Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
257 datasets found
Danish Keywords: slagte
I Eriknavr, hvor a er fra, brugte vi meget ordet hokkeuren. Det har ikke noget med renlighed at gjøre. Når man flyttede ud af et hus alt hvad flyttes kunde, så var buset hokkenren, om det end var nok så smudsigt. Ordet brugdes most, når vi slagtede svin. Vi sagde: så meget vejer svinet hokkenren, og mente da alt det hele, rub og stub. Høker J. Pedersens...
Pastor Andresen i Selde var en meget mærkelig mand. Han var så umådelig godgjørende og gav alting hen. Forpagteren af præstegården klagede over, at han satte for mange penge til ved forpagtningen, og så kom Andresen i tanker om, at han måtte helst selv tage gården igjen, det var synd, at den anden skulde have det tab. Han kom alle tider for sent, når han...
Der var i sin tid en gammel degn i Sal, der hed Tcrkildsen. Han skulde i førstningen have været meget dygtig og afholdt, men tilsidst blev han drikfældig og blev afsat for drik. Så gik han omkring til folk og tiggede brændevin, og han kunde sige: “A, et fingerbol, blot et fingerbol”, så hægen var han foldet. Han havde alle sine dage været meget...
Det er store steder der ovre i Hover (o: Højer), og de har gjærne to karle. Nu er det en dag, de er ved at slagte på en gård der ovre, og andenkarlen det var sådan en avnspont (o: pudsmager), han skjær et lille stykke tarm af på et kvarter, og det binder han for den ene ende af og fylder så den stump tarm med blod, og dernæst binder han for det med en...
da.etk.JAT_06_0_01141
I en bondegård på Sletten sad en søndag formiddag busmoderen og karlen Peder ene hjemme. Karlen havde et dårligt ben, og alle de andre var i kirke. Så siger konen til Peder: “Du vaj, jæ boller så mø a å fomåne, Pajr.” Peder: “Ja vaj. de ska du geer nmv”. Konen: • Allefost ska du howse på ham, dæ hå skavt dæj, du vaj nåk, vem de er: vaj du'dde?” Peder:...
da.etk.JAT_06_0_01098
Hævninger kaldes det fjerkræ, der skulde fedes og slagtes. Bodil Marie Enevoldsdatter. Avning.
da.etk.JAT_06_0_01046
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
da.etk.JAT_06_0_00825
Provst Hjort i Kvosted var også slem til at lyve. Han sagde, at ovre i Sjælland brugte de heste til at stampe hæssene sammen med. — En gang han kjørte fra sogne, fortalte han til en mand, han havde med, at han havde slagtet et svin, der vejede 36 lispund. Så siger manden: “Der var fedt at mose i”- Lærer Våben, Fårup.
da.etk.JAT_06_0_00644
En mand, der boede i nærheden af Hersum præstegård, havde en datter, der gik til præst. Så slagtede de deres gris, og konen tog så et stort stykke flæsk og gik om til præstegården med. Da pastor Bøggild så det, kaldte han ad hans kone, hun skulde komme og se. “Det var sandelig en god foræring, hun skal sandelig stå foroven”. — Bøggild kom aldrig til...
da.etk.JAT_06_0_00596
Pastor Terkildsen i Malt kom ind til en gårdmand Jens Ebbesen, da de just var ved at slagte en ko. “Nej, se, de slagter virkelig sådan en hel ko ad gangen”. — “Ja-a, vi kan jo ikke så godt tage den halve først”, svarede manden. Forstanter N. Pedersen, Ladelund.
da.etk.JAT_06_0_00536
En gammel mand i Ugilt, Thomas Hatholt, havde altid vittige svar på rede hånd, og der er mange fortællinger om ham. En dag gik han tværs over en mands rug. Gårdmanden kjendte nu Thomas, og så råbte han ad ham: “Hor, Thomas, hvordan kan det være, du går lige tværs over mit rug”. — “Jo, te det bares jo endt, a kunde komme til at gå på langs”. Thomas siger...
