Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Madam Rasmussen fra Skårupøre på Fyen hun kunde rigtig gjøre Langelænderne tåbelige. Konen i Snode vejrmølle var meget overtroisk. Folkene på møllen gik og talte indbyrdes om, at det var sært, de aldrig fik andesuppe, de havde endda både ænder og ællinger. I det samme stod en af dem, det var kansko mølledrengen, oppe på svikstillingen, og så smed han en...
En håndværkssvend havde været udenlands og kom hjem for at besoge sin gamle moder. Deres gamle kat kjendte ham straks igjen og sprang op på hans skjod og begyndte at snurre og gjore sig gode vennor med ham. Men han kjendte den ikke og spurgte sin moder: Hvad or det dog for et underligt dyr? I det samme rev katten ham, og han udbrod: Avs, kat! En...
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til...
En skomager ovre i Otterup var i tjenesten med min fader forst i århundredet, og han var temmelig morsom til at fortælle. Haus navn var Jens Valentin. Han fortalte, at han tilfældigvis var inde i et værtshus, og se, der hængte et skilderi med ramme om. Det var på vers, og der stod: Redeligheden er rejst ud af verden, fromheden haver skjult sig, sandheden...
Når man lyver nogen kommen, er de vrede, når de kommer. Postb. Pedersen, M. Møller.
Sønnek Ludvig Petersen ejede Kværs ladegård og Grimgroft, og han kaldtes til daglig brug for den gale kapitain. En gang kom han til en kro, der hedder Hold-bi, ved Flensborg og var der inde. Da kommer der en Jyllandspottemand kjelende med et læs potter. Kapitainen lob ud og spargte, hvad han vilde have for hele læsset. De skal ikke spotte mig, for det a...
Fra Gånsager. Jannik de er en mærkle mand, Hans Jessen han serrer så gåt i stand, Pær Arresen han sier: Put put put! Anders Truelsen han sier: Kom herut. Hans Lavesen mæ hans lange ben, han gjør Simon barre mild å vre, æ smej mæ hans snur sild (buk. bejer?), Jes Klavsens bovs di hæænd så sidt, de kom å, han tov sæ en pons få tit. M. J. Skov,...
Til 6. Havebrug og arter. Der vokser en bbunst på marken, som hedder blåhat. Den sidder på en hnj stilk, og når man drejer denne om, så længe man kan. sa snurrer blomsten tilbage for at komme i sin forrige stilling, og da Bynger man: Volle, Volle, vend dig om og se en fugl. der flyver, F. L Or., S. Høgsbro.
Den sidste ulv. der var i Salling, så min fader norden for Ejstrup smedje, en dag han var til smedje, og den satte nordvest, men så vidste han ikke, hvor den blev af. Den havde taget et fol fra Estvadgård, som gik ved sin moder. Den snap ved føllet og snurrede det lige om bag ved sig, så den havde gode kræfter. Elven fik det ikke helt med sig den første...
Pastor Jantzen i Dalsgård kom altid ind til os konfirmanter i bindærmer og med et par halvhoser uden over bugserne. Han var ingen vest i, men han havde et par gode læderpranniseler, dem lagde vi især mærke til, tør de vilde idelig skride ned, og så sad han og hivede dem op på agslerne, så den ene og så den anden. En gang han sidder inde ved os, farer han...
Pastor Lund i Lovens havde altid fiskerlag, og han mødte ved stranden hver morgen for at kige i piggen (enden af båden, hvor fisken gjemmes), om der var en god fangst, og mangen søndag morgen blev han stående der nede at vente på, at de kom i land, lige til han skulde i kirken. En sådan morgen spurgte han dem, hvor mange ål de havde taget i nat, og de...
En peisillekræmmer skulde levere et stort læs hvidkàlshoveder hos en anden handler. Så kommer han til en kro, hvor han tit var vant at komme ind, men det var just ikke hans mening at tage derind den dag, og han vilde så kjøre forbi, men hestene var vante til turen, og så svingede de op for døren, lige til det snurrede. Der vælter vognen, og alle...
Den unge greve på Prisenborg var med nogle andre på jagt. Så kom de til et hus i Voldby, og der gik han ind og vilde have noget at drikke. Hunden gjøede stærkt ad ham, og så kom konen, tog i armen af ham og gav ham et snur: Stå til side, herut Ståbi! hvor er han fra? Ja, han var fra Frisenborg. Da er det vel ikke jer, de kalder den unge greve. Jo,...
Der var to brødre, som ejede en gård, den ene var så meget skikkelig, men den anden var slem til at svire. Det måtte broderen nu ikke godt vide af. Så var den vidtløftige broder en gang i Ålborg og kom sent på hjemvejen. Han var simpelt kjørende, og det gik kun fodgang. Så stod han af, da han kom til Drastrup sige, og gik ved siden af vognen for at varme...
Der var en omløber, de kaldte Henrik med næsen eller Henrik med liren. Han gik med en lire, som han havde selv lavet. Det var ikke en lirekasse, som vi nu har dem; men hans kasse var meget lang, og indeni den var tre strenge. Så var der et hjul, som snurrede på strengene, når det blev drejet ved et sno, der var anbragt udenpå kassen. Det hjul smurte ban...
Spaniolerne, der var her i landet, kunde springe op på et hølæs, når det kom kjørende, tage fat i stangen og snurre sig om oven over den, og så stå på hovederne der på bagenden af stangen. H. Chr. Hansen, Handest.
Skjærtorsdag skulde alle hegsekjællinger til Bloksbjærg, og aftenen før gik vi drenge omkring og råbte troldkjællingerne ud. Vi råbte: Tut her ut! tut her at! alle troldkjællinger, ikke tælle forgjæves, de skal ride på kost og på rage og pa gridsel og på stage til Bloksbjærg. Nogle sidder i kollehullet, nogle sidder i bagerovnshullet, her ut skal de...
Når drengene gik om og sang for æg, sang de ofte forst følgende remse: Heja, koleja, her står vi for jer døre, I har vel sagtens hørt skjærtorsdagsdrengene føre. Heja koleja, lig ikke for længe og lur på snur, stat op og giv os et par æg i vor kurv. Heja koleja, lig ikke for længe og lur på long, stat op og giv os et par skilling i vor pung. Heja koleja!...
Gamle Maren Kiholm kunde sætte Tandpine hen og kurere for Koldfeber. Min Fader havde Ristsygen, som den Gang var meget almindelig, og Moder begyndte at snakke om, at han skulde prøve Marens Kunst, men han sagde nej dertil. Endelig gik hun en Dag på egen Hånd derhen og fortalte Maren, hvordan det stod til med ham. »Ja, gå du kun hjem igjen,« sagde hun,...
For en 100 År siden boede der en Mand i Søndersø, der hed Peder Justesen, han var Dyrlæge og Hesteskjærer. Så var han bleven syg og vil da hen til Frands i Slævstrup og tale med ham om det. Han møder så en Mand på Vejen. »Hvor skal du hen?« siger Manden. »Jeg skal hen til den tåbelige Mand i Slævstrup.« »Det er vel ikke din Mening,« siger den anden,...
