Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
41 datasets found
Danish Keywords: slagsmål
Den bekjendte degn Stæhr i Sale var oprindelig på latinskolen i Viborg, men af hvad grund han kom der fra, vides ikke. I den tid gik han i den sorte skole og havde der en læremester, som hed Klokker. Der var nogle få af latinskolens elever, som søgte denne Klokker og blev oplært i de sorte kunster. Eu aften efter endt skoletid vilde mesteren traktere...
da.etk.DS_06_0_00858
Angående fru Mettes død på Katholm er her på egnen fortalt mig følgende: En nytårsaften sendtes en pige ned i Katholms kjælder for at hente øl og vin. I halvmørket dernede så hun en kat sidde på én af tønderne og hørte en røst bede hende kalde fru Mette derned. Pigen hastede op til fruen, men denne vilde ikke komme, og den besked råbte pigen fra trappen...
da.etk.DS_06_0_00159
En vægter i Randers lagde mærke til, at hver gang han på sin runde kom til en vis port, satte hans hund sig på bagbenene og tudede. Så var der én, der sagde til ham, at når hunden sådan tudede, randt der vand af dens øjne, og hvis han tog noget af det og smurte på sine egne øjne, vilde han komme til at se det samme, som hunden så. Han gjorde dette, men...
da.etk.DS_05_0_01941
Beboerne af Båring skal i gi. dage have været sådan nogle ugudelige kroppe, ja, den dag i dag betegner omegnens folk Båring og Blanke skov som det sted, kvor ærligheden slipper op. Den gang landevejen mellem Middelfart og Bogense gik langs stranden, var der en røverkule ved Kragelund i Båring skov. Stedet blev meget frygtet, for roverne foer grumt frem...
da.etk.DS_04_0_01567
En af herredsfogderne i Gjørding, Br. . . .g, dræbte en gang i slagsmål en rig og anset rådsherre fra Ribe. w\ Clausen.
da.etk.DS_04_0_01338
En gang døde en mand i Hanetved, Lindelse sogn, Langeland, og i den tid var det skik, at alle bymændene skulde følge deres døde til graven. Men da de gik til kirken med liget, kom en del af mændene i slagsmål, som endte med, at to af dem blev slåede ihjel. Det var kun en hane, de kom i uenighed om, og derfor blev byen kaldt Hanetved, som senere er gjort...
da.etk.DS_03_0_02146
Der har været nisser her i Odsgård, og der var i Vinkel. De vilde stjæle havre til hestene. Kom imod hinanden her henne ved Kjællingbro osten for enden af søen. Folk kunde se, at der havde været slagsmål, for havren lå der. De nisser fik deres potte sode grød hver aften. Han her i Odsgård drejede halsen om på en sorthjelmet ko, fordi . . . Bar den over...
da.etk.DS_02_B_00197
Amtoft er en lille by, som ligger en halv mil fra Feagesund og tæt ved fjorden. På en gård der havde de en nisse, som passede køerne fortræffelig, så de havde de bedste køer, som fandtes i hele Amtoft by. Det eneste, nissen forlangte til Ion derfor, var, at han vilde have grød med smor i hver aften, og det fik ban også redelig. Men en aften fandt en af...
da.etk.DS_02_B_00184
Slagsmål imellem Klokmose-nissen og Fastergårdsnissen. Denne undskyldte sig med, at det blot var hans eget foder, han gik med, og derfor vandt han, da han havde retten på sin side. «Den nisse, der har uret, kan aldrig stå sig,» siger folk. Der blev en pøl eller en plump, som endnu hedder Nissesig. Men den samme nat havde en karl fra Klokmose været ovre...
I Hesselager imellem Svendborg og Nyborg havde to naboer hver en nisse, og den ene vilde da stjæle ho fra den anden, men den anden havde mærket det og passede på, til han kom igjen, og der blev et helt slagsmål. Manden, der var stjålet fra, kom tilfældigvis gående i det samme, og hans nisse kom ham da glædesstrålende i møde og siger til ham: <Så du...
