Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vi havde en skoleholder i Ols, de kaldte SkoleMorten. Han fik 4 skilling om dagen for sit skolehold, og så fik han sit underhold på omgang hos de forældre, der havde børn hos ham. På lignende måde underviste han også i Horby, den halve tid på hvert sted. Når han en vinter ikke kunde få 6 børn på samme tid, vilde han ikke holde skole, så der dog var en...
Der var en pige, hun tjente på en herregård i Resen i Salling. Så var der kommet fremmede til manden, han havde tit besøg af store folk, og de kom til at sidde og diskurere sådan om spogeri og sligt. Nogle lod til at være så modige, de var ikke bange for nogen ting, for der var ikke sådant noget til, og nogle sagde jo, der var. Så stod der en benrad oppe...
En pjaltkræmmer oppe fra den anden side af Horsens kom til Hårby og gik byen igjennem. Aftenen stunder til, og han kan ikke få hus der. Så kommer han ind til Lavst Ladefogeds. A har så ringe anstalter til sådan nogle, siger han, der er somme, der har senge til slige folk, men det har a ikke. Nu kan du prøve ad i de andre gårde, og skulde det knibe,...
Som bekjendt har mange af klitbakkerne navne. Disse navne stammer som oftest fra gammel tid, en del af navnenes oprindelse kjender man, og jeg skal her meddele noget af det, jeg mindes derom. En bakke har navnet Russerbakken. Dette er dog ikke så ældgammelt, da det kommer af, at et russisk orlogsskib en gang strandede der og hele besætningen, 900 mand,...
En gang strandede der et hollandsk skib omme på æ søndre side, som de kalder det. Så var der tre karle, der vilde ud at se, om de kunde ikke redde noget på skibet. Hav de kommer derud, da hænger der et fruentimmer i takkelagen, og hun boj om, te de skulde redde hende. Men det brød de dem ikke om, de tog hendes skrin i stedet for, og det var fuldt af...
Der var en rakker, der hed Spå-Mathis og hans kone hed Maren Marie. De sloges altid så forskrækkelig. En dag var der bryllup i Flensted, og der var de også komne til stede, for de søgte jo til slige steder. Den tid var det skik, at alle gjæsterne havde børnene med. Mathias havde en gang mistet sin ene store tå, den var frossen af ham. Da de nu havde fået...
Johannes Guldsmed, gift med Ane Marit Kat, havde to børn, en datter ved navn Ingeborg, og en son, der hed Kasper. Severin levede sammen med Mette Kvembjærg. der havde en datter, som hed Kristine. Siden lagde han sig efter Ingeborg. Mette Kvembjærg skjældte og smældte, men Severin fandt, at det kunde være rart at få sig en ung kone. Denne skilsmisse og...
Her havde vi forhen kun postgang én gang om måneden. Det var en ridende post. Siden kom kugleposten med en hest for. Der sad en mand i et bitte sæde ovenpå kuglen, som rummede posttasken. Så kom den tid, da vi selv lejede en post til at gå en gang om ugen. En del sluttede sig sammen helt privat, præster og degne og slige folk. Den post gik til Varde. Men...
Nidtydning af rigsbanktegn for 16 skilling, forbogstaverne er anvendt på lignende vis. Rask, 1 gutter, sværdet blotter, aldrig nybagt konge tage eders gamle Norge. Frederik overgav riget. Sligt kan ingen landsmand lide, ingen Nordmand glemme. Jens Madsen.
De kom helt langt vester fra, fra Torning og måske længere henne og kjørte her neden for med den gamle Randers-landevej (over Vindelsbæk og nord for Hedegård) til Randers med deres korn og smør o. s. v. I Viborg var der slet ingen handel med sligt. Man kunde ikke sælge så meget som en skjæppe rug uden til byens eget brug. Omsider fandt man på at sejle...
