Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den præst, der har konfirmeret min moder, han hed Christensen, og han havde en tjenestedreng, som hk nogle skjænd en dag af præsteu. Det tager drengen jo helt rolig imod, men så siger han klynkende, da de var færdig: A ska no åsse ha skyld får åldteng, no sæjer di, madammen æ tyk, de skal a wal åsse ha skyld får. Præsten loftede fingeren med et lille...
da.etk.JAT_06_0_00513
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
I ældre tider tog folk det ikke sa nøje med, hvad der groede i skoven; det var fælles for alle, mente de. Endogså i min ungdom plejede vi at rapse, i det mindste forkestager, ri vestager og mindre skafter, det var altid bedre, mente vi, når det var groet i en anden mands skov. Jeg skal nu meddele nogle tilfælde fra begyndelsen af dette århundrede....
I Tirabæk ved Vejle var der for en 80 år siden en forvalter, som var en slem bondeflåer. Mens nu prinsen opholdt sig i Frederits, kom rygtet om denne forvalters hårdbed ham for øre, og han besluttede sig til selv at ville forvisse sig om sandheden deraf. Forklædt som en bonde kom han en aften til en bondegård og bad om nattely, hvilket han og fik. Men da...
Jeg var mig en lille bitte dreng, jeg skulde ud at tjene, tidlig op og sildig i seng, altid bk jeg skjænd. Kai fik jeg lilad i blad. kjod tik jeg da i da. flæsk smagte jeg aldrig. Herre dog Gud nåd' mig! pigerne vil forrad' mig; to skilling gav de mig, tre tog de fra mig. Herre dog Gud nåd' mig. Svendborg amt. Seminarist P. Olsen.
Der var en gammel ungkarl her i sognet, som hed Vægter-Mikkel, og han var meget overtroisk. Så havde han hort fortælle, at der var en bog, de kaldte Cyprianus, og når de læste i den, så kunde de få Fanden at se. Så var der nogle unge mennesker, der havde siddet i folkestuen i præstegården, nemlig børnene og tjenestefolkene, og talt om, at de vilde have...
Der var en gammel præst i Ose, der hed Hr. Hjerrild, han var meget flittig til at overhøre i kirkerne. En dag bliver han i Øse kirke en lille fremmed dreng vaer, og så siger han: Hvor er du fra, og hvad er du? A er fæhøwer i Hostrup. Kan du sige mig, min dreng, hvormange tro du har? Det véd denher stakkels dreng jo ikke. Nu sad netop Per Hansen...
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
Der føg en gang syv kjæltringer inde i Torup, for det var sådan et grusseligt fog, og de var der vist i fem dage. De lå om natten på halmbrønger, der var bredt på gulvet i stuen, men om morgenen var de tidlig oppe for at binde balmen sammen og feje. Der var en af konerne, der var noget doven, og hun fik også bank hver morgen. De var ellers meget...
Der er en høj vesten for Thisted, kaldet Langdoes, der skal den bekjendte stærke Niels Kristian Svendsen i Kåstrup have fået sin ualmindelige styrke. Han lå, medens han var en dreng, ved højen en middagsstund og var falden i søvn; da han vågnede, frygtede han for skjænd, fordi han havde biet så længe, og gav sig til at græde, men så kom bjærgmanden ud...
Gamle Ib, der tjente på Hesselmed i 70 år, var Først i møllen fot at hjælpe til der, men kunde ikke gjore noget ved det. Det eneste han kunde, det var at hente poser op, men det kunde han også gjøre til gavns. Når han blot havde båret dem ind, kunde han hente, hvad pose det skulde være, oppe i møllen i døde mørke. Så blev han sat til at harke (o: rive)...
Pa landsiden af ploven borede de huller med naver og satte sten ind, for at det skulde ikke slide for meget. Der kom en bitte knægt op at ride pa den forreste hest, når de pløjede, og han fik tit plovkjæppen i hovedet i stedet for skjænd. De havde træharver med trætænder i. Når de havde harvet en halv snes gange over med træharven, og det var blevet...
Æ daww æ lanng, å æ træskor æ tånng, æ målldtirrer æ fo, å æ mælldmarrer æ smo, æ flæsk å æ kjød hænger høt i æ råånd, æ wåst å æ smør gor tendele te håand, æ tåsk gor i den blanke haw, hwilling dem for vi engen aw. æ mjælk de gor hen i kander å kruus. honger å suldt ær hær i huus, tejle åp å silde i sæng, gi skam skuld tejen hær længer få dræng, a skal...
Min Moder Mette Katrine fortalte, at hendes Fader Thomas Andbæk en Dag var ude at kjøre, og da skjænd Hestene for ham. Der kom en Nordmand gående i Nærheden, og han stod og så på dem en lidt, men så standsede de, men de stod og rystede så voldsomt. Thomas's Fader sagde, at han vilde hellere, de skulde have løbet dem trætte, for de tog megen Skade af det,...
Der går en Ild på Jedsted Mark tværs over alle Agre. Den går op til Havet, og den går så langt i Øster, som Jedsted Mark nåer. Min Fader, han har fulgtes med den, og for ham så det ud som et Knippe Bogethalm, der trimler afsted og brænder. Den kom så nær til Husene, at den skjænd ind ad Vinduerne, og det blev så lyst på Gulvene, at de kunde se at samle...
Som Barn døjede jeg noget med at ligge tor i Sengen om Natten. Det var ikke så nær galt hver Nat, men det kunde som sagt ske, at det gik galt, og så fik jeg så mange Skjænd af min Bedstefader. Men Bedstemoder sagde, at han måtte ikke slå mig for det. Jeg bad mangen Aften til Vorherre, at han nu måtte lave det sådan, at jeg kunde holde mig i Nat. Min...
Pastor Schlegel var noget udannet og lidt til Nar for de andre Præster, men vidste alt muligt. Ved Gilder fik de Grød og Fisk i den Tid, og så vilde han gjærne sidde og dyppe noget dybt, for han vilde gjærne have lidt lækkert. »Jeg dypper efter det salte, jeg dypper efter det salte,« sagde han, og så tog han jo næsten hele Smørhullet. Den Gang var Saltet...
Der er en Bakke her på Navtrup Ejendom sydøst for Kirken og norden til Dal Mølle, der kaldes æ Dalbakke. En bitte Dreng, Povl fra Dalstrup, havde hørt sige, at når en satte 15 Bøgepinde på Højen runden om det Hul, de havde Udgangen af, så kunde en kalde dem ud. Han fandt jo Hullet, og så råbte han og sagde: »Ellekon', Ellekon', er du herind', så skal...
Rasmus Knudsen Væver på Vanting mark i Fyen havde en datter, som hed Maren, en 10, 12 år, hun hk sådant et tilfælde, at hun ikke kunde gå over en dørtærskel, uden at hun hver gang tabte begge sine træsko og måtte så vende sig at tage dem op. Men da nu hverken skjænd, prygl eller venligbed kunde hjælpe hende af med denue vane, så søgte faderen en klog...
Der boede en fattig skomager i Sønderhjøge, og kan havde mange børn, men kun lidt at give dem at spise. Så var det en host, han greb til det middel at sende hornene ud at sanke aks. Den ældste gik ud, inden solen kom op, og fik hurtig siu pose fuld, så var han fri for den dag, og de andre børn fik skjænd, fordi de gik hele dagen og kom endda hjem med...
