Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
23 datasets found
Danish Keywords: skraber
En gammel mand, Jens Jensen, gik en aften hjem fra sognefogdens i Sædd ing og havde et hovedladreb på armen, som han skulde gjøre i stand for dem, og de havde bedt ham om at aflevere det hurtigst mulig igjen. I en dal syd for Klavsager, hvor der har været tale om, at der gik en hovedløs hest, bører han et stort bulder, og pludselig bliver ban reven...
da.etk.JAT_06_0_00249
Når hønsene skraber på mønningen af huset, er det et tegn på, at der snart skal én do i huset. H. Bering.
da.etk.JAT_03_0_01631
Når pindsvinene nyser, får vi blæst. J.A. J., B.
da.etk.JAT_03_0_01312
Når en meldmad falder ned på den usmurte side, får vi godt vejr næste dag, på smørsiden det modsatte. Karen Marie Rasmussen. Regn.
da.etk.JAT_03_0_01278
Peder Andersen var husmand og boede på Elling mark. Hans kone kaldtes Store-Trine, og hun var også både stor og stærk, hvad stakkels Per ofte måtte bekjende. En gang havde han været til marked i Horsens med en ko, som han også fik solgt, men på vejen hjem var han så uheldig at tabe pengene, og det opdagede han først, da han nåede sit hus. Modfalden ved...
da.etk.JAT_03_0_00530
Når vi spiser æg, lilivrr vi kurndsige. siger mon. men det bliver forst på den tredje dag derefter. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00196
Føjes til 531. Ikke gå i tjeneste, så længe bonen skraber på møddingen. De nye tjenestefolk kommer derfor og gjærne forst mod aftenen. Det skal og ej være af vejen ved ankomsten, forend endnu et ord mades, at gå ben og rage i asken med ildklemmen og da forst at hilse og takke for det velkommen, hvormed almuen aldrig forsommer at tage mod en ankommen. H....
Skraber^ harerne dem langt ned i sneen og gar ikke op igjen, er det sikkert tegn til mere sne. De kan være knøgne ned i tre'dage. Ovstrop.
da.etk.JAT_01_0_00475
Biskop Tage Millier var meget pedantisk med påklædningen. En gang kom han ud til Grene på visitats, og der var en lærer Anders Fugl. Han havde først været bogbinder og blev så skuespiller, men i Viborg blev han trakteret med rådne æbler, og så vilde han til at være skolelærer og fik examen. Han var et godt hoved, men kunde ikke synge, og avtoriteterne...
da.etk.JAH_06_0_00936
Der var to karle, som snakkede om, hvad profession de skulde tage dem for, som de kunde tjene mest ved. Så blev de ens om at give sig til at stjæle, for det troede de da nok, der var mest at fortjene ved. Nu skulde de da til at lægge over med hinanden, hvor de skulde gjore deres første fangst. “Ja,” siger den ene, “a véd, hvor der står en fed bede i en...
da.etk.JAH_06_0_00375
Der var en Gårdmand i Hemdrup, de kaldte Jens Klemmensen, han var klog på at kurere syge Kreaturer og sådan adskillige andre Ting. Det var Løgstør Marked i April, og Jens Klemmensen var kommen til Marked og havde der kjøbt en Flæskeskinke til hans Moder. Den havde han så lagt i Vognen, men da han skulde til at hjem om Aftenen, og de havde fået nogle...
da.etk.DSnr_06_0_00412
Tæt ved Tirstrup og sønden for Landevejen til Århus ligger en lille Gård, som hedder Gråbækgård. Her boede for et hundrede År siden en Mand, hvis Kone var så forfærdelig til at bande. Hun bandte over Børnene og kaldte på Fanden mange Gange hver Dag. En Aften var hendes Mand, der hed Klavs, gået til Tirstrup, og det varede længe, inden han kom hjem. Det...
da.etk.DSnr_06_0_00199
En Nat, som jeg lå i mit Hus her i Vallekilde, vågnede jeg og så et Lys uden for. Jeg farer op og tænker: »Har du glemt at slukke Lyset i Butikken.« Jeg havde nemlig Butik lige overfor på den anden Side af Gaden eller Vejen. Da ser jeg en Mand stå udenfor Døren der ovre med en Lygte i Hånden, og en Kone indenfor bøje sig ud over den nederste Halvdør. Men...
Når man får en hane et andet sted fra, skal mau for at få den til at blive lade den skrabe tregange i skorstenen med det højre ben og strø salt på dens hale. Men man tage sig i agt for, at deu ikke skraber flere eller færre gange, da den enten så bl iver lam eller også lober hen. Efter min bedstemoder. Mads Jepsen.
Som hemmelige kunster i forbryderisk og usædelig henseende kjender man brugen af den dynd, der samler sig i slibestenstruget, som et fosterfordrivende middel (ligesom også Sevenbom), når man tager det ind. En utugtig pige skraber også noget af sine egne negle, vistnok nærmest for ikke at undfange. Pålignende måde bærer nogle en pennepose hos sig med...
da.etk.DS_07_0_00965
Mesterrod, dyvelsdræk, flyverøn og fepulver og bævergjel — det er snart det vigtigste — de fem slags skal skjæres fint og gives kreatur eller menneske ind i smørrebrød eller sukker for forgjørelse. En kan kjøbe alle fem slags på apotheket. Det er ikke andet end flyverøn, der skal koges, og det skal gjøres i en ny potte ved midnatstid under lukt låg fra...
da.etk.DS_07_0_00892
Der var en grumme gammel kone i Risgård, hun var da så meget en slemme pulverheks. Så træffer det en morgen, de var komne jævnt tidlig op, at nabomanden ser, hun sidder henne på vejen og skraber og gjør kors over vejen, og det træffer sådan, at det var den dag, de skulde begynde at kjøre mog om foråret. Så kommer manden ind og siger til hans egen kone,...
da.etk.DS_07_0_00729
Her i Farsø sogn ved et væld, der kaldes Kjeldhovedet, samledes heksene st. Hans nat og kjærnede smør. Der bor nu en væver i nærheden af det sted. Så var der en karl, som snakkede med ham om, at han vilde gjærne se, hvordan de gjorde dem til. Ja, væveren vilde gjærne følge med ham hen til vældet. Der var nogle skudtørvskruer tæt ved, og dér sætter han...
da.etk.DS_07_0_00308
I korgavlen af Siem kirke sidder to røde sten. Når et menneske er sygt, og intet andet kan hjælpe, så går folk hen og skraber noget af den ene sten, og det skal den syge så kave ind. Den anden sten, der er er noget mørkere, bruges til syge kreaturer. Hjælper det ikke, kan intet råd hjælpe, s. Lavrsen, Møltrup.
da.etk.DS_04_0_02101
?1908. Når en skraber bark af hyldetræet og skraber ned imod roden, er det godt for gjennemgang. Skraber man op ad, har det modsat virkning. E. T. K.
35