Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
17 datasets found
Danish Keywords: slagel
Lollandske udtryk. Lave (Vestb), læje (Østloll.): låge; foretyv: vild rose; tvætætksl: tærskel til at banke tøj med: tobænk: don bænk, hvorpå det vaskede tøj bliver lagt; plæjelsjælle: læderstykket, der forbinder plejlens handel og slagel; grissel: skade ; småbrod : sigtebrod ; grisne brodet før bagningen; lanngvææl: træet mellem for- og bagvogn, når den...
da.etk.JAT_06_0_01081
En mand fra Ålborg rejste tit til Nørholm og på tilbagerejsen kom han om ad Svenihtrup mølle, hvor kroen ligger tæt ved siden af. Han var nu ikke ræd af sig eg red tit ved nattetid. Så siger kromanden en gang til ham, det er netop min farbroder Mads: “Hvad ligger du og rakker der i Norholm for, a var tilfreds, Fanden kom efter dig en gang”. Det svarte...
Her i byen lod de en dreng gå lien og låne en tækkesaks. Mads Hansen, Farup.
da.etk.JAT_03_0_00964
I Horsens boede i hoveritiden en mand, der for sin styrke og legemsbygning kaldes kjæmpen. Han mødto altid til hove med en slagel, og var der noget på færde med fogdens tyranni og deslige, tog han sin hue af, satte den på slagelen og stod ganske stille og kjorte rundt med den med hænderne, ligesom til et billede på, hvordan han vilde dreje med fogdens og...
da.etk.JAT_02_0_00183
Kristen Knudsen mistede en gang en hest der sønder ude mellem Vejle og Kolding. Han opdagede om natten kl. 12, da han var ude at se til siue heste, at den var borte. Først troede han, at den var gået ind i skoven, hvorved den havde stået på græs om natten, og han gik da derind for at lede efter den. Her traf han en mand, som han ikke kjendte, men som i...
Min fasters mand var til hove at tan-ske. Han hed Lavst Steffensen og var sådan en træjring. Så skulde ladefogden tærske med, han hed også Lavst og var fra Fyen, så de kaldte ham Lavst Fynbo. Så siger han: "Nu vil vi to Lavster tærske sammen, og så vil vi tærske boghvede. Men de andre hovbonder tarsk andet korn længere henne pa logulvet. Men nu gik det...
da.etk.JAH_02_0_00046
Bønderne måtte med deres tjenestefolk og bæster henslæbe den meste tid pæ Lindenborg mark, så der kun levnedes dem lidt tid til at passe deres eget avlsvæsen, og beboerne var da bund fattige. Hver gårdmand her i Gjerding havde kun 1 ko med undtagelse af sognefogden, som havde 3, for i den gærd har der altid været nogen velstand. Hestebcsætuingen derimod...
da.etk.JAH_02_0_00009
Der boede en Mand ude på Rubjærg Hede, der hed Rasmus, og det var en ualmindelig klog Mand. Der var kun det enlige Hus der ude den Gang. Han havde også Cyprianus, og der er mange, der mener, at jeg har den efter ham som eneste Arvetager. Han havde svær Omgang med de Underjordiske der på Egnen, og dem var der nok af. Så var der også en klog Kone der i...
I en Gård i Haderup ved Odder var en meget mandhaftig Kone, som hed Boel Kåels. Som et Bevis på, at hun ikke var let at kyse, fortælles, at da nogle Folk, der rejste omkring for at se efter, hvem der havde Brændevinstøj, også kom der, stillede hun sig i Døren og tog Skjorterne op. Så turde de jo ikke komme ind. Den Gang, hun var død og bleven begravet,...
da.etk.DSnr_05_0_00602
I en Gård i Haderup ved Odder var en meget mandhaftig Kone, som hed Boel Kåels. Som et Bevis på, at hun ikke var let at kyse, fortælles, at da nogle Folk, der rejste omkring for at se efter, hvem der havde Brændevinstøj, også kom der, stillede hun sig i Døren og tog Skjorterne op. Så turde de jo ikke komme ind. Den Gang, hun var død og bleven begravet,...
da.etk.DSnr_05_0_00583
En Kjobmand Holst fra Balling i Salling, der tillige var Møller og Vognmand (Fuurmand), var kj ørende til Ringkjøbing med Huder og Skind og Uld og andre Varer og skulde have Tobak med sig hjem igjen fra Hov Husteds Tobaksfabrik, der var den mest ansete i hele Jylland. På Tilbagevejen, som han var kj ørende over Hjelle Hede (Hjelm Hede) og var kommen...
da.etk.DSnr_04_0_00932
Der var sådant Spektakel i Stalden på Kloster, så det var hvæle. Min Bedstefader var Røgter og gik så derind og slog til Side imellem dem med en Slagel. Han fandt en løs Stud, tog et Danske Sagn. II. 5 Stykke Reb og bandt om Hornene af den og bandt den så til en Stolpe. Om Morgenen lå Rebet, og der var ingen Stud. Ane Eriksdatter, Børglum By.
Der var en Nordmand, Jonas Norsker, der gik og tiggede. Så kom han ind i et sted i Horsens og bad der om en almisse. Konen var ved at bage, og hun sagde: »A har ikke tid til at give Jonas almisse i dag, han ser vel, a er ved at bage.« — »Naja, mutter, måske hun nok kan få tid.« Så gik Jonas, og noget efter kom manden ind og vilde se, om de havde brødet i...
I Hegledal i Bomme imellem Romme kirke og Vilhelmsborg kro var der rovere, som havde tråd med klokker spændt tværs over vejen, og når folk kom fra Lemvig og ad Nes ved aftenstide, stødte de mod snoren, og så ringede klokken, og roverne kom da og tog dem. En mand fra Nes kom en nat kjørende og blev der overfalden af to mænd. Den ene fik han fat på, men...
I Tylstrup, Ajstrup, ligger en gård, som har en gårdbuk. Der tjente to karle, og den ene holdt meget af gårdbukken, den anden fandt bestandig sin storste fornojelse i at drille den. En gang tog han grøden fra ham. «Detskaldufå betalt,» sagde han, og næste morgen, da karlen vågnede, havde gårdbukken lagt en harve over rygningen af laden, og karlen igjen...
da.etk.DS_02_B_00128
En karl skulde til bryllup. På vejen kom han forbi en høj og hørte sådan skjælden og banden derinde. Da var det dværgene, som var oppe at slås om deres hatte. "Giv mig min hat!" og "giv mig min hat!" Han holdt stille og horte på det. "Det kunde være herlig, om jeg også kunde få en af de hatte," sagde han. Fik deres gammelfaders, nar han vilde komme...
da.etk.DS_01_0_00521
En husmand, der tjente ved en gårdmand, han lå ved en høj og passede kvæg, og så hørte han nogle små børn, der græd inde i højen for brød. Da sagde moderen til dem, at de skulde ikke græde, for i måår skulde Nisses kone bage, og hun slog ikke kors over hendes dej. Det var netop det sted, hvor manden tjente. Han sætter sig så om aftenen i kakkelovnskrogen...
da.etk.DS_01_0_00503
35