Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Råd for Blegsot. Jeg lægger mig ned på Jord den grønne, og skuer op mod Himlen den skjønne, jeg rækker mig og strækker mig for Blegsot, for Gulsot, for Svindsot. I Navn G. F. G. S. G. H. A. Tilsagt af Sognefogdens Kone i Hygum ved Vejle Frederikke Olesdatter. Kollerup S., Tørrild H. Skrædder Davidsens Kone i Vinding.
I Tise boede der i min Barndom to meget gamle Koner, der af Præsten og somme andre blev anset for at være meget fromme og gudfrygtige. Men Folk i Almindelighed anså dem for at være nogle slemme Hegse. De søgte flittig til Kirke, men da de var for gamle til at gå derhen, blev der budet Bønder på Omgang til at kjore dem. De blev for det meste befordrede på...
I Midten af forrige Århundrede levede to Mænd i Løjt Kirkeby, som hver ejede en Cyprianus og forstod deres Sager helt godt. En gammel Kone i Kirkeby, hvis Spinderok gjorde sig balstyrig, og efter hendes Mening måtte være forhegset, henvendte sig i sin Nød til den ene Mand om Hjælp. Han lovede at bringe Sagen i Orden. Han ordrede Konen til at gå hjem og...
da.etk.DSnr_06_0_00739
Min Moder var Datter af en Lærer i Ørum, der hed Anders Sø. Han var gift og havde 6 Børn. Så en skjøn Dag det er nu 70 År tilbage, da bliver hans Kone, Inger Marie, syg, og så siger han: »Det er nok det bedste, vi får hent æ Doktor.« Han kom så, men kj endte ikke Sygdommen. Anders Sø kommer så ned til GamleØrumgård til æ gamle Tysker han var ellers...
En Vinter holdt jeg Skole i Lovrup, Gjørding Sogn, og så fik jeg Kosten hos en Bonde der. Han var ikke overtroisk, og Konen var ikke heller. En Dag kom han til at sidde og fortælle mig, hvordan de en Gang havde haft sådan en Malør med deres Svin. De vilde hverken æde eller drikke, og når der blev hældt noget i Truget til dem, så kom de nok derhen, men...
Et Par År eller tre sad a ugift her på Gården og havde en Søster til Husholder. Så var det en Vinter, vi kunde ikke kjærne Smør. A snakkede både med Per og Povl om det, hvad der var ved den Ting at gjøre, og allesammen rådede de mig til at tage ud og hente Hans Amlund. En skjønne Dag, så kommer han jo også, og vi skal så til at forsøge med denher...
Der var to Gårde, der lå tæt op ad hinanden. På det ene Sted var det sådan bovne Folk, men for de andre var det så småt og så dårligt. De mist bestandig af deres bedste Køer og bedste Øg og havde altid sådant Uheld. Så havde de fattige Folk en Tjenestekarl, og han siger en Aften: »Nu vil a flytte herfra, a vil væk en Smule.« Der var ingen, der fik at...
På Venø var der en gammel Hegs, som de kaldte Ane Ildes. Når Fiskerne kom i Land med Fangsten, så forvandlede hun sig til en Måge, og den skulde nok sørge for at få fat i en af de fedeste Ål. Når den var fløjet bort med Ålen, kom den gamle Ane altid gående omme bag Firbjærg, der havde hun så skiftet Ham. Firbjærg er en af de høje Bakker, der er på Øen...
En meget dygtig klog Mand skal Hans Jessen fra Bravrup i Nærheden af Tinglev have været. Han har endnu virket 185060. Når en Mand vilde have Råd for sin Besætning, der var forhekset, fik han som oftest Pakker, hvoraf han skulde lægge én over hver Stalddør, og mærkeligt nok fik han altid, netop så mange Pakker, som der var Døre i Stalden, skjønt Hans...
Sognefoged Søren Skyt i Lindeballe var gift med Jens Kuskes Datter, og så var det jo ikke sært, han gik meget der ovre ved dem. De brændte Brændevin, og så blev de en Gang udspidset for Brændevinsbrænderi. En skjøn Dag kommer Øvrigheden og Kontrollørerne fra Vejle kj ørende og holder for Døren og vil da tæje Krammet. Men da Jens Kusk ser det, så kunde...
