Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Ålsø sogn døde i året 1618 (1608) præsten Jens Andersen. Han skal føist have været bonde; men efter at vauv s t i skole gjennemgik han denne med et så heldigt udfa'd, at han blev både præst og provst. Han blev begravet i det samme sogns kirke. Der døde Strange Fasti 1568, og bans søn Thomas Fasti, med bvem slægten uddøde året 1600. Ved bans grav hænger...
I en af stuerne på Sandholt bar været et maleri, forestillende en nøgen dame. Huu menes at være af Hardenlergs slægt. Jakob Hardenberg sværmede for de smukke piger og bavde samme tilbøjelighed som ovennævnte dame. Han blev også forelsket i en datter af Sandholts møller, men hun var så dum at have sig en bondekarl til kjæreste og vilde hverken skjænke...
Osten for Arrild nede ved åen ligger ruiner af et slot på to holme med volde og grave. På den sydvestlige af holmene har der stået en stor og fast bygning, og vest derfor bar været et parkanlæg med store fiskedamme, som sees enduu. Disse kaldes endnu Movrits Podebuskes fiskedamme. Borgeu har heddet Arens borg og tilhørte Podebuskerne, som ejede...
I førstningen af forrige hundredår levede der en borgmester i Tisted, som hed Herregård; han blev adlet 1726 og fik samme år Kjolbygård i Ty og Veslosgård på Hannæs, som han begge ejede, oprettet til et stamhus. Det er ikke så længe siden de kom ud af hans slægt. Hans frue, Ane Sø, går der mange sagn om i Ty; her er ét fra Hannæs. Veslosgårds jorder...
På gården Urup var en grev Jørgen, der ejede 7 herregårde foruden Urup, og nærenstid han kjørte i stiv stads, så havde han 8 hvide hopper for. Gården var bygget svært op, og der var vindebro ind til den. Portstolperne og hammeren de var af hvalben, og vindekarmen var hugget af fine sten. Men denher grev Jørgen var en liderlig svend, med respekt at sige,...
Herremanden til Brejnholt ved Struer havde hængt sig ude i kohuset, og røgterne troede for sikkert, at han gik igjen. De fortalte om en hvid mand, som gik der inde om aftenen, og ingen turde gå derind, siden det var blevet mørkt. Men en aften var der dog en af dem der inde, og han mødte den hvide skikkelse, som gik hen til det sted, hvor manden havde...
På Randers slot boede et fruentimmer af adelig slægt, d 3r gik under navnet Bodil Stens, og hun havde en gård i Kovsted, der bærer navnet Stensgård. Den kvinde var ilde berygtet i et og alt. Så boede der samtidig på Dronningborg en Sprechelsen, der er bleven begravet i Borup kirke. Der fortælles, at når Bodil Stens havde haft hendes piger en tid lang og...
På Julielund var også en Pind, og han var ret i med den Slemme. Han blev helt rent og bar reven i pjalter, og der blev to koner betalt for at sy ham sammen igjen. De måtte jo ikke sige det, men der blev lige godt snakket om det. Så skulde han begraves i Favsing. Det har været skikken før, at der skal ringes i en kirkeby, når de kjører igjennem den med et...
Der, hvor åen snoer sig mellem byerne Arrild og Roost i Arrild sogn, ligger på vestsiden af åen med en mils afstand to jordhøje, som er levninger af to borge. På gårdeu Rugbjærg, hørende til Arrild by, boede en adelsmand ved navn Podebusk. Han havde begået en stor majestætsforbrydelse og var af kongen dømt til stejle og hjul. Men hans slægt udvirkede, at...
I Åle sogns liber-daticus står om Hr. Oluf Rasmussen Samsing: »Efter at han af Polakkerne og andre fremmede krigsfolk, som da var i landet, ynkelig var bleven mishandlet d. 2den søndag efter trinitatis anno 1659, døde han den 14de august bemeldte år. Han var og provst tillige.« Han havde noget sølvtøj, som var hans private ejendom, og det havde han...
