Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
Der var en mand, som havde nogle penge, men de blev borte for ham. Så rejste han til en klog mand, og vilde have ham til at vise dem igjen. Han spørger, om han ikke mistænkte nogle af hans folk. Jo, det var han ikke så fri for. "Ja, så skal a komme i morgen middag, og lige ved det klokkeslæt skal du have dine folk inde ved ondenover". Ligesom de nu sad...
En mand der ovre fra Varde-kanten kom en dag ind til Varde og havde ærende på et kontor der. Han gik ind uden at banke på og beholdt sine træsko på. Der inde sad en lille fuldmægtig, som foer op imod ham og sagde: Kommer du her ind for Fanden uden at banke på og med træskoene på! Bonden svarer; Tys tys, lille, de æ slæt et dæ, a skal snak mæj, de ær...
Jens Olesen var skaffer til gilder, og han blev en gang sendt op til Lille-Sjorup med sendelse. De war et fåskrækkelig væjlaw mæ sne å stårm. Damd gåug a kommer te Lelle - Sjorup, så flywar kakken fræ mæ, raæn a wa snåer betændt, får a to foosloret å sændt bag ætter kåkken, å så slow a ham liig nejer i en stower snedryww. Så gik a hæn å to ham, han war...
God aften dem, her inde boer, god aften hver og én; vi var her ved den tid i fjor og sjunger, hvad vi men", derom vi sjunger gladelig :j: med slemmer hver for sig. :|: Os fryder arsens tid og dag, det maj i morgen er, den kommer os alle til behag, alt både fjern og nær, Hvo vil ej fryde sig derved, ti den frembringer dejlighed, som Gud har os bered. En...
Der er forskjel på sygekål og på ligkål. Sygekål står med to, tre hvide blade, og hjærtet holder sig noget grønt, men ligkål er helt hvide, både blade og hjærte, og gror så længe, til den person døer, hvorfor den står, så falder den. Til min broders havde de én med fire toppe på én stok. En pige på tretten år døde forst, og så faldt den og vendte hjærtet...
En møller i Vébbatrup handlede med uld og skind og kjørte til Randers med. Kjøbmanden havde en gang give! ham et lille kræmmerhus med underretning om. hvordan konen skulde bruge det, der var i. Hun skulde brune dem i panden o. s. v. Da han nu kom hjem, sagde han: Her skal du se, kone, her er noget, de kalder for knaffer, det skal smage så udmærket, efter...
I hvert sogn havde de hade en kort og en lang lubefjæl. På den stod der blot skrevet: lobefjæl. Den korte fjæl var for dem, der boede i byen. den lange for dem udenbys. Hvor der var knn enkelte steder, var de jo fri for fjælen, og det var blot dem, der havde det daglige hove, der tik den. De folk, der kom fra hove om aftenen, havde bud om, hvem der...
Når det fryser Gregorius dag, bliver det en ringe slæt og et ringe græsår.
Når vi slår, drejer vi ud kl. 3, 4 om eftermiddagen. Så bliver vi ved til kl. 12, ligger og hviler til kl. 1 eller to begynder igjen og kommer hjem til kl. 7. 8. Derpå sover vi til om eftermiddagen og skal sæ atter afstod. A'i kommer gjærne syngende og skrålende hjem. Forhen begyndte alle slanterne på én gang med arbejdet, og da var der et forfærdeligt...
da.etk.JAT_01_0_00250
Ribe har betydelig engslæt på Riber holme her syd for, og denne engslæt lejes bort ti! slættore. I den tid lever folkene godt, for de far kosten hos ejerne (O: bonderne og borgorne), som har engen. Hver fenne er inddelt i forskjellige dages slæt, og Når de har slået den. er de fri. Hver sondag er der stor fest derude med dands og karussel. Der er...
I egnen her omkring bryggede bonderne hvert ar'om fastelavnen en tonde gammel-øl. Når did var gjæret, blev det fyldt i en tonde, og denne blev si indmuret til høslæt. I høslæt og høst fik høstfolkene hver en skål gammeløl til meldmaden. Adslev. Mikkel Sørensen.
Den 9de juni ved 9 slæt formiddag må man sikkerligen beskjære sine frugttræer. Borge Pedersen.
Der var en præst i Avlum, som var en underlig en. Hvordan han var til at præke, véd jeg ikke, men til daglig var han en sære kompen og gjerrig for alle ulykker. Han havde en karl at tjene sig, der nok ikke skal have været rigtig klog, efter hvad en kan forstå. Han hed Jens Spegbjærg og var meget for at røge tobak, og når han skulde tærske om vinteren,...
Når pastor Schnegelsberg i Orion kom til kirken, og der slet ingen folk var, slog han en kort latter op og sagde til degnen: Nu kan vi lukke butikken for i dag. I slæt og host sagde han tit: Den burde være lukket i disse to måneder, for det er en travl tid. Da en husmand havde sendt ham et brev og udenpå skrevet Snækkelsberg, sagde han helt...
Borup var bygget helt sammen. Kjæltringpakket kom i slæt og vilde ind. Men kvindfolkene samledes og brugte varme ildklemmer at forsvare sig med og kylte ild ud på dem. Dørup.
Herregarden Krastrup har jo forfærdelig store engstrækninger der ude ved fjorden. En karl tjente på Krastrup i mange år og var forfærdelig godt lidt af herremanden. Så blev en fæstegård ledig i Stræt i Vilsted sogn, og den får karlen. Han kommer da op og skulde takke fruen og herren, for det han havde faet denher gård. Men der var slet ikke engsbjærring...
De wa jæw gå^ far mane or siin, da æ hæremæn rajj øwer a bener, da bowed dær en hærema" àp i Wajjsttir i g i Ty, å do war sø'en en faskrækelig ugudele menisk. Han wil rå øwer all falk. De war yæn gå^, da kam en faårtoj sæjjlen, á dæn fæk han åse å s', å så stræbt han å fæk nower falk samelt sawel, å så rowed di ud te-en. a de war jæne heddneqer, dær war...
Når hovfolkene mødte om morgenen klokken 2 og skulde slå, stod de langs hen med engen i en line som et regiment og lagde deres arme på draget. Bag ved hver to karle stod en pige og skulde holme. Ladefogden stod oppe i skoven midt for linen, og så råbte han: "Nu må I be gynde!" Da foer de les og var færdige at kvæle hverandre. Det gjaldt jo om,...