da.etk.JAT_06_0_00374
Samme Elgstrøm var smed og stod hver søndag i smedien, når præsten kom kjørende forbi. En sondag kom han så i tanker om at ville ind og tale med ham. Han begynder så samtalen med at sige : “Hvad tro har De?” Elgstrøm svarode: “Jeg har den tro, at når min kone slagter vor gamle kok, og hun så kjober fire pund godt oksekjød til, så kan der blive en god...
da.etk.JAT_06_0_00354
Ad Egtved-siden levede én, de kaldte Brakker-smeden. Han var en hel kunstner og har malet altertavlen i Vorbasse kirke. Han var formodentlig smed, men gav sig også af med at digte. En gjerrig kone havde en datter, der døde, og hende bar hun megen sorg over. Så vilde hun have Brakkersmeden til at lave et trækors, der skulde sættes over graven, og han...
da.etk.JAT_06_0_00105
I Randers-egnen boede der en mand, som havde en gård, og han hed Skovbo. Han var en rigtig spasmager. En slagter Specht kom en gang til ham og vilde kjøbe en kvie. De kom så ud og så den. “Hvad skal De have?” siger slagteren. “Jeg skal vel have 25 daler”. — “Det er sandelig for meget, jeg vil ikke give uden 15”. — “Nej, det kan ikke gå, men lad os komme...
da.etk.JAT_06_0_00071
I Farup var der først i århundredet to mænd, der var kjendte for at være så stolte. Jens Peter Bjerrum var stolt af hans penge, og Hans Kloster han var stolt af, at han gik så tarvelig klædt. Kloster han sled i det, og den anden, blot en dreng vilde sige “Di” til ham, og: “Godaw, Bjerrum”, så gav han ham en drikkeskilling. Men hjemme var han sådan, at...
Anders Hvas i Levring var en rigtig mestertyv, og folk var meget bange for ham. Han havde tit været i tugthuset for tyveri, men havde aldrig gjort noget rigtig slemt, så han af og til kom på fri fod. Så skulde han gå på omgang mellem gårdmændene, når han kom ud. En aften kom han til eu gård, og der var manden ikke hjemme. Da konen ser ham, siger hun i...
da.etk.JAT_05_0_00446
Der var en birkedommer Agerup på Pederstrup, og han vilde gjærne tage imod stikpenge. Så var en slagter og en smed på godset blevet uens, og de skulde da have dommeren til at domme dem imellem. Så kommer den ene op til Agerup med en stor slagterregning på kjød, han havde fået, og den var kvitteret, han mente jo, det skulde hjælpe. Den anden kommer med en...
da.etk.JAT_05_0_00433
En mand fra egnen nord for Slagelse skulde til byen med et læs torv. Han havde nylig slagtet en ko og kom da i tanker om at tage huden med for at sælge den til kjøbmanden. Han lagde huden på bunden af vognen og torv oven på og mente da, at betjenten ikke kunde finde den. Da han kom til siseboden, spurgte de, om han havde noget at sise af. “Nej, jeg har...
da.etk.JAT_05_0_00409
Aksisen for kvæg, som blev ført fra landet ind til byerne, var usædvanlig høj. Som følge deraf forsøgte slagterne stadig at smugle kvæg ind om natten. Enhver, som kom forbi boden ved nattetid, havde ordre til at kalde på betjenten, som for det meste sov. Kunde han ikke få betjenten kaldt op, skulde han skrive på porten, hvad han havde at fortolde, og så...
da.etk.JAT_05_0_00402
Elias var den første tater, der bosatte sig i Tårs. Han boede på Natmandsbanken nordvest for Tårs kirke og var nede fra Hobro-egnen. Jens Hansen, der skal have været en gårdmandssøn oppe fra Tise, blev kjendt med Elias's datter og giftede sig med hende, og så kom han også til at bo der. Elias var god af sig, men noget fin på det og vilde gjærne, at nogen...
da.etk.JAT_05_0_00320
10