Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kirketorup præst han havde en dum kusk. Så kjørte de en gang og skulde til Bislev, og kusken kunde jo ingen ting sige og havde ikke lært nogen ting af fingersprog eller slige ting sådan som nu. De skulde berette en kone, og hun døde da også, mens de var der. Kusken han græd for hende, te det var forfærdelig, og præsten kuude ikke forstå det, for han...
Når en kvinde første gang er frugtsommelig og går i angst for fodselssmærterne, kan hun slippe for dem, når hun selv vil. Hun skal da for dag gå hen, hvor der ligger en horserad (hestebenrad) eller en horseham (hammen, som omslutter føllet for fødslen) og stille den op. Når hun så kryber nøgen der igjennem tre gange i Djævelens navn, får hun aldrig nogen...
Der har for været adskillige kloge mænd i live, som har kunnet binde orme og slige ting. Således var der en gang en dyrlæge i Lindemark, som havde fundet en snog. På vejen hjemad var han inde hos en anden mand og spurgte, om han måtte slibe sin økse på hans slibesten. Snogen gjemte han med den ene hånd bag ved sig, men drengene så den alligevel og blev...
Man skal ikke slå snoge og hugorme ihjel, ti jo mere man hader sligt skidteri, des mere ser man af det. Denne mening var forhen meget almindelig, og man troede, at både snoge og tusser kunde malke køerne, og mente, at de vilde spise mad med bornene. Nissen, Ramten.
Under Bålsbjcerg udi sydvest ligger en liden by, som hedder Baby, udeu tvivl så kaldet, fordi der i fordums tid har været en temmelig god jagt der omkring Bålsbjærg med rådyr, harer, ræve og andre smådyr. Sydvest derfor ligger en liden høj, som kaldes Stumpehuld. Derudi haver været et spøgelse, som hed Stumpepilt. Så haver det sig en gang begivet og...
En mand fra Salling gik en dag i Kjøbenhavn og var mismodig over, at han nu ikke kunde komme hjem til juleaften, ti det var netop lille-juledagsaftens eftermiddag. Da kom der en mand til ham og gav sig i tale med ham, og han fortalte da denne, hvor bedrøvet han var over ikke at kunne komme hjem til sin familie. Manden var en bjærgmand fra Jylland og...
I byen Tofte i Als sogn, der ligger osten for Lille- Vildmose, kjorte mændene en dag grus på den vej, som går gjennem byen. Men just som nogle af arbejderne står og læsser på vognene, får de øje på en indgang i den bakke, hvoraf gruset blev taget. Ved nøjere eftersyn viste det sig, at indgangen var meget pænt brolagt med kjønne kampesten, og det så ud,...
I Mjellerup tæt ved Løgstør gik de underjordiske til en mand, og han blev syg og lå på hans seng i tolv år, og de kostede meget på ham. Så søgte de både hid og did om råd. Endelig hørte de tale om eu mand i Vendsyssel, der var klog på sligt, og ham fik de bud efter. Det var i hostens tid, den kloge mand kom til ham, og han kunde på timen se, hvad han...
På Bornholm er mange steder skatte og penge nedgravede i urolige tider. Der brænder matte lys Frue nat, og når man den nat går ud, kan rnan da finde slige sager. Man skal gå ud, før solen går ned, og skal ikke komme tilbage før efter solopgang. Man må ej mæle et ord, al den tid fra man går ud af sin dør, til man går ind igjen. To mænd går ud for at lede...
En højs udgravning skal ske fra sydost, hvis det skal lykkes. To karle fra Kastoft var en gang i færd med at udgrave en kjæmpehøj, og da de havde omkastet en del muld, stødte spaden mod en stor sten, og hvor de end prak, fornam de denne. Herover udtalte de deres forundring til hinanden, mens de lod arbejdet hvile, og gottede sig ved håbet om en fangst,...
