Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Man må ikke lægge en okse på bordet, for så kan mand og kone ikke forliges. Hans Kr. Housen, Løgsted.
Der var et par kjæltringer, der gik omkring i Skoldborg og overnattede i folks lade. Når man spurgte dem, hvordan de kom ud af det, sagde de: Vi har det da så godt, lille mand, vi kommer så godt ud af det og kan så godt forliges. Så svarer manden: Hvad Fanden skulde vi få at bides om!" og så var de i fuldt skjænderi, der skulde ikke mere til det. Der...
An Kjæstin Udstruppes var i sin tid stodderkonge i Lading. Hun boede på noget, de kalder Stentrappen, i Lading by. Hun kom gående med en kølle pa ryggen, der var besat med pigge, og så var der et skaft på en halvtredje alens længde. Når hun så tiggerne, sagde hun: Da skal a Sæten piske mæ lææt jer aw bøjen! Nu løb de jo, men det var ikke langt, for de...
Der var en begravelse i Labing, og det var en glædelig i steden for en sorgelig begravelse; man siger, at folk har aldrig hørt tale om så lystig en begravelse her på egnen. Labing stodderkonge, Per Rivekåd, var med, og hans kone også, hun hed Ka Rivekåds (når provsten nævnede hans navn, sagde han altid Per Rive-Per, han kunde jo ikke være bekjendt at...
Anders Horsdal i Horsdal havde 3 sønner. Den ældste kom i kongens tjeneste, og så skrev han hjem og skrev atter hjem for at få noget, han kunde ikke leve af det, han fik. Men den gamle sagde: Han skal sandelig bide på æ grimeskaft å soen; han har missæl godt af at blive spaget, og så lod han ham bide så længe, til han døde ved det. En anden af hans...
Knud Skjælder har boet i et af Rathlousdals huse og haft det i fæste, men om han er der endnu, véd a ikke af. Greven skrev selv fæstebrevet, og deri stod, at han skulde gjøre 30 dages arbejde og levere 30 stegekyllinger. Så havde han også en høne, der rugede kyllingerne ud, og han fik dem samlet alle 30, da de var en tre dage gamle, og gik nu til...
Estrup Skov har i sin tid hørt til Vejen by, og det er der endnu bevis for, ti præstens skovlod har endnu ligget til kaldet til vor tid, da den endelig er bleven bortsolgt. Herremanden tog skoven fra de Vejen mænd, og der er endnu mange, der har hørt landmålerkjæden rasle og skjænderi inde i skoven, og der har al tid været spøgeri der inde. Der er en...
da.etk.JAH_01_0_00097
Forhen var det et ligefrem privilegium at være byhyrde. Han malkede hver dag et bestemt sted, og han holdt folk til at hjælpe sig med at vogte. En skulde ud med svinene på den vang, der skulde ploves. Bæsterne >kulde de store drenge af sted med, når det blev aften, og ligge ved om natten. Drengene vilde da smutte om i engene, der skulde hegnes til...
Om søndagen tog bymændene bestemmelse om, hvad de skulde udrette i den uge, når de ikke skulde til hove, og for hver uge byttede de vide, og de havde også en videpind. Når de kom ud af kirken, gav de dem til at bytte vide, og den ene havde forsyndet sig på den måde med kreaturerne, og den på en anden, og det kom tit til skjænderi der ude på gaden. Rasmus...
Der var sådan en pæn Karl ovre i Boest, han havde tjent Kongen og var ikke så lidt bovn. Så skulde han en Aften til Legestue, og der var han stor på det og var da ret en farlig Karl. Så er der en gammel Kone, der står og ser på ham, og hun siger: »Da kan det nok være, Per Thomsen er oppe i Aften.« »Det skal han nok få bedre for,« siger en Mand, der...
De Spøtrup Røvere, nemlig Fader og Søn, traf en Gang Præsten i Handlen ude i Rørt Skov. Så kom de i Skjænderi med hinanden, hvad del var om, vides ikke. Præsten truede dem så med de blå Ærter, for han var ude på Jagt og havde Bøssen med sig. Så truede de ham med den røde Kok. De besluttede så at stikke Præstegården i Brand og satte det også i Værk....
På den 100 Tønder Land store Eng, som ligger mellem Voldtofte, Kjøng og Hårby, har for 100 År siden hver af de 26 store Bøndergårde i Voldtofte haft flere Parceller. Lige inden for Indkjørselen til Engen havde fire af Mændene deres Eng liggende samlet; og det var vedtaget, at disse fire Lodsejere skulde slå deres Eng Dagen før alle de andre, sådan at de...
Da Åsum Kirke skulde bygges, kunde Bymændene ikke blive enige om, hvor den skulde være. De kom i stort Skjænderi på Stævnen. Da med ét ser de på den Banke, hvor Kirken nu ligger, en hvid Hest, og så forstod de, hvad Meningen var, og Kirken blev bygget der. Men den hvide Hest holder stadig til ved Kirken, og når nogen skal dø, viser den sig. Der nævnes...
En Nisse fra Tanderap var en Gang gået til Onsbjærg for at stjæle Havre og havde også fået et godt Læs på Ryggen. På Hjemvejen, da han kommer på Jens Buers Toft, møder han en Nisse fra Onsbjærg, som havde været i Tanderup i samme Ærende, og de møder hinanden på Vejen og kommer i Skjænderi, og til sidst kom de i Slagsmål og ødelagde herved hinandens...
Konerne måtte ikke gå over en vej, inden de havde holdt deres kirkegang. Degnen Erslevs kone i Todbjærg var af taterslægt, lian var bleven forelsket i hende, da hun en gang var kommen med en flok til byen, beholdt hende ved sig og giftede sig med hende. Hun fødte mange børn, men de dode alle som små, og jeg kan godt huske de mange bitte små grave på...
Der var en nat nogle mænd, som sad og spillede kort i en kro om penge og drak dygtig til. Under spillet bliver der uenighed og skjænderi, hvorunder en af spillerne ønskede, at Djævelen vilde plukke ethvert hår af ham, dersom han ikke havde ret. Spillet blev hævet, og spillerne gik hjem; men han, der havde ønsket ovenståeude, havde et langt stykke at gå,...
Der var én, de kaldte Gudurn kræmmer, han red omkring og handlede her nede, og var sådan en svar kræmmer. Når han var i Otting, lå han i et bitte sted, hvor de havde en søn, som fulgte noget med ham og var som interessenter med ham. Men en en gang han atter lå der, slog sønnen ham ihjel og tog krammet af hans hest. De slog ham ihjel med en vindser og var...
Stenen over døren i Nødager kirketårn er sat der til en amindelse om en junker Niete Mår (eller efter andre Niels Høeg), som boede på en gård øst for Stabrand, kaldet Tolstrupgård, og hans broder, Jonas eller Jens Mår, der boede på en gård ved Mårup. Dem, der kalder den ene Niels Hoeg, de taler da ikke om broderskabet. De var vældige jægere og agtede...
I Lacletund på Vestre byes mark sees ofte om sommeren fire store lys ligesom kulmiler, men kun i frastand, i nærbeden er intet at se. Sagnet fortæller, at en fader med sine tre sonner i gammel tid der hostede korn, og medens de sad ved meldmaden, begyndte sonnerne at anmode faderen om at gjøre skifte med dem, og give enhver sin part. Da han ikke vilde,...
