Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Lars Buus på Ørumgård ved Randers var meget bekjendt i sin tid. Han levede af studehandel og kjøbte magre stude op alle vegne, drev dem så igjonnem hele Jylland og solgte dem i Holsten. Den rejse foretog han en gang om året, fulgte med studene der ud og kjørte vejen tilbage. Sine penge havde han i en kat, som han havde spændt om livet, Det var et bælte...
Skårsmand kaldtes husmændenes (standsvendenes) oldermands medhjælper. På gadestævne skar han skurer i kjæppen for at betegne wyderne o: boderne. Han var den gang ligesom endnu formand i roden. Additam, 365. Fr. Jacobsen.
Nu skal vi høre, hvordan Trine på Hjortager narrede den lille skrædder. Hun var mere end almindelig kjøn, så enhver kunde få lyst til hende. Kristen Klavsen, ham skrædderen, han troede, at han kunde få enhver pige, og så snakkede han godt med Trine. Hun lod, som hun var helt hentagen, og så mødtes de en søndag morgen ved bækken. Trine stod nok så fin ved...
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
Karlene og Drengene kartede om aftenen, og som betaling for det fik de hjemmegjort tøj til en vest og så et par bluseærmer, og det var høj stads den gang. Konen og pigen sad og spandt. Ulden skulde være gjort i arbejde til jul. Der var en bænk fra kakkelovnen og hen til alkoven, som kaldtes kakkelbænken, og der la manden gjærne og snorkede en stor del af...
En anden måde at gifte på ved kartegilder, var sådan. En ældre kone begynder at fremsige: "Et skib kom sejlende fra Holland med meloner og citroner og tre unge vakre personer. Den første, jeg sidst så, han havde en rød lue på og skurede træsko, den anden, jeg sidst så, havde en grønstribet vest på, og den tredje, jeg sidst så, havde en kjole med blanke...
Konernes daglige dragt. En sirtses hue dækkede det øverste af hovedet, og håret var opstrøget med et strygebånd. Et sammenlagt klæde af blåtærnet bomuldstøj var bundet om panden så nederlig, at det ganske skjulte håret. Hun bar en strikket kraprød trøje med ærmer, der støttede ovenfor albuen, en brystdug derover (snørliv). Om sommeren var den af samme...
Mændene og drengene gik her i hvide vadmelstrøjer og hvide lange bugser, og så gik de med røde luer på hovederne. Kvindfolkene gik med stribede skjorter og nedringede buller. Ned under det var halsklædet stoppet. Dernæst havde de røde bindærmer og træsko med kort overtag. Af dem havde hver gjærne to par, det ene til hverdags, og det andet til hove. Disse...
Byhyrden blæste tre gange i hans horn, og sa skulde de komme med deres hoveder. Midt pa Bostrup gade står en gammel eg fra hovtiden, og ved den holdtes der stævne. Der fik de skurer pa stævnestokken, når der var gjort forseelser. Deraf kommer den talemåde: det er ikke godt at få for mange skurer (på æ horn). De havde også en oldermand der. Ja, den eg kan...
De skulde skifte vide hver ugedag og have det ordnet om deres markfred, men der var aldrig en uge, uden at de skjændtes. Markmanden kom og mældte det til oldermanden, hvem der ikke havde holdt markfred, og han skulde sa skjære skurer, det var det, de skjændtes om. Kalvene havde deres indhegning til at gå i der er noget endnu sønden for vor gård, de...
Der var en stævnegård her i Gadbjærg ligesom i andre byer, og der holdt bymændene selv stævne. Så var der hvert år en videfoged, og det gik på omgang imellem mændene. Han skulde have alle bylammene en måned, mens de blev vante fra patten, for at samle gjødningen af dem, og derfor skulde han give fire,potter brændevin og to brød. Bymændene skulde så...
En Aften, mens jeg var Kusk her, kom jeg kjørende fra Sundby med en lille Enspændervogn og havde to svære Heste for. Da jeg drejede her ind til Gården fra Landevejen, gik de næsten i Stå og lå næsten på Knæ, sådan rykte de, og kunde lige til Nød slæbe Vognen frem. Jeg så til Siden ned på Hjulene, og da var det, ligesom de ikke kunde gå rundt, Sandet...
Der var et gammelt Mejeri i Plantagen her udenfor, og der kjærnede det om Natten og skurede Bøtter, og jeg har hørt det tit, når jeg kom gående forbi. Men så snart jeg stod stille, var der ikke en Lyd at høre. Det var slet ikke så rart at høre det Spektakel. En Nat, jeg kom hjem, trådte Hestene i Stenene inde i Stalden og raslede med Grimeskafterne, og...
På Nørre Holmgård i Møborg spøgte det forskrækkelig. Vi havde en Aften været ved at dandse og kom da ikke i Seng inden Kl. 3. Jeg og min Søster lå i samme Værelse, men hver i sin Seng. Da jeg var kommen i Sengen, hørte jeg noget tage på under min Seng. Det var den frygteligste Klagelyd, og så lød det, som noget skurede sig op ad Sengen. Jeg tav med det,...
da.etk.DSnr_05_0_00956
1 Underup var der to Koner, som i sin Tid blev meget uenige, og undsagde sådan hinanden, at hvis de ikke kunde hævne sig på hinanden i dette Liv, så skulde de gjøre det i det andet. Kort efter blev den ene af dem syg, og så kom den anden til hende og bad om Nåde, og om de kunde tilgive hinanden. Men den syge var så hård, at hun sagde nej, »jeg udforer...
Ned efter Ulvehave i Vinding har der for hen ligget et Hus, som for længe siden er brækket ned. De Folk, der boede der, fortalte, at der til visse Tider stod ligesom en Plask størknet Blod på Jorden uden for Vinduerne, og der var en Lem oppe på Slyden eller Holadet, der altid skulde være åben, og det var, fordi noget skulde have sin frie Færdsel der...
Der boede en Troldkvinde på Sletten, og hun hørte Stubberup Kirkeklokke ringe. Den ligger jo så højt. Derover blev hun gal, og en Søndag Morgen tog hun sit Hosebånd og bandt om en Sten, og med den vilde hun slå Klokken i Stykker. Men den kom blot på den anden Side af Åen (Stranden), og der ligger den endnu. Der er Skurer i den af Båndet, og den kaldes...
da.etk.DSnr_03_0_00123
En ung Løjtnant havde Vagt på et Skib, og da han nu gik op og ned ad Dækket, var der en Røst, som sagde: Styr imod Nordl men han gjorde det ikke, for han troede, det var noget Indbildning. Lidt efter hørte han den samme Røst, men brød sig endnu ikke om den og blev ved at gå. Da hørte han den igjen, og nu sagde den: Stop Maskinen! Det gjorde sådant...
Min Bedstemoder havde en Broder, som var Sømand og hed Jakob Strange. Ham holdt hun særlig meget af. Så skulde han på en længere Rejse og havde en Eftermiddag været ved hendes Dør for at sige Farvel, men havde ikke truffet hende. Han gik så om Bord på Jagten og sejlede til Kjøbenhavn. Om Natten vågnede hun ved, at noget slog imod Vinduet. Det var en Lyd,...
