Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vi har i sin tid som fæstere hørt ind under Engelsholm, de ejede gårde og folk og det hele. På en gård her i byen lige syd for vejrmøllen var laden udsat til ombygning, og træet blev udvist oppe i den skov der omkring, hvor Engelsholms ladegård nu ligger, den var der ikke den gang. Bymændene hjalp så hverandre med at kjore træet hjem, men skovede ved...
Lykke på Kjolskt ejede skoven her. Men de stjal fra ham, og det var endogså gårdfolk, skjøndt de havde torvejord nok. De hev ned af grenene og tog toppen, og så blev træerne jo spolerede. Somme kunde endogså kjore herover med vogne og tage en slant. Når a kom om morgenen i dagningen og vilde til Sundby, kunde a møde en otte, ti ovre fra Horsens, der bar...
Sonden for Trébjcerg har der været stor skov, der Hev hugget om ved 1790. Enhver kunde komme og få et læs træ, På meget de kunde fore derfra, for en pot brændevin. Hen mændene cle gik jo fra deres garde ved det. for de skovede ikke for at få jord, da den jord nordpå var bedre til at give korn, men for at fa noget at drikke op. Men nu er den gamle...
Degnen Thomas Thorso var en gammel vittig en, men præsten vilde gjærne gjøre løjer med ham. Der var en gang en student i præstegården, og så kom degnen derover. Så siger han: Kan han sige mig, Thorsø, hvad lighed der er imellem en degn og et æsel? Nej. En degn skryder, og et æsel gjør også. Sisisi, min faer, sa er det Fanden ta' mig sært, han...
Der har været en klog degn her i Funder, som hed Guldbæk, han var en halv prokurator og kom senere til Dråbæk. Der var en mand fra Løgager, som de tog i skovtyveri, de tog ham med træet på vognen. Han henvendte sig nu til Guldbæk om råd, og denne sagde: Ja, vil du blot, når du kommer i forhør, svare de ord: I kan jo holde jer ved, hvad der står skrevet,...
De havde noget i Klim, de kaldte snapsting, Det holdtes hos en gårdmand og varede i 3 dage. En garver fra Nibe mødte og lå der i alle 3 dage for at udlevere skind og modtage skind,som man i den tid meget brugte til klæder. Han havde en stor forretning, for der leverede han et helt års arbejde. Man kunde også træffe på et udsalg af kabudser og luer af...
Deres loft var bøge- eller egelægter, som de havde skovet og kløvet, og rummene imellem dem var smækkede fulde af ler både foroven og forneden. Deres korn kunde de ikke lægge på sådant et loft, og så havde de det stående i store halmkurve. A kan huske to steder, hvor de havde sådant loft, det ene sted var her i byen, og det andet var i Tofthøj. Så havde...
Oppe i Frederits-egnen var der jo meget skov, og så skovede de dygtig løs af det og kjørte til Frederits med træ og solgte det. Så var der kommet en fremmed mand til Treide, han var fremmed på egnen og lidt videre i dygtighed end de andre bymænd. I steden for at kjøre med træ gav han sig til at dyrke sin mark. Som han nu en dag går og pløjer, kommer der...
Justitsrad Tønder på Engelsholm havde nok været sørøver i sin tid. og han var meget galsindet: men han forstod sig ikke på landvæsenet. Når de kjøbte bog af ham, så gik de hen og skovede eg. En dag de var ved at kjøre træ hjem i vedkastet, var Peder Mogensens kone på hove, og hun skulde smide træ af vognen, men gjorde det ikke godt nok, og justitsråden...
Af de Skovstrækninger, der i gammel Tid udbredte sig her, står Lindetskov alene tilbage som den sidste Rest. Heden, der hører til Gånsager, Gasse, Honning o. s. v., er i de sidste 20, 30 År bleven stærkt bebygget. I Nærheden af Gånsager findes en Dal, der hedder Egedal, her siges Egebjælkerne i Vodder Kirke at være skovede. Vildmarken har forhen på mange...
