Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En slof eller skuukoor kaldes i Sefstrup: sk&terun ; fuer te næts å malk te stå?ds; en kuutskåj: et skud; knywsrøg, knywshøwt: knivsryg og skaft; tywekoll: tojrkølle (sønder ovre) her siges Peje, wæjster a (vester på) siges Pæ/e. Ellen Marie Kirstine Rasmussen, Ry.
Da Lars Hansen Tommerkarl en gang vilde gå forbi Eliaskjær ved nattetid, havde han taget sin bosse med sig. Han var nemlig forberedt på, at Elias vilde vise sig for ham, og vandrede nu frem og tilbage hele aftenen, men der kom ingen Elias. Da klokken var to om natten, fyrede han to skud ud over kjæret. Siden vilde han ingenlunde ydermere have noget med...
Der kom bud il bønderne fra alle herremændene her i egnen, at slaverne var brudt ud, og de kommanderede dem til at møde ved herregårdene og forsvare dem, for det hed sig. at det var herregårdene, de vilde brænde af. Nogle efterkom opfordringen* andre ikke. Til mig, som boede nær ved gården Hcjselt i Torslev, kom der bud fra manden, men jeg svarede, at...
Pastor Momme i Gammelby kunde ikke forliges med sin degn, der hed Johansen. En gang var herredsfoged Vith i Bjærge ovre i besøg hos Mornme, og degnen var også til stede. Herredsfogden var oplagt til spøg, og da præst og degn kom i ordstrid, pustede Vith til, så det gik over til håndgribeligheder. Præsten vilde nu have herredsfogden til at skifte lyd...
Når der rar bryllup et sted, og brudefolkeno kjorto til kirke, stod der folk langs hou ved vejen og gav dom et æresskud. De familier, der var med til brylluppet, gav dem i forvejen et saltmadsfad til brylluppet, som det kaldtes, og dot bestod i eu bel boste, der var udpyntet med papir, en halv gås, en lammefjerding og en rullepølse. Fadet, det hele blev...
I ældre tid holdtes bryllupsgildet om fredagen, og løverdag var der anden dags gilde. Så om søndagen mødte hver mand og kone i gildefællet og kjørte med til kirke og tilbage. Det var så tredje dags gilde. Den dag skulde de have æggesøbe, det vil sige kogt øl og æg og ristet brød. Første dag tik de kjødsuppe og soeskjød og steg og søsterkage, anden dag...
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
Skyder muldvarpen sit skud under vinduerne på et hus, da døer nogen i det hus. L. Fr.
Til beboelse haves næsten kun et par stuer med lofteskud over, og også her og der intet andet over end en hjald af lægter med flaver (d. e. lange torv, gravet på stærk grøn jord og tørrede i solvejr). Skorstenene er åbne til begge sider i stuerne med en mellemmur udi, så at varmen kan sættes i begge værelserne og således laves maden og tages varme for...
Et hus i Ravnkilde. a. torvehus, b. kølle, c. ovn, d. skorsten, e. arnested, f kjøkkeu, g, h, i. senge, j. bænk, k. bord, l. stue, m. dragkiste, n. forstue, o. vesterstue, p. spisekammer. Hvor kellen nu er, var ovnen forlien, og noget af tørvehuset var grisesti. Skorstenen var, som den nu er. Indgangsdøren var i det nuværende kjøkken lige ind for...
Manden i garden Nedre ¦ Skræborg gik en julenat ud med sin bosse for at skyde på nogle ulve. De var otte i tallet og arbejdede ivrigt på, drevne af sulten, at bane sig vej ind til farene, der fandtes i en umiddelbart ved garden af store kampesten opfort fårefold i siden af en bakke. Efter at have løsnet et skud mod de glubende dyr blev han angreben af...
Den sidste ulv her på egnen den holdt sig op i Hyrup skov og Bolle skov og der omkriug. Så blev der klaget over den, for den gjorde ondt ved deres kreaturer. Der blev da anstillet klapjagt på den. En overjægermester Kragh kom herud, og det var ved 1760 70. Der var mange skytter og mange folk til at klappe. Sæ hk de den opdreven i Hyrnp skov. men den...
Pæsygenen var i Fruerlund i Als sogn. De kunde drive hovederne ud. og så stillede de dem pà mongen og drynede og så i vejret, og så kunde de skrusse lige ned og var døde med det samme. Der var en bitte kalv, den tik de ind i et bitte udskud bag deres ovn at sta. og sådan blev den frelst, ellers havde deres kreaturer dod ud allesamiuen. Det gik for sig,...
Når haren ikke holder (venter, til man kommer den på skud nær), er det tegn til vejrskifte. Ovstrnp.
De små bitte skud, som rugen skyder op om sommeren som rodskud, do kaldes her tt. Hans drenge. j. v. N.
Når man passerer stien, som fører fra Uglerup til Kidserup på Tusse Noer, kommer man over et indhegnet stykke jord, som kaldes Dalmose; der skal ikke være godt at komme over ved nattetid. Der fortælles, at man, hvis det var en mand, blev ganske vildfarende og fortumlet i hovedet, og hvis det var en kvinde, blev det for hende, som om hun gik og vadede i...
Der var en smed i Gjellerup by, der var meget dygtig til at smede, men også dygtig til at drikke sig en stor dram. Lige så urimelig var han også mod kone og børn, når han fik æ store dram. Så en nytårsaften havde han også fået en dram, og så havde han gjort redelighed i huset og jaget kone og børn ud. Men som han nu havde fået det besørget, var døren...
Et par unge karle havde sat sig for at ville ræde et par gamle folk, der sad ene i et hus. De havde taget en lille sprøjte med dem, fyldt af blod, og så kom de ind og gav dem til at snakke op med dem og sagde, at de var kommen for at sidde og more dem. Ja, de skulde være så god at sidde ned, og de fik både brød og kaffe. Sådan blev de ved at holde snak,...
En tiggerkjælling i Arrild var uden skjellig grund bleven vred på kromanden, og for at hævne sig fik hun en stor dattersøn til at sætte sig og gjøre urent mellem kromandens lade og kirkegårdsmuren, hvor der gik en smal slippe, som var meget befærdet. Nu havde kromanden to store, omtrent fuldt udvogsede sønner, og disse fandt pa et snildt råd til at blive...
Lacxt Varer, der var forpagter i Højbjærg Brohus, vilde gjærne fortælle om hans krigsbedrifter, når han havde fået en stor dram. Bjerregård, den gamle præstes søn i Hjermind, der boede i Højbjærg, havde sådan morskab af at hore på ham og vilde atter og atter have ham til at fortælle derom, endskjøndt han forhen havde fortalt det de utallige gange. Har...