Hals Præst kunde holde en Præken efter hvad Præst, det skulde være, og det var også lige så akkurat. Det Præstnavn fik han ved, han sådan kunde præke. Nok er det, dygtig var han, og aldrig en hørte, han gjorde Fortræd nogen Stedens, men en sære Person var det jo at se på og så så flov og grim i hans Mund, så en kunde næsten ikke være bekjendt at snakke...
Der var en Mand på Linderwnsgård, det var ham, der var der førend Kapitain Skjærul, han kunde aldrig have nogen Studerøgter, for der gik en grumme stor sort Stud i Studehuset, og den var de ræd for. Han havde haft 4 Røgtere det Vinter, og den femte vilde også rejse. Men så fik han ham til at blive der i 8 Dage og se, om der ingen Forandring skete....
Min Gammelfader var en meget klog Mand og havde Cyprianus. Han red med Heste for en Hestepranger og havde set sig meget omkring i Verden, han havde været både i Venedig og i Amsterdam. De skulde en Gang ned til Italien med et Kobbel Heste, og da var Prangeren med også. Da de kom i Nærheden af Hamburg, var det så koldt, og så stod Prangeren af og sprang...
Mine Forældres Have i Kolding gik ned til Hyrdestræde og var altså lige tæt ind til Slottet, da vi boede i Lerbygade. Der havde både min Fader og Moder flere Gange set et Lys stå og brænde. Vi havde to Heste, og Porten, vi kjørte ind og ud ad, forte lige ind i Haven. Da de en 20, 30 År før min Tid satte Stolpen til den Port ned i Jorden, da fandt de fem...
Justitsråd Hans Nobels Søn på Sandholt, der hed Frits, var en vældig Rytter og Jæger. En Frostvej rsdag var han på Jagt på Lyndelse Mark og forfulgte en Hare, som søgte Tilflugt på Kirkegården og sprang ind i Begravelsen under Kirken. Han fulgte efter og fangede den der nede, hvorpå han dræbte den ved et Slag mod en af Ligkisterne. Han bandt den så til...
På Kjeldgård i Selde gik der en hvid Jomfru ude i Haven. Så var det en Aften, der sad nogle unge Piger der ude i Haven, og de kom så til at snakke om, at det var skjønt at vide, hvad den Jomfru gik der for. Så var en af dem lidt rask i det, og hun sagde: »Dersom a kommer forbi hende i Aften, så skal a spørge hende om det.« Så i det samme kommer hun, og...
På en Herregård havde de et Barn på en 4, 5 År, og så havde de givet det en Specie at løbe og lege med. Barnet kastede Skillingen hen, og så skyldte de Barnepigen for, at hun havde tagen og beholdt den. Noget efter bliver Barnet sygt og doer, og Forældrene var nu så hårde ved Pigen, for det de vantroede hende. Da kom Barnet hver eneste Aften tre Aftener...
Degnen i Jersie kjørte en Gang Hø hjem med flere Vogne. Og da de skulde over Kirkegården med det, så hændte det sig, at en kjørte over en Ligsten med Læsset, hvorved et stort Hjørne gik af den. Nu lå denne stygge Sten en lang Tid på Kirkegården, uden at nogen brød sig derom; men endelig tog Manden, fra hvis Hus den var kommen, den hjem til sig, lod lægge...
Jeg havde lånt en gammel Rydhakke af en Mand i Nabohuset. Den Mand kom kort efter på Fattiggården og hængte sig der ude. Før han gjorde det, traf jeg ham på Gaden og sagde til ham: »Ditlev, du skal have din Hakke hjem.« »Hvad skal a have den til?« sagde han lige så arrig. For Sagen var, at han vilde have solgt den til mig, men jeg vilde ikke kjøbe den,...
Hjulmand Rasmus Kristensen skulde en Efterårsaften for nogle År siden ned til en Mand, der boede et Stykke derfra. Han vilde da gå over en Løkke, da han var så godt kjendt i den, at han var vis på aldrig at kunne tage fejl. Hans gi. Fader rådede ham fra at gå derover, og da hans Kone også blev ved at råde ham fra det, blev han vred og sagde: »Om så den...
