Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Eie rae ryiv, som om ro så sku ryww ræn soverc jowr åp. Sådan sagde manden til pigen, der sagtens hed Marie, som var ude at rive stubber. Hvejsel.
IVaw mæ å mi søster Maren vi wa hjæmm å wa hjørrer. da sku vi jæn da//; øwex te Towelund mæ gjæslenger, fa dæær sku vi hå-em te haldt øwer. Som vi gjæk no all'dbæst å kam åp o Towelund bangk, så støj dæær næ kali tjoer, å dæær %ow vi, te dæ lo en monndharp ve jæw å æ tøjjrstagger. Så såå Maren lisse stell te-mæ: Stine, læ wås ha dænd, mæn tæj dw-en. De...
Pastor Neergård i Ugilt sagde en dag til en konfirmant: Når man tog indvoldene af et lille føl og indvoldene af dig og lagde ved siden af hverandre, så kunde jeg sku ikke kjende, hvilket der var hvilket. Frøken Svendsen, Sindal.
Den gamle pastor Schjødt i Skallerup var en ungdomsven af Frederik den Syvende, der skadede ham det gode embede til trods for, at han havde en meget dårlig eksamen og havde bumlet tiden bort, mens han læste. Han var en meget ivrig L'hombrespiller, og var tit til selskab på herregårdene i omegnen. En løverdag aften sad han på Odden og spillede, og så...
Præsten Knud Storm i Egtved var slem til at bande, han sagde pinnede og sku næsten til hvert ord. Da a var en 5, 6 år, kom a en dag ind til ham, og så gik a hen og tog en af hans piber. Kan du roge tobak? siger han. Ja, a kan, og a begyndte at stoppe. Hvem bar lært dig det? Det har min bedstefader. Det skulde han pinnede også! Jørgen Peter...
Pastor Lynge var en stor æder. Han sagde, at en gås det var en dårlig fugl, der var for lidt til to og for meget til én. Han kunde spise en hel snes æg til hans frokost. Han tog gjærne til Nykjøbing søndag eftermiddag og kom ikke hjem inden løverdag. Det sket' i gården Kvotbæk, at han sad og spillede kort med en gammel mand natten mellem 1. og 2....
Pastor Barfod i Bjærgby havde forhen været præst i Grønland. Der skulde man tro, han var bleven hærdet, men alligevel færdedes han aldrig ude uden lådden pels og paraply. En dag var han ude at kjøre i en stærk solvarme, og en lærer var med ham, der sad let påklædt og svedte på vognen. Så siger læreren: Hvordan kan De holde det ud, så meget tøj Do har på...
Pastor Momme i Gammelby kunde ikke forliges med sin degn, der hed Johansen. En gang var herredsfoged Vith i Bjærge ovre i besøg hos Mornme, og degnen var også til stede. Herredsfogden var oplagt til spøg, og da præst og degn kom i ordstrid, pustede Vith til, så det gik over til håndgribeligheder. Præsten vilde nu have herredsfogden til at skifte lyd...
Pastor Heilmann i Åby ved Åbybro var gået ud i sognet for at se tilJ folk, og der kommer han til et sted, hvor han træffer konen hjemme. God dag, siger han. >-Ja; vi har sku ikke noget at give dig, siger hun, vi kjender nok, hvad sådanne karle vil, vi har ikke noget at give dig. De tager vel fejl, - siger,*, præsten, De véd nok ikke, hvem...
Provst Jacobsen i Besser holdt meget af at have en god besætning på gården, men han forstod sig ikke meget på landvæsenet. En gang havde han kjøbt en del unge malkekøer af en jysk pranger og havde betalt en god pris for dem. Hau havde en avlskarl, som vist ikke var klogere end præsten, ti nogle dage efter at de havde modtaget køerne, kom denne ind og...
