Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Da der var 4 porte i Kjøbenhavns volde, rejste en karl derind for at more sig, han gav en skilling for at komme ind ad porten og 1 skilling for at komme ud ad porten, og han kom ind og ud gjennem alle 4 porte. Hver gang han var inde i byen, brugte han halvdelen af sine penge, og da han var kommen ud gjennem den sidste port, havde han givet sin sidste...
Ved Udenøsbækken, der skiller mellem Vosnæsgàrds og Æ'rt/ro-godses ejendomme, bar det en mærkelig handel. Ved den ene side af den er der hoppentajer, og ved den anden er der frøer. I den søndre side af Kålå er der tåser, og i den nordre hoppentajer. Altså er der ikke hoppentajer længere, end hvor Kalvø ejendom ender ad Mols-siden. De folk, der har...
En Syd-Slesviger, der hed Abildgård, kom en gang ind til pastor F. Beck. Han spurgte ham blandt andet, om han var gift, Ja, jeg har været, sagde han, og så rådspurgte jeg Herren. Da blev det sådant et grusomt tordenvejr, og det var også et snavs kvindfolk, så jeg måtte skilles ved hende. Hvordan gik det så til? Ja, jeg rådspurgte Herren, og så...
da.etk.JAT_06_0_01199
Der var et par unge folk her inde i Bjerge herred, der havde været kjærester i flere år, men det var den gang, som det er nu, at en fattig må ikke gjærne få en rig. Han var en pæn, skikkelig karl, men ubemidlet, og hun var en gårdmandsdatter. De kom sammen pæ en pæn måde. men det var nu pigens forældre imod. Efter at de nu sådan havde gået i 5 år, kom de...
Der er nogle på Brørup mark, der siger æ. Der er ingen steder, det skiller så skarpt af med m som i Ejer, og der er kun en lille bitte afstand mellem æ og ikke ce. Ejer mark siger æ, men Tåning mark siger ikke æ.
Ejeren af Bobøl, Hjardemål hed han, der var nabo til Ane Astrup, vilde have løjer med hende. Når han kom og samlede kvægtiende og spurgte hende om, hvor mange lam de havde, svarede hun: Ja, vi har mange. Hvor mange? siger han. Ja, wi håer da en hal hunder nå trøje (o: nærmere tredive), En gang, hun syntes, Hjardemål havde været dem vel nær med...
Der er efter afgifternes hele oprindelse og beskaffenhed en forskjel på den ene side mellem travepenge, og på den anden side jordhyre og kohyre. Travepenge er nemlig en tiende o: en afgift til kirken af noget, som kirken ikke ejer, medens jordhyre og kohyre ikke er en tiende, men derimod en afgift til kirken af noget, som kirken oprindelig har ejet....
Til begravelse mødte alle mændene af hele sognet for at bære, da liget aldrig blev kjørt til kirke. De store folk bar sammen, og de små bar sammen, for at en stor ikke skulde blive trykt af liget. Når gjæsterne kom hjem, fik de suppe og kjød, derefter fisk, så æggeost med mjød på. Endelig fik de hver et par bakkeiser. Æggeost var lavet af mælk og æg, og...
Karlene gik omkring til pigerne og spurgte dem, om de vilde pynte en favne til dem. De kom så løverdag aften lige efter pintse eller søndag formiddag og medbragte silketørklæder og silkebånd samt alle slags broget stads, ja, endog små skilderier, der hængtes i midten af favnen. Klæderne blev hæftede rundt om i kanten, og båndsløjferne blev ligeledes...
En mand havde været gift i fjorten dage, og da kom han til præsten for at ville skilles ved konen. Da han kom ind i præstegården, kom præstens store hund farende imod ham og gjoede forskrækkelig. Så siger manden: Ja, véd du hvad, min faersen, havde du været gift i fjorten dage, da havde du ikke været så knævvermundet. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_03_0_01796
De bløvv te skidt, men så ka vi kog vælling i et te bonen. Om mælk, der skilles ad. Mads Jensen Golde.
En gammel kone i Salling plejede, når hun lagde sig til sengs, at smide sig ned på underdynen, tage særken til side og sige: Så i Jesu Kristi navn. Det havde nogle karle mærket, at hun bar sig sådan ad, og de lagde en aften et æg i sengen. Det gik så i stykker, og hun gav et vræl af sig og glemte jo hendes bøn. Lærer Godsk, Kalvhave.
Den gamle Rasmus Mester i Flintinge gik ned til godsejeren og sagde til ham: Jeg har en stor sort hund der hjemme, og det er ret en forskabet hund, jeg kan ikke få fyldt nok i ham, han kan sluge alt muligt, kan De ikke give mig lidt til at fylde i den? Ja, siger han, du skulde skille dig ved den hund. Nej, jeg holder så meget af den, jeg går...
Sønnek Ludvig Petersen ejede Kværs ladegård og Grimgroft, og han kaldtes til daglig brug for den gale kapitain. En gang kom han til en kro, der hedder Hold-bi, ved Flensborg og var der inde. Da kommer der en Jyllandspottemand kjelende med et læs potter. Kapitainen lob ud og spargte, hvad han vilde have for hele læsset. De skal ikke spotte mig, for det a...
De sendte bud til Autmitxbøl på Søgård (Holmsland), at der var strandet et skil). Da han kom derned, var der hverken rub eller stub af det, Så siger han blot: Ja, de skulde da også have noget for at bjærge det, for han var nu så god af sig. Pastor Jensen, Harlev.
Mine forældre boede her ude vesterpå efter Hejnsvig, og de fortalte der ude fra, te to ulve var gået ind et sted til et svin, der stod i et hus, som var lukket af med torv, og så tog de det, men svinet skreg, og så hørte folk det og kom efter dem og fik svinet fra dem. Et andet sted, hvor der gik en hoppe ude på marken, der var hildet, kom en ulv efter...
Også i Brundby rasede kvægpesten voldsomt. Hos mange dræbtes bele besætningen, og kun enkelte individer skånedes i visse gårde. I Pilemark døde alt kvæg undtagen en kvie. De i Tranebjærg sogn af kvægpest dode dyr blev nedgravede dybt i jorden med kalk imellem. Der fortælles, at der skal være nedgravet 1400 dyi med hud og hår. Stedet er vesten for...
Når en hoppe er bedækket, skiller man en vogn ad