Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
I Sodover, Norup sogn, døde ved 1856 en gammel kvinde, de kaldte Elisabeth. Hun var vistnok fodt på Nørholm og var af fuldblods adel. A var godt kjendt med hende, og hun har fortalt mig hele sit levnetslob og vist mig fine sager og broderier, som hun endnu havde fra sin ungdom. Hun fortalte jo så meget om, hvor stort det havde været med hende, og hun...
Min ganunelfader, Skeløje-Simon, kunde hverken læse eller skrive, men han kunde meget udenad, som hans fader havde lært ham. Således kunde han store stykker af bibelen på sine fingre, og han var heller ej ukjendt med fædrelaudets historie. Hans fader stammede fra en bedre familie og havde gjort noget ondt, hvorfor han rømmode og så gav sig til...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
Havboerne fra Harboøre tog herned at fiske med kobbelvåd. De brugte to både, og så kunde de splitte fiskeriet ad. sa folkene her med deres enlige våd ikke kunde fange noget. Det kunde Lundøboerne naturligvis ikke lide, de tog så ud med deres bade efter dem. Havboerne havde to både, og der var flere folk på dem, end der var på Lundøboernes, men Havboernes...
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
Tor en 40 år siden blev st. Povls dag betragtet som en helligdag på Samsø. Der blev ikke arbejdet, og om aftenen havde de unge dands, hvor pigerne måtte beværte karlene. Samme dag forsamledes bymændene et sted for at bestemme byens vedtægter for det kommende år. Her blev der gjærno drukket dygtigt, og gildet endte ofte med slagsmål, hvortil Samsingerne...
Finder man en firklover, sætter.man den i sit hovedtøj og får da ikke hovedpine. jørg. H.
En ældre mand fortæller saledes: Min bedstefader, hos hvem jeg blev opfødt, sagde, at der blev tudet på gaden hvert øjeblik, snart om noget og snart om ingen verdens ting. Når der var tudet, så fik alle stodderne (et kjælenavn til mændene i byen) sa travlt, som der var ild i hoserne, fik fat på knarken (tobakspiben) og tobakspungen, for de skulde da...
Henne i Rætrup var der forhen ingen bro over åen, men kun et gangtræ. Så traf den gamle Kræn Molgård i Rætrup der på degnen Brondum i Lime. Han vilde forst have at vide, hvem han var, og så vilde han gå forst over træet. Degnen går så bag efter, men da Kristen er kommen over, river han planken af, og degnen falder o ed i åen. Sådan var han ondskabsfuld i...
I Hvalløs boede en rakker og en gjaller. Rakkeren og hans kone havde ingen børn, men gjalleren havde to, en datter og en søn. Så var der en karl, der tjente hos hans faster, som ejede en gård der i byen, han vilde altid så gjærne se over til gjallerens, for der var bestandig kommers. Men rakkeren og gjalleren kunde ikke godt komme til rette, for...
da.etk.JAH_05_0_00613
Kjæltringerne loserede altid i min moders fødegård, hvor der var som smutkro, og der kjøbte de dem altid en pægl. De var en gang ved at koge æblesuppe, og det gik jo for sig ude i laden, hvor de gjorde ild på ved halmen, uden at de brød sig om, at det var så farligt. Men det brændte alligevel aldrig for den slags folk. Den ene lavede suppen, og den anden...
En ældre mand i Kragelund, som er født i Sejling, kan huske, at den gang han var en lille dreng og gik i skole, kom der jævnlig kjæltringer til Sejling; flere gange kom en halv snes stykker og derover i følge. En sådan kjæltringtrop havde gjærne med sig én eller to grise, som fulgte dem lige som hunde. Børnene bar kvinderne på ryggen i poser, så at kun...
Hvor mændene lå ude på fiskeri, var kjæltringerne hårde nok, for kvindfolkene derhjemme kunde ikke værge sig for dem. A har set deres slagsmål indbyrdes, og det var noget gruelig noget. De lå ude sønden for Lovens i nogle grønne huller og sloges, bitte børn, og kastede kjæp og byttede kjællinger. De fik brændevin ude ved den gamle Jens Graversen norden...
Der var en begravelse i Labing, og det var en glædelig i steden for en sorgelig begravelse; man siger, at folk har aldrig hørt tale om så lystig en begravelse her på egnen. Labing stodderkonge, Per Rivekåd, var med, og hans kone også, hun hed Ka Rivekåds (når provsten nævnede hans navn, sagde han altid Per Rive-Per, han kunde jo ikke være bekjendt at...
De havde et marked i Lerups sogn, de kaldte Lenips marked, nu kaldes det Skræm marked. Det holdtes forhen i 8 dage, og på det sted foregik der mange ting. Bønderne brændte selv brændevin den gang, og før markedet skyndte de dem at brænde for at få dygtig med til markedet, og det foranledigede ofte, at mange glemte at komme hjem om natten, og den største...
Nede i Voldum by var for mange år tilbage kun to slægter, den ene var Pallier og den anden hed Kok. De Kokker var nu så ualmindelig stærke. Så lå der dragoner på Klavsholm, og de havde rytterheste stående pa hovmarken. Nu kom de dragoner tit op til Voldum, for der var sådan et småkrosted, hvor de kunde få brændevin, og så træffer det sig en dag, da de...
Holme og Gislev byer har før ligget så nær sammen, at der næsten intet skjei var på dem. Holme lå i to lange rækker huse. blot med en gade imellem, der så vendte enden til Gislev by. Her havde man da forhen jorden i fællesskab. Nar sa køerne undertiden bissede løse af deres tøjr. blev der tudet i byhornet til stævne, og så matte den, som var ejer af...
De skal passe på det første æg, ravnene de gjør i reden, og skrive et kors på det. Det første æg bliver også først udruget, også snart det æg sprækker, og ungen kommer ud, så må de passe at være til rede og tage den og hænge i en tråd lige oven over redet. Så flyver ravnen hen og henter en Stensurt og putter den i næbbet af ungen. Så er den usynlig. Den,...