I Dalum, en halv mil fra Odense, findes i Odense å en gammel bro, kaldet Xissebovedbro. Den kommer kun til syne, når åvandet udtommes eller på anden måde synker lavt. Navnet Nissebøved skyldes to nisser, der boede i to gårde, som lå på hver sin side åen. De bestjal hinanden gjensidig. Karlen i den ene gård hørte en dag, da han opholdt sig i loen, én af...
da.etk.DS_02_B_00081
For mange år siden var der en nisse på Bisgård, og der var én på Frodesdal. De kunde ikke rigtig komme ud af det med hinanden, for de stjal havre fra hinanden. En aften modtes de på Frodesdals mark og havde begge en ordentlig dragt havre på nakken. «Godaften,» siger nissen fra Bisgård, «hvor har du fået det havre fra?» — «Fra Bisgård, lød svaret; «men...
da.etk.DS_02_B_00078
Der var en ni-se i Bolkjær og en i Storegård. Ikke ret langt fra Bolkjær er en lille høj, er Vanghøj, og der lå al tid noget halm ved, når én kom forbi. Det hidrorte fra nissernes slagsmål, da de stjal foder fra hinanden. Kristen Vad.
da.etk.DS_02_B_00069
Nissers slagsmål. En plov som våben. havde de også én. Disse to kunde aldrig forliges, ti de stjal si forvovent fra hinanden, at de en dag blev uklar, og hver tog en bagplov i lianden, og med den sloges de så længe, tif hver havde kuns en lille stump i hånden. Lars Dybdahl.
da.etk.DS_02_B_00064
Nissers slagsmål på Trøderup og Kragdrup . . . Stjal foder, slog hinanden ihjel. Nik. Christensen.
da.etk.DS_02_B_00061
I Hårmark var der tidligere to gårde, som hver havde sin nisse. Nisserne blev godt beværtede, i det der ofte blev sat et fad mælk op på stænget til dem, og på hojtidsaftener fik de grød med en god klat smor i. Nisserne var derfor også meget tjenstvillige og sogte på alle måder at gavne deres husbond. Således var det meget almindeligt, at de kastede neg...
da.etk.DS_02_B_00041
Under Bålsbjcerg udi sydvest ligger en liden by, som hedder Baby, udeu tvivl så kaldet, fordi der i fordums tid har været en temmelig god jagt der omkring Bålsbjærg med rådyr, harer, ræve og andre smådyr. Sydvest derfor ligger en liden høj, som kaldes Stumpehuld. Derudi haver været et spøgelse, som hed Stumpepilt. Så haver det sig en gang begivet og...
Da Hans Peter var vægter og skulde råbe af vagt eu nat, sidste gang klokken fire, kom der en bitte mand til ham og bad ham om at følge med op gjennem Lundsgårds skov ved Kjerteminde. "Nej," svarede vægteren, "jeg vil ikke gå bort, før jeg er færdig." - "Ja, så folger jeg med dig så længe,* svarede manden. Således skete det; og da nu vægteren var færdig,...
da.etk.DS_01_0_01318
Ved Hårlev i nærheden af Kjogc blev en karl vidne til et slagsmål mellem to trolde. Den ene spurgte karlen: "Skal jeg give ham nogle flere (prygl)?" - "Ja, gjør det," sagde karlen. Derover blev den anden trold rasende og satte efter karlen. Men den første råbte til ham: "Rid ud af det bolde og ind på det knolde!" Karlen red da over pløjemarken, hvor...
Når mændene i Ubberup var samlede, gik småfolkene omkring imellem dem og rykkede dem i håret og orene, hvilket gjærne endte med et indbyrdes slagsmål mellem mændene, da de fleste ikke kunde se de skyldige. f. l. Grundtvig.
35