For nogle år siden var man ved at reparere Tåning kirke, og da fandt man ved remmen over koret en sølvkjæde, som til at hænge et jagthorn i om halsen, tillige med nogle sølvskeer, som nu findes på oldnordisk museum. Man mener, at det stammer fra en gård her i Tåning, som hedder Hald. Det er nu to gårde, men oprindelig var det én gård, og på den skal have...
Da Svenskerne kom til Mogenstrup, forlod beboerne deres gårde og flygtede ud i Rondesmose, vesten for byen. De boede så længe der ude, at flere af de Mogenstrup mæud blev født der ude. En mand, der boede i eu af de vesterste gårde man påpeger endnu, hvilken det varlistede sig en dag hjem og vilde hente en kage af dem, de havde skjult, inden de tog af...
På Øster-Aslund kom der i krigens tid en oberst med fyrre mand, nogle siger, at det var kejserlige, andre, at det var svenske. Bertel Kjærulff, som ejede gården, var da i Øster-Hassing kirke, og traf de ubudne gjæster, da ban kom bjem, selv måtte ban bo i herberget i den tid. Han havde lært tysk af Dyrskjøt, der var gift med hans søster; men han lod, som...
I gamle dage havde Venderne tit ærende på de danske kyster; somme steder satte de sig end også fast og blandede sig til dele med befolkningen. Således skal det være gået i Gedesby, for tiden den sydligste by i Danmark, og sørøverblodet har da også været kjendeligt langt ned i tiden. Det var meget almindeligt at have en tylft brædder, lidt tovværk og...
En høj vesten for Skurup kirke ud med alfarvejen kaldes Orudehøj, om hvilken høj der findes mange store oprejste stene, dog ingen bogstav på, hvilken høj de Tul sønners slægt af Hæenhos skulle været deres begravelse, som ærlig og velbyrdig mand nu salig hr. Gabriel Sparre for mig beret haver, som var den sidste mand på sværdsiden af de Tul sønners slægt,...
I Borre sogn findes et tjørnekrat, hvorigjennem en kjæmpe fra Upsala plejede at have sin natlige gang, når ban øvede sine hemmelige jagter, hvilket er set af mange, og navnlig af en vis Henrik fra Fyen i året 1644. Der fortælles også om den samme kjæmpe denne vidunderlige historie. Da han en gang havde jaget, kom han med sine hunde til en bonde i...
En mand, som boede lidt uden for Tønning i Ejdersted, var nær ved at spille fra gården. Så drømte han en nat, at han skulde rejse til Amsterdam og finde sin lykke. Han drømte det samme anden nat, og så tortalte han sin kone det og sagde, at hvis han nu drømte det samme tredje nat, vilde han rejse, for det kunde ikke gå værre end at spille fra gården. Så...
Der var en mand på Hedegård i Glesborg, han hed Kaj Lykke, og han vilde tvinge hans datter til at tage herren på Mejlgård til ægte. Han hed Juel. Trolovelsen var berammet, og en bestemt dag måtte hun møde nede på Mejlgård. Nu gik der en tid hen, men fruen var gode venner med Niels Skipper, som hun havde kjendt fra Hedegård, der var han røgter både for...
En søn og to døtre af slægten Juel blev fortrængt fra Mejlgård af en slægtning (farbroder?) Da de skulde rejse og tog afsked med hinanden, plantede drengen en cg og søstrene hver en bøg og satte hinanden stævne der, når de kom tilbage igjen. Men det skete ikke. Egen holder sig frisk endnu, og den ene bøg, men den anden er ved at rådne væk. De kaldes de...
I fordums tid boede der en ejer på Katholm, som hed Thomas Fasti, og hans frue hed Mette. Gårdens bønder var hun så grumme hård ved. Når de havde noget som helst tøj, der var farvet, gjente hun dem til at aflevere det. Det tøj hængte hun så i en lang gang, og der hængte det, indtil det blev opædt af møl og faldt ned. Sådan blev de begge to ved med at...