I de store klitbakker langs Vesterhavet har der også i gamle dage boet bjærgfolk lige så vel søm i højene inde i landet, Disse puslinger er kun 6, 7 kvarter høje med store klodsede hoveder, brede ansigter og store runde næser, rødt hår og dertil al tid en rod bunden uldhue på hovedet. Disse mandslinger søgte at komme i slægt og svogerskab med folkene i...
I Torpet i Saltum var en kone, som havde fået et barn forbyt og fået en dværgedreng igjen. Det var en føjting eller vanskabning, der var skjæv og avet på fødderne og så meget ussel med snak. I den gård turde de ikke sætte en gryde på ilden uden at korse den. Gryn og mel og slige ting korsede de, når de satte det fra dem. Lavst Kristensen, Jetsmark.
De bandt solvkors på børuene, for at de ikke skulde forbyttes, eller også skyndte de dem at fa dem døbt. Der var en bytting i horslev i Ugilt sogn, og faderen hed Jens Lavrsen. Barnets hoved var lige så stort som både Deres og mit og ét til, og så blødt at føle på som en svpude, og så havde det lange sorte tænder. Deres mark gik lige ud til Molgårds...
Borrebjærg kaldes en høj i Nordby sogn, og i denne boer der en højmand, som hedder Borre; han er nu meget skikkelig i forhold til andre højfolk, kun når han bliver grovt fornærmet, er han ikke god at komme nær. I Taftebjcerg boede en smed, som havde prøvet sin lykke blandt kvindfolk vidt og bredt omkring, han havde været })á friertog mer end én gang, men...
I ældgammel tid boede der på Tranekjær slot en greve, som havde en datter, der hemmelig havde trolovet sig med jægeren fra slottet. Ved at vandre gjenuem en underjordisk gang, som den gang forte fra slottet til en nærliggende skovbakke, Torlykke kaldet, holdt hun stævnemoder ved nattetid med sin elsker. Vægteren var hendes fortrolige, og hun havde aftalt...
En karl, der tjente på Refsnæs, var en dag redet ud til Vildmosegård. Da han kom tilbage, var det aften, og just som han kommer til Kjcellingbjcerg, en stor bakke i Nørre-Kongerslev sogn, stod den på fire pæle, og troldfolket dandste lystig om der inde. Karlen holdt nu stille for at se, hvorledes slig en trolddands tog sig ud. Endelig bad han en af...
På Skovsagerhøj, på gårdejer Hans Bajs mark i 0, levede i gamle dage en stor del bjærgfolk, som ofte gjorde gilde, og ved slig lejlighed stod højen på fire gloende pæle. Man så da bjærgfolkene med de store røde luer dandse der inde, klappe i hænderne og gjøre alle mulige kunster. Man troede, at når der var gilde, havde troldene besøg af naboerne. Johan...
En aften, da en mand kom forbi Store-Vårbjærg på Taftebjærg mark, så han, at en hel mængde småpuslinger dandsede omkring højens top. Han gik ganske sagte nærmere for bedre at se på deres lystighed, og nu så han også en del store kister fulde af skinnende guld- og sølvpenge. Lågene var lukkede op, for at pengene kunde blive luftede ud i måneskinnet. Han...
I Strøby sogn, Stevns herred, ud til stranden ved Kjøge bugt står en sten, som kaldes Ellekongens ridehest. Stenen er omtrent to alen høj oven for jorden, tre kvarter bred og en halv alen tyk. Foroven er den udhugget eller dannet af naturen i form som en sadel, og den er ret magelig at sidde skrævs oven på. Om denne sten fortælles, at den en gang var...
En arbejdsmand, der hed Anders Mælesen, sløjfede en høj på Ilbjcerg mark nordvest for byen, og siden svandt han helt hen. Brugtes slig jord til opfyldning under huse, var der bestandig spektakel, og var det under fæhuset, sygnede kreaturerne hen. Således gik det hos en mand i Harre. Han gik helt i armod, og hans kreaturer døde det ene år efter det andet....
