Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Basmine Rasmussen er født den 4. oktober 1838 i Skårup, Fruering sogn. Hendes fader var møllebygger og jærnstober og smed og lavede gravkorser og sligt, Der var en maler Kastrup fra Skanderborg, der kom for at male og forgylde disse jærnkors, og han var der tit om natten, og så var der en smed Hans, der skulde hjælpe til, og de sad så og fortalte...
Knudsen i Fonnesbæk var meget tunghør. En dag kommer han ind til vor naboes aftægtskone, som også var tunghør, og så vilde ban jo høre til, hvordan hun havde det og sligt, og til gjengjæld vilde hun så spørge om, hvordan hans kone befandt sig. I det hun nu spørger om det, ser hun ned på et par hunde, han havde med sig, og så troede han, det var dem, hun...
For en 80 år siden eller mere var det skik ved barsler og slige lejligheder, at degnen ved bordet skulde indsamle en kollekt til de fattige. Så var der en degn i Ryslinge, der hed Rifberg, og ved et barsel i Lørup gik han så rundt med en tallerken, efter at suppen var spist. Nogle lagde en skilling, men andre lagde et afgnavet kjodben. Så forlod han...
Der var en degn i Hellevad i Vendsyssel, der skrev en bog imod paven. Om ham blev lavet følgende vers: Når en vis Jens Peter Palmer synger eller bræger salmer, gjør han efter evne pligt, men når slig en klerkehale vil mod selve paven gale, må man korse sig og spytt'. Lærer Thomsen, Møltrup.
Der boede en snedker Thomas Siversen i Hobro, der var byens bajads, og han drak sig mange snapse. En morgen kommer han ind til mig og beder mig skrive en klage for ham til byfogden, og han dikterede den selv således: Salvo titele, Deres pestilents. Skal det ikke være Deres excellents? sagde jeg. Ja, det kan være lige meget, Nu går vi videre:...
Den tro på et fatum hørte jeg og en kone nævne, der talte om en besvangret pige og sagde: Sådan en sælle lykke er somme født til. Sligt et fald kan de og befordre ved, at gjogen gjækker dem. Sådan kaldes det, når de hører den fastende. En pige, der ej er vis på sig selv, tager derfor, inden hun vover sig uden for døren, en mundfuld brød, ti da er faren...
Deher kontrollører de tog jo ud på landet for at opdage, hvor de havde brændevinstøj, og de havde et langt spyd med dem med et krumt håndtag for at jage ned i halm og sligt og undersøge, hvor de ikk° kunde komme til at se. De kommer så til min broder henne i laden og spørger ham ad, om han ikke vidste, hvor der var noget brændevinstøj her i gården. Jo....
På Flamsted hede boede der en mand, de kaldte Sallingboen. Han blev en gang mistænkt for at have taget noget polse i Flamsted, men det var ikke den forste gang, han var mistænkt for sligt, det borte næsten til dagens orden. Folkene søgte altså derhen, når noget var stjålet, for at efterse hans gjemmer. Men polsen fandt de ikke. Han kom da til Bælum for...
Bindebrev til hæderlige velfornemme dydsirede pige [N. N]. Eftersom det er ceremoni og skik på denne dag noget rim og digt, som jeg min ven til ære mon skrive, jeg vil sige sandt og ikke lyve. Det første jeg i dag opstod, da førte jeg mine klæder på, og jeg monne ud af vinduet se, hvor alting sig lystig monne bete, fisken i floden de legte med finne,...
Mens jeg var hjemme i Vrinders på Mols, mødtc de karle, der havde slået sig sammen for at ride fastelavn, på fastelavnsmandag, og de var alle til hest. Både karl og hest var adpyntet, og der var tillige en nar med sin kone, som også var udsmykkede, men på en særegen løjerlig måde. De begyndte så at ride og red ind i hver gård og stillede sig i en række...
Til alle bryllupper og kostgilder og større forsamlinger var det stodderkongens pligt at mode for at bolde orden, da der altid stimlede mange tiggere sammen ved slige lejligheder. Men så vilde de gjærne have lojer med Lam. De havde en tigger og hans kone, ddr var klædt ud og kom til gården i det samme. Se så, sagde de til stodderkongen, >nu har vi...
Når en bryllupsmand bliver udsendt, er han udrustet med hvide bukser, blå trøje og hat, en buket på brystet og en knaldepisk, hvis skaft omtrent er en alen lang. På dette er en ring, hvori er bunden en lang rød silkesløjfe. Han er til hest og rider fra gård til gård. Han forsommer ikke at slå et knald hvert sted, opsøger så husets folk og beder dem komme...
Forhen brugte kvindfolkene at vrikke imellem to stole. Der skal enten være 16, 20, 24, 28 eller 32 tråde, for ellers kan skjellet ikke tages rigtig, og der må hverken tages 14 eller 18, 22 eller 26. Bredere end med 32 brugte de ikke. Man havde smalle træpinde til vævningen. Niels Svendsen, Kjærby.
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
Når det knager i stolene, eller når kattene river i træerne, far vi blæst. p, V. Jensen, Slige.
Pastor Gjølby var præst i EstvadRønbjærg 185964 (Bulov kom der i december 1864) og vil sent glemmes. Han var kommen i vane med at sove om dagen og våge om natten, og plejede at drikke sin morgenkaffe kl. 5, 6 om eftermiddagen, spise til middag ved midnat o. s. v. Sognefolkene traf ham sikrest hen imod andres sengetid, og tiendeyderne foretrak at lade...
Pastor Bisted i Husby var endnu i sin alderdom kraftig og livlig. Det var en fuldstændig fejl hylde, han var kommen pa. Han skulde aldrig have været præst, og dette erkjendte han også med sorg, især når han horte en levende forkyndelse af en anden præst. Han vilde også helst undgå at præke, og Husby kirke stod tit tom, især om vinteren, nar der var...
Der var en provst Klavsen i Asperup, som holdt meget af at besøge bønderkonerne, når mændene ikke var hjemme. Nu hændte det sig en gang, da han just havde været ude på en slig visit i Roerslev, at han mødte husmanden, hvis kone han havde gjæstet. Da husmanden havde lugtet lunten med disse besøg, så angreb han præsten med hårde skjældsord, og da denne...
Pastor Kofoed i Verst var en grov studehandler. Han kjørte så tit forbi Bække.kirke og op til Asbo for at gjøre en studehandel. En søndag var han omme ved Jens Hansen, inden han tog til kirke, at handle om en stud, og de blev ikke ens, men så fulgte Jens Hansen med ham til kirken. Degnen stod nu og sang, og præsten gik op og ned ad kirkegulvet, mens Jens...
Der var en lærer i Ramtea, der hed Lavrsen, han var ugift og meget gjerrig. Embedet var den gang meget lille og usselt og næppe til en ugift, men desuagtet skrabte han mange penge sammen. Af klogskabs-hensyn satte han dem ikke i sparekassen eller slige indretninger, men forvarede dem i strømpeskafter under sin seng. De fandtes efter hans død, og der var...
