Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: Du har en overmodig knægt til kusk. Nej, han er...
En bonde skulde årlig levere noget smør i landgilde til herremanden, mon det vilde han helst selv beholde og tik da spekuleret ud. hvordan han skulde bære sig ad her med. Han far vejet af så meget, han skulde af med, og så går han med det op til herregården, hvor fruen kom for at tage imod det. Nå, det var ret, Hans, så kommer han mod hans smor. Ja,...
Dæ vå in gåj jort now væ kvæe po in goor, di kut fo smor, vodden di så bår dom a. Så bestæmte konen sæ da té å ræjse ej té dæj klåwe kone po Sællà å snak mæ bene åm e. Djeres pee hon ha howpine, å så sku konen da åss snakke mæ dæj klåwe kone få hene. Hon lak da så nån tro, som di sku be po horne à kvæe, så sku e nák jælpe. Men konen glæmte å snak åm...
Fra Egnen Bruntofte, Tåderup, Gavlhuse på Midtfalster fortælles: Teglværksejer Andersen og hans Kone har fortalt sådan: Det var en Mand her fra Byen, som lånte en Hest og en Vogn af sin Nabo for at hente noget ovre i et andet Sogn. Da han så kommer i Nærheden af Pynt'ens Sted, bliver Hesten syg, og Manden stræber da at få den bort af Vejen, men lige så...
Johannes Just på Hollum Mark han sagde, at de havde en Nisse bag ved deres Skorsten, og han så ham flere Gange, han havde en rod Lue på. Når Konen kogte Bogetgrød, så vilde Nissen så gjærne have nogle af dem, og han satte megen Pris på at få Smør i Grøden. De Grød skulde så sættes op i æ Gjævling, det var lige oven over Stuehus-Døren det er jo den, de...
I Skibshj boede en husmand, der aldrig kunde få smør af hans køer. Fløden blev nidrig til nogen ting, og de var meget utilfredse med det og brugte mange råd. Så søgte de hen til Hals Præst. Han sagde, at når de kjærnede, skulde de tage to bitte sten, det gjorde ikke noget, om de var aldrig så små, når det blot var kampesten, og dem skulde de tage tillige...
Der var en mand og en kone, der havde en nispug. De havde al tid grumme velstand, og det gik dem godt. De havde sådan nogle grumme kvier, men når de kom til at stå i en vis bås, så døde de alle tider. Det kunde manden ikke forstå. Så kommer han en gang hjem fra mærkend, og da var der atter død en kvie. Han bandte så over det, da de var komne i seng, men...
En mand havde en bitte dreng, der var så villele til at fodre. Når de skulde have nætter, sad han ved nedrebordenden og fik smor i grøden, for det han var så dygtig, men de andre fik ingen smor. Han gik al tid med en rød lue på. Så havde samme mand en son, der havde lært at studere, og han kom hjem, han havde jo gået i den sorte skole. Så siger han: Hvad...
Der boede en gårdmand i Dybbøl, som hver aften plejede at sætte et fad grod med smor i ud på kværnen til en lille nisse, som havde sit ophold der på gården. En aften havde pigen sat s morret underst og grøden ovenpå...... Ikke andet at gjøre, end at han måtte se at finde en ko, som var helt mage til den, ban havde slået ihjel. Men den var ikke så nem at...
Juleaften skulde man al tid i gamle dage sætte grod til nissen i stalden og ikke glemme at komme en god stor klump smor i. Hvis man glemte det, blev nissen meget vred, og han hævnede sig så ved uden videre at vride halsen om på en ko. Sporger man ham så, hvorfor han har gjort det, så svarer han: «Jo, for du gav mig ikke smor i min grød, og jeg har givet...
I Agersbcek i He var der i gamle dage kuns én gård, og på gården var en nisse. Han plejede hver juleaften at få smor i groden. En sådan aften fik pigen det indfald at narre nis ved at komme smorret forneden.....Fortrod nu, at han havde dræbt koen. Men nis var ikke rådvild. Han vidste, at på Hindo i Stadil fjord, der hører ind under He sogn, havde de mage...
I Skalmstrup var der en nisse, som fik smor i sin grød om aftenen. En aften.....Så vred han halsen over på en ko.....Vidste, hvor der var én af samme mønster, nemlig i Sædov. Så slæbte han den døde ko derover og tog den levende i steden. Men det var strængt at slæbe den, og han sagde: Dagen efter, de skulde til at vande koen, vilde den lobe hen, og han...
Henne i Sæddov ved Mellerup havde de lige sådan en nisse, og han var god til at fodre. De havde kun én ko, der havde fået kalv, men den kuude lige godt holde dem vedlige med mælk. Nissen fik smor i hans grød, men en aften fjælld pigen det, og så blev han vred og vred halsen om på koen..... Der var ingen ko mage til nærere end i Hald. Så fik han den døde...
Norden for Mellerup er to gårde, der kaldes Sæd-ov, og de havde en nisse. De var sådan rare at have, de fodrede kreaturerne, og de gårde havde da al tid villele kreaturer. Nissen fik ikke andet for det end hans grød med folkene juleaften og nytårsaften. De satte det ind i ovnen til ham, der kom han og tog det. Så en juleaften vilde de drille ham lidt;...
I kaptejnens gård i Vadstrup var der også nisser, som hver aften fik deres gode fad grød med smor i sat hén i rullestuen, hvorfor også alt lykkedes der i gårde. En aften havde pigen for at gjække nis lagt smorret neden under grøden, men om morgenen, da folkene kom ud i stalden, så de én af de bedste køer ligge der med knækket hals. Der var en bestemt...
Nissens smor i groden var bare hyllet til, for at det kunde bredes. Han fik travlt med at slæbe den døde ko ud og få den begravet, og så få en ny hentet ovre fra Mors. Dette skete i Bangsgård i Skyum. Der havde de en son, som rejste bort en dag, og ingen vidste, hvor han var bleven af. Mange år efter kom han tilbage som præst og blev så præst i Skyum....
I Morke fik nissen smor i sin grød hver aften. En gang var det kom toet for langt ned, og han kunde ikke finde det. Så kvælld han to røde køer, men siden måtte han skaffe to igjen. Om morgenen, konen kom ud at malke, tykte hun, de to køer var så skidt tilpas, og så gik hun ind og snakkede med sin mand om det. Det hørte nis, og så sagde han: »Maren,...
På Molgård havde de eu nisse, der var rogter om vinteren. Han skulde have en gryde grød hver aften. En gaug havde pigen stukket smorret for langt ned, og så gik han ud og brækkede halsen tvært over på en rodbroget ko, det var den bedste, de havde. Da han kommer ind igjen, går han hen og ser til groden, og da er der smor nok. Så fortryder ban jo, hvad han...
En nisse havde ophold ved en mand, og de så ham sådan engelangs (o: tid efter anden). Han havde været der til juleaften og fik en pot sødgrød med smor i. Men så var smorret sunket vel langt ned, og han blev vred, da han intet så, og vred halsen om på en af mandens køer o. s. v. Hentede én på Tyland. Jens Vinter, Løgsted.
Der gik en gårdbuk her i gården, og han skulde have sødgrød til hans onden hver eneste dag og dygtig smor i. Det var oppe i Hoven i en gård der. Han skulde passe to røde køer og to sorte øg. De køer, han paste, brugte han narrestreger med og kom til at slå dem ihjel, men øgene gjorde han ingen fortræd, det nænnede han ikke. Så fortrod han det dog og...
