, og der var ikke ret mange i de Tider, der havde det sådan. Men hun gjorde aldrig nogen Fortræd med hendes Kunster. Han vilde gjærne have en Dram, og den vilde hun ikke op med. Så sagde han: »Du kan vel nok...
Hvor der tidligere har været Kirkegård i Maribo, er der nu en Gjæstgivergård. Der var min Bedstefader Staldforpagter, og min Moder og hendes Søskende havde et lille Kammer ved Siden af Stalden, hvor de sov om Natten. Det kunde da somme Tider hænde, at de vågnede ved et Spektakel, og de kunde se Skygger af Mennesker, som sad der inde og gik omkring der,...
På Nørre Holmgård i Møborg spøgte det forskrækkelig. Vi havde en Aften været ved at dandse og kom da ikke i Seng inden Kl. 3. Jeg og min Søster lå i samme Værelse, men hver i sin Seng. Da jeg var kommen i Sengen, hørte jeg noget tage på under min Seng. Det var den frygteligste Klagelyd, og så lød det, som noget skurede sig op ad Sengen. Jeg tav med det,...
da.etk.DSnr_05_0_00956
I en forfalden Gård så man tit en enøjet Mand gå op og ned ad Trappen. Man troede længe, at det var Folkenes Indbildning. Barnepigen, der sad med to små Børn, havde set ham, og Børnene gav et stort Skrig fra sig. En Gang kom der tre fremmede til Gården og skulde ligge der om Natten. Da de var komne til Ro, hørte de en slem Støj i Servanten, senere var...
En Præst i Gamtofte var så god til at mane, at han manede for hele Båg Herreds Gjengangere. Ved Jorddelingen i Bukkerup, Søllested Sogn, fandt en Mand sig forurettet, hvorover han gav sig til at græde. Landvæsenskommissionen fattede Medynk med den arme Bondemand og afpælede en Extra-Parcel til hans Gård, som fik Navn af Grædepletten og bærer det Navn den...
Hvor der tidligere har været Kirkegård i Maribo, er der nu en Gjæstgivergård. Der var min Bedstefader Staldforpagter, og min Moder og hendes Søskende havde et lille Kammer ved Siden af Stalden, hvor de sov om Natten. Det kunde da somme Tider hænde, at de vågnede ved et Spektakel, og de kunde se Skygger af Mennesker, som sad der inde og gik omkring der,...
Min Moder fortalte: A har ikke set Spøgelser uden én Gang. Vi boede jo tæt ved Kirken, og så var det en Nytårsaften sådan lige i Mørkningen, da mig og min Broder Jens Kristian vi løb og legede der uden for, og da ser vi, der kommer en sort Mand svævende hen imod os, da vi nu lober der på Vejen, som førte hen forbi Kirkestetten, og vi kunde jo stå på...
I Ganneskoven, Karise Sogn, står endnu et gammelt Egetræ, der bruges af syge Mennesker at krybe igjennem for at blive helbredede. Det er nemlig spaltet et lille Stykke ovenfor Jorden, så der er så megen Åbning, at man kan komme igjennem. Marv og Ved er så meget bortrådnet, at der er et stort Hul ned ad mod Roden ovenfor Spaltningen, og der ned i skal den...