En dag pastor Clausen i Vorde skulde kaste jord på et lig, og de allerede havde fået kisten ned i graven, opdagede deguen, at han havde glemt at få gravspaden til stede. Da han vil hente den, siger præsten: Det behoves sku ikke, hvorpå han med højre fod skrahte noget jord sammen, sparkede til det og sagde: Af jord . . . . Således gjorde han også de...
Jeg havde en gang lovet degnen i Torsted at synge for ham til begravelse, da han var taget ned i hans eng. Jeg kommer til kirken, men folk sagde, at præsten var endnu ikke kommen. Han har vel glemt det. Jeg gik så ned til præstegården. Da sad han ude i loen og var ved at kaste byg og havde flået bukserne dygtig op. God dag, sagde jeg, der er...
I Øster-Alling boede en præst, som hed Tørslev. Han var ingen dygtig præst, og folk faldt gjærne i søvn. når han prækede. En dag de gik ud af kirken, spurgte han degnen: Hvem var det, der sov i kirken i dag? Degnen svarede: Det gjorde de jo alle sammen, hr. pastor. Dertil føjede præsten: Ja, det véd jeg' sku vel, men hvem var det, der sov lydelig?...
En søndag, da grev Petersdorff på Einsiedelsborg kom til kirke i Krogsbolle, med sin frue var der kun én mand til. Præsten vilde nu præke og gjorde forberedelser til at gå på stolen. Da rejste graven sig og sagde: For min skyld skal De sku ikke præke, for jeg kan nok vente til en anden søndag. Dermed gik han. Knud Jensen, Krogsbølle, Særslev højskole.
Der boede en mand i Forballum, som hed Karl, han var noget indskrænket, men ellers meget pudsig. En dag kommer æ badskjær ind til ham, det var en gammel belæst mand. Så siger æ badskjær: Lad mig nu høre, kan du stave til klem i dag, Karl? Ja, de var min sæl it gåt, æ kund it de. k l m de ser sku klem. Der vantes en lille vokal, Karl. Æ...
Der var en mand i Torp, Kongsted sogn, der hed Niels Hansen, han havde altid sådan fede heste. Så kom deten dag en gammel ven ind til ham, og de skulde jo ud at se sagerne. Da siger venuen: Hvor kan det være, at dine heste altid er så fede? Han svarer: De skal a mon sæjj dæ, a ræjs mæ hwæ daw liig ve dend ti, æ sowel stor op, å så gjæmmelstryger a æ...
Vor nabo, Mads Præst, kom tit over hos os om aftenen. Så begyndte han at fortælle historier, og han kunde flere, end der er dage i et år. Til sidst blev han selv så bange, at han turde ikke gå ene hjem, og han var endda en stor, stærk mand. Han plejede da gjærne atZ sige 'til min. fader: Du kommer til at folge mig forbi den sten, der ligger her ude ved...
Forhen fyrede de med halm, når de bagede, og brugte en brænd-ad-kjæp til at rage i ilden med. Når den var gloende, havde de fået dejnet et fladbrod, og det svøbte de om kjæppen og jog så ind i ilden, så var brødet bagt i et øjeblik. Dot kaldtes en skoldkage. Henne hos Niels Kjeldsens var folkene meget overtroiske, og det vidste jo troldene (og skjælmerne...
Den gamle Ole Smed var smed for Holbæk og Kåre, og han fortalte følgende om sin fader: De war i dænd ti. da Bonnepartus han kriged så møj, å så da di had fåt si an ham ibjæl, så kam der båj, te me fåer han skuld mæj. Han lo ve di Håssens kyrassierer, å han ræj po præjsten i Hwålbæks de betto suet øeg Dænd vist no beskæjen, få nærensti me fåer kam om ve...
En mand fra VoMrup var noget bagvendt i snakken. Hans ronvædder var loben bort om efteråret, og så går han hen til hans nabo og vil høre til, om den ikke er kommen til hans får. Han siger så: Ja, no kan du liig wendt let, no kommer mi foer hjem, så kan du si, om han er mæ. Da do nu kommer, står han ved siden af døren og skal jo se. Så råber don anden...
