Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I den tid bønderne skulde levere sraør og andre rare sager til herremændene, skulde Røde-Jens i No ved Ringkjøbing også levere smør til herregarden YoJdbjærg. Da Røde-Jens havde fået samling på så meget, som han skulde levere, gik han op til herregarden med det. Fruen roste ham, fordi han kom med det. "Ja." sagde Røde-Jens, "a har også hver aften taget...
Min Moder fortalte også om en gammel Kone i Rødding, de kaldte Tibbes, hun kunde tage andre Folks Mælk og kjærne Smør af. Så var der en Mand, der hed Per Tryk, ham blev Smørret tæjen fra, og han søgte da Råd ved en klog Mand. Nå, han fik det Råd, te han skulde sætte Mælken på Ilden og lade det koge i den, men forinden skulde han lukke alle Døre tæt til,...
Når Ane Skomagers i Horslunde ikke kunde få Smør, så hedede hun sin Bagerovn og tog en Krukke og stillede den ind i Ovnen og væltede den så om der. Da skulde den blive brændt eller skoldet, der havde taget Smørret. A. Clausen, Orehavegård. Horslunde S., Lollands Nørre H.
Det var kort efter, at a havde fået Gården her i Vinding, da blev det galt med Køerne, vi kunde ikke få Smør, og a havde endda en udmærket dygtig Mejerske til Husholder. Vi prøvede også på at koge det af, men det blev jo noget ringe noget. Det var nu en meget slem Ting, for det var i den Tid, Smørret kostede 4 Mark Pundet. Så kom a i Tanker om at få...
Der var en Kone i Siem, hun tog deres Smør fra dem i det østre Hus i Torup. De søgte så hen til kloge Folk om Råd for det, og de vilde nu have at vide, hvem deres Gjerningsmand var. Der blev så rådt dem, at når de nu var ved at kjærne igien, så skulde de sætte dem oven i Kjærnen, det var jo sådan en Stampkjærne, de havde, og så vilde den komme, der havde...
Man skulde tage tre Grene af tre forskjellige Træer, og de Grene skulde sættes i Kjærnestaven som Kiler for at forebygge, at nogen tog Smørret. De skulde tages på et Sogneskjel for at være rigtig kraftige, og det ene Træ skulde være en Røn. Løjtofte S., Lollands Nørre H. Ane Kirstine Hansdatter, L.-Løjtofte.
Jeg har kjendt to Kvinder, der var mistænkte for at kunne malke andres Køer ved Hegseri. Det skete ved en Stoppenål, der var sat op i hendes egen Bjælke, efter at den var indviet dertil ved Læsning. Gjennem den kunde Hegsen malke hvilken Mands Køer, hun vilde, når hun blot havde fået Lejlighed til én Gang at komme ind i hans Kostald. På lignende Måde...
Stumpe-Jon i Helle var min Moders Morbroder. Han gik omkring og kjøbte Tintallerkener og loddede og støbte Knapper. En Gang kom han gående ved Nattetid med hans Pose på Ryggen og vilde hjem til Helle. Han kom sønderfra, og da blev han en Hare vaer. Han var så nær ved den, te han tykte, han kunde gribe den mellem Hænderne, men så forstak den sig i noget...
Fra Egnen Bruntofte, Tåderup, Gavlhuse på Midtfalster fortælles: Teglværksejer Andersen og hans Kone har fortalt sådan: Det var en Mand her fra Byen, som lånte en Hest og en Vogn af sin Nabo for at hente noget ovre i et andet Sogn. Da han så kommer i Nærheden af Pynt'ens Sted, bliver Hesten syg, og Manden stræber da at få den bort af Vejen, men lige så...
Pastor Schlegel var noget udannet og lidt til Nar for de andre Præster, men vidste alt muligt. Ved Gilder fik de Grød og Fisk i den Tid, og så vilde han gjærne sidde og dyppe noget dybt, for han vilde gjærne have lidt lækkert. »Jeg dypper efter det salte, jeg dypper efter det salte,« sagde han, og så tog han jo næsten hele Smørhullet. Den Gang var Saltet...