I Hygild har der været en gammel Bordplade af Eg, som skal være skovet i Lille-Langkjær her i Sognet. Pladen var af én eneste Planke og meget bred. Folkene kom i Tanker om, at der kunde komme noget ud af det store gamle Stykke Eg, og har nu ladet det omdanne til et nymodens Skrivebord. Brande S., Nørvang H. Klemmen Pedersen, Overgård, Brande.
Alle Bakkerne her har været beklædt med Skov, og det gamle Tommer i Kirkens Våbenhus er skovet i Mejlskov nord for Byen. Skovsleddet er lidt sønden for Byen og øst for Glistrupgård. Nordby S., Samsø. Knud Kormnåler, Nordby.
En skovfoged henne i Ræbild skov, det er et stykke skov, der hører til Lundbæk, han kom en aften og vilde til gården og sige om noget træ, der skulde leveres, at nu var det skovet, og nu kunde de lade det hente. Så fortæller han, at dersom der var nogen ting, han var bleven bange for nogen sinde, så var det det, han havde set i aften. Da han kom på...
I Ramskov, Give sogn, har der i følge sagnet været en stor skov med svære egetræer. En bordplade, som vi havde hjemme, da jeg var dreng, fortaltes der om, at træet til den var skovet i Ramskov. Pladen bestod af en eneste egeplanke, hen ved halvanden alen bred. Nu er der kun en tre, fire forkrøblede egetræer og nogle purrer tilbage af skoven. En del...
Slanter-Lavst kom fra Silkeborg her op gjennem skoven. Der kom en mandolden tyr efter ham, og han foer hen og vilde op i en bøg, men kunde ikke klyve op i den. Så satte han den i bande, og den gik også ud. Derefter rendte han herop oven i skoven og kom til en eg den står der ikke nu, men der er skud af den og den kom han op i. Så lysto han...
Til mange præstekald har der forhen været henlagt en lille skov, hvoraf præsten havde sit brænde. I tidernes løb er de komne ind under herremændene, som til vederlag forpligtede sig til at give præsten et bestemt kvantum brænde, der nu mange gange ansees for en frivillig gave, hvad det slet ikke er. Således var der også en skov til kirken i Såby...
I Gjesing kirkegårdsdige har stået en stor eg. Det var ved den sondre side, hvor præsten har en lille toft stødende ind til kirkegården. Da denne eg stod mest på præstens ejendom, mente han at kunne tilegne sig den og skovede den. Men herremanden på Løvenholm (Povlsen?) som ejede kirken og ligeledes mente at have ret til egen, fordi den stod i diget,...
Det hele her skal have været begroet med skov, og stolperne til hovgårdens store lade skal være skovet på Lide bakke nordvest for byen, hvor der nu ikke er mindste spor af, at der har været skov. Der skal også ligge en bjælke her i kirken, som skal være skovet i Hviding krat, og der er endda også et vist sted betegnet, hvor den er groet. Det er på en...
Min fader har sagt, at det egetømmer, der er i den her gård, det er skovet i Havgårds bakker. Når de andre folk kjørte i skoven efter træ, så kjørte manden her ved nattetider over i de bakker og fældede egetræer og kjørte hjem og dannede til og byggede af. Han stjal dem naturligvis. Det skov hørte vel til Gammelgård (Hvoiris). Når de så snakkede med ham...
da.etk.DS_03_0_01989
Der har været skov fra Bøsmølleå ved Skjellerup skjel og lige ind til Tvilum. Omme på den anden side af Sminge sø og over efter Tvilum bakkehus har endog i min tid været stor skov, der kaldtes Syrkdd skov. A har kjørt mange læs træ der fra. Gjern bro og Sminge vasebro skulde holdes vedlige med træ af Syrkild skov. Den var delt imellem 7 eller 8 mænd. Da...