Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Folkene i Nørre-Bjært er allesammen af én slægt, for ingen gårde blev solgt til fremmede, og de giftede sig med hinanden indbyrdes, altså gik fødehjemmet fra mand tik mand. som man siger. Det var oprindelig kronens gods, og bønderne havde gode kår, så de var temmmelig velhavende. De gamle dokumenter viser, at gårdene blev kjøbte til selveje omkring ved...
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
Peder Frederiksen her i Astrup har fortalt mig, at da han i 1850 var kommen hjem fra krigen, traf det sig en dag, han var her inde i byen, at ungdommen var ved at springe buk på pladsen her uden for min butik. Da han nu havde set på løjerne en tid, sagde han til nogle andre, som stod der, om de vilde slå et væddemål med ham om, at han kunde springe over...
Der siges, at der til Ulleruplund kom en gang tyve silde om aftenen med heste og vogn og læssede den fuld af hø. Men karlen listede sig til at skjære hammelrebene over, og så red de bort med hestene. Men vognen den beholdt de på Ulleruplund. Det var i Katrine i æ Lund hendes bedstefaders faders tid. at det skete. Han hed Nis Pedersen og var en oplyst...
Dagen før en kone på Strynø gik i kirke, sendte hun enten et af sine egne eller et andet barn af familien om med indbydelse til de koner, som hun plejede at komme til, om de ikke vilde komme til konegilde næste dag og så følge med hende til kirken. Barnet fik livert sted enten penge eller en pose kager. Så mødte de kl. 9 om morgenen, og der var dækket...
Bryllupsindbydelse. Jeg skal hilse meget flittigt fra ungkarl N. N. og pigen N. N., at da Gud har behaget at sammenføje deres hjærter af kjærlighed til hinanden, da er det deres begjæring, at I vil mode alle hos N. N. på fredag formiddag og følge dem til kirke for at høre på den kristelige brudevielse, som skal ske imellem dette par, forhjælpe dem til...
Som det hedder sig, at hærfuglen har en mægtig krone og opholder sig i skoven, således hai også påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Lige så forekommer det mig i dag med vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder til hende, ligesom katten til den mægtige polse, eller ræven til den grå gås, eller bindehunden,...
I Veddum, Skelum og Als holdtes de størsto bryllupper her på egnen. Der gaves både hel og halv eller kvart foven, efteisom gjæstorne var i nær slægt med brudeparret. Hel fowen var en tønde 51, flæsk, kjød og smør i et vist forhold. Derforuden brudeskjænk. Andendagen kom der en grim én ind for at tigge til spillemanden, og en anden, som også var klædt...
Når en bryllupsmand bliver udsendt, er han udrustet med hvide bukser, blå trøje og hat, en buket på brystet og en knaldepisk, hvis skaft omtrent er en alen lang. På dette er en ring, hvori er bunden en lang rød silkesløjfe. Han er til hest og rider fra gård til gård. Han forsommer ikke at slå et knald hvert sted, opsøger så husets folk og beder dem komme...
Når tællen skyder ned på siden af lyset, betyder det en ligkiste og til én af dens slægt, der sidder lige for den. Ane Nielsen. Mad.
Når næsen bløder, døer der snart én af ens slægt. Ane Nielsen.
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: Du har en overmodig knægt til kusk. Nej, han er...
Den ladefoged, der omtales i J. A. II s. 68, nr. 167, var netop min oldefader, men på grund af hans strænghed mod bonderne, og vel tillige fordi han kom så sørgelig af dage, vilde hans børn ikke lade ham opkalde, og derfor er der ingen siden i slægten, som har baret navnet Jeppe. A P. L., Strandby.
En mand på Bække mark hedder Hans Ulv, og det navn er udgået fra ældgammel tid, te hans bedstefader, eller hvor længe det er siden sloges med en ulv og slog den ihjel, og så fik han det ulvenavn, og det er blevet ved at gå i slægten siden. Ane Marie Pedersdatter, Egholt.
Povl i Hørning havde ejet en gård, men var gået ud af det, og var kommen til at bo i et lille hus henne ved Hørning skov. Så var der auktion efter præsten i Svejstrup, og der tog de Hørning mænd over. Povl var nu fattig, og han kom til at sidde i uderstuen ved de andre småfolk, men forhen havde han altid siddet i overstuen. Så siger han: A kan da ikke...
Stamfaderen for de Dejbjærg rakkere var en rytter, der lå i garnison ved sit regiment, men der siges ikke, hvor eller af hvilket folk lian var, eller om han var af Taternes slægt. Han havde større lyst til et frit ubundet liv end til de krigerske øvelser, og da han så sit snit, deserterede han. Men det blev bemærket, tre ryttere satte efter ham, og...
Brudevielse. Så det hedder sig, ligesom hørfuglen haver en dejlig krone og opholder sig i skoven, så haver og påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Ligeså forekommer det mig i dag i denne vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder af kjærlighed til hende ligesom katten til den mægtige pølse eller mikkel ræv...
Heretter følger nogle formularer, som man har brugt i julestuerne, og som er lutter forvrængelser, der ser ud som spot mod det hellige, men dog nærmest ma betragtes som udslag af kådhed og ungdomsovermod og -lystighed. Adskillige af disse formularer havde endog usømmelige eller platte afsnit. I forrige tider tog man det ikke så nøje hermed, og det var...
Til begravelse havde den nærmeste slægt flor om hovedet i min hjemegn, og et langt flor, der hængte ned forpå ligesom et slør. De skulde i kirke at sørge to, tre søndage efter begravelsen og havde cla også langt flor. De blev altid siddende ned under velsignelsen, og de var naturligvis sørgeklædte, når de kom i kirken, i længere tid efter. Den skik at...
da.etk.JAH_04_0_00282
I Ogsby byder altid en ungkarl til bryllup, og han har en paraply i hånden. Bag efter ham følger to piger med et anker så stort, som de kan bære det, og samler deri mælk til bagning. Ved gildet bliver der før kirketid sat krims på én tallerken, kovringer med kjød og pølse o. s. v. på en anden og sættekager1) skårne i stykker på en 1) Sættekager bages i...