En Mand, hvis Farfader tjente hos Præsten Rudolph Mariager i Næstelsø, fortæller, at Præstens Kone var meget drikfældig, og hun kjærnede Fløden og solgte Smørret for at få Penge til Brændevin. Præsten måtte nu kjærne Kjærnemælken, men kunde, uagtet han kaldte Avlskarlen til Hjælp, ikke få Smør. Til sidst søgte Præsten Båd for Konen, og hun kom sig for...
Der har en Gang været en forfærdelig Ståhøj der nede i Kjærbølling, og det skal a fortælle om. Der boede en Mand dernede, som havde sådan et forfærdeligt Uheld og kunde ikke holde Balans. Nu havde han jo hørt, der var Nisser til, men han kjendte ikke videre til den Slags Folk, han vidste blot, det var nøjsomme Folk, der var tilfreds, når de blot fik Smør...
Der var to Nisser i Starholm-Stedevne. Så blev det Jul, og Konen lavede Grød til dem og satte ud i Laden. Da de kom og vilde have den, var der ingen Smør. Så blev de gale og vred Halsen om på en sortringet Ko. Siden kom de tilbage og fandt Smørret, det var nemlig bleven hyllet til. Nu fortrød de, hvad de havde gjort, og gik hen til det andet...
Der var en Gårdbo her nede i Glargården imellem Hadsund og Korup. Konen der kaldte de Ma Mands. Den Gårdbo skulde have Sødgrød med Smør i hver Aften. Så en Aften var Grøden for milde og løbne over Smørret. Han brækker da Halsen på en ravnsort Ko, de havde. Da han var kommen op på Høranen igjen, var Smørret ved at tire op af Grøden, og det fik han at...
Der var en Gårdbo i Stempegård i Børglum Sogn det var da i den ene af de to Gårde af det Navn, og han havde en rød Ko at passe, og den skaffede han Foder til. Nu var det en Bestemmelse, at han hver Aften skulde have søde Grød og Smør i Grøden, og det fik han jo i flere År. Men så var det en Aften, Konen vilde have ham lidt til Bedste, og så kom hun...
I en Gård i Helligsø havde de en Nisse, som var vant til at få Grød i Stalden hver Juleaften med en vældig Klump Smør i. En Aften narrede Pigen ham og puttede Smørret ned til Bunden. Nissen blev vred og slog de to bedste Køer ihjel i Stalden .... siden spiste han Grøden og kom til Smørret .... Ovre i Harsyssel stod to Køer akkurat lige sådan. Nu slæbte...
I Kaptajnens Gård i Vadstrup var der også Nisser, som hver Aften fik deres gode Fad Grød med Smør i sat hen i Rullestuen, hvorfor også alt lykkedes der i Gården. En Aften havde Pigen for at gjække Nis lagt Smørret neden under Grøden, men om Morgenen, da Folkene kom ud i Stalden, så de én af de bedste Køer ligge der med knækket Hals. Der var en bestemt...
På Hindø havde de en Nisse, som boede oppe på Ladet i Nødset. En Morgen, da Røgteren kommer ud og skal til at moge, da hører han, te der er noget, der krasler oppe i Halmen oven over, og han kommer til at se op. Da hænger der et Ben ned fra Ladet. Altså slår han til Benet med Moggreben. Nissen siger: »Det skal du få betalt.« Så om Natten, da Røgteren kom...
D er var en Nisse her nede i Vestergård i Søndbjærg, og så var der én i Søndergård, de to kunde ikke forliges. En Aften skulde de til at kjæmpe med hinanden. Vestergårdsnissen kommer til Manden og siger: »Kan du ikke hjælpe mig i Aften?« »Ja, hvad skal æ gjore?« »Det kan æ sige dig. Der kommer trilrende et gløj Hjul fra æ Søndergård, og der skal du...
Min Fader har set deher Bjærgfolk og Ellefolk, og han troede fuldt og fast, at de var til. Han havde set dem dandse runden omkring en Høj, der kaldes Lokkesdalshøj, som ligger på Hedegårds Ejendom i Hjortdals Sogn. Min Moder har også fortalt noget om deher Ellefolk. En Gang kunde de ikke få Smør, de kjærnede og kjærnede og blev ved til langt ud på...