Heretter følger nogle formularer, som man har brugt i julestuerne, og som er lutter forvrængelser, der ser ud som spot mod det hellige, men dog nærmest ma betragtes som udslag af kådhed og ungdomsovermod og -lystighed. Adskillige af disse formularer havde endog usømmelige eller platte afsnit. I forrige tider tog man det ikke så nøje hermed, og det var...
Vise fremsagt af skafferen efter måltidet ved bryllup. På bruds og brudgoms vegne må jeg skyldigst tak frembære for gode gjæster, at de så har villet dem beære på denne deres glædesdag; de ønske, at de kunde sådant i sligt et gildeslag aftjene nogenlunde. De venligst bede gjæsterne hos dem at ville blive i nogen tid, at de kan se. hvad flask' og kande...
De Vedstedder og Østerlygummer har altid haft et slags pikhad til hverandre, som udbrød i voldsomheder, når de ved lejligheder forsamledes i Emmervad kro, der ligger pa grændsen af begge. Endnu for ikke mange år siden vankede mange blodige pander ved slig sammenkomst. I gamle dage skal det være gået blodigt til. A. L.
I Bisballe i Lysgård var en mand, der hed Kræn Tøgersen. Der var a en gang at sy tillige med min mester. Hans kone kaldte de Maren Tøgerster, og hun var berømt for ikke at være meget akkurat. Da vi kom ind, bad konen os velkommen. "Da har vi rele lid længe efter jer, Per Krog, sæt jer ned, I skulde lige have en bid brød og en dram, men a bar så onde tid,...
En mand fra Árhus-egnen, der kom til Vendsyssel, fortalte mig følgende: "Hjemme siger vi for skjæmt, at Vendelboerne hilser den fremmede, der træder ind i hans stue, med et "velkommen og vær så god at gå hen til støtten". Det er en pæl, der er nedrammet midt i gulvet, og til den går alle husets folk og skubber sig mod, for de er fulde af fnat og utøj, og...
Her i Kjærsgård og hele egnen brugte de til belysning en stor bolle som et fad med varm aske i, og deri var sat et mindre fad med tælle og fedt, som deri kunde holde sig smæltet. Så lagde de i det fad en sivvæge, som de antændte. Nogle fremmede havde en nat efter et bryllup ligget i en af de største gårdes storstue. Om morgenen satte de deres kalvespand...
Den tro er meget udbredt, at fornemme eller rige forbrydere kan frikjøbe sig for slaveriet ved at bolde en stillingsmand. En gang om året, kongens fødselsdag, må de imidlertid personlig møde, iførte slavedrågten, der er af sædvanlig farve, men af det fineste klæde og med sølvlænker. Denne dragt må da, opbevare i deres hjem, hvor flere vil have set den....
Vaild (vådeild) fremkom derved, at folk i gamle dage ofto måtte låne ild, da man i den tid ikke havde tændstikker. Nar der så i et hus kom lorskjellig slags ild sammen, fremkom våilden. Det skulde stå i pagt med en ond magt, der drev kogleri, indtil våilden havde gjort sin ulykke. Våilden etterlod sig altid en sort, glindsende forkullet plet et sted i...
De kjørte fra Klavsholm om natten udi Amaliegårds skov at høre på nattergalen. Sådanne folk pønser jo på slige ting. Det var nu i hostens tid, og hostfolkene gik og bandt kom på Klavsholm marker. Da siger geheimerådinden til hendes mand : A de stakler, hvad mon de kan synge og være sá glade over, der gár og slider om dagen, og i denne tid skal arbejde om...
Der ligger en gard norden for Vellev, de kalder Grevebaven. Den mand, der boede, havde for skik. når han skulde nogen steder hen uden for hans egen mark. altså i andet ærende end det daglige arbejde, at tage ogpuden og lige sætte den over hestens ore. idet han sagde: I navn Gud Faders!- derpå tage den tilbage, atter sætte den over og sådan gjore tre...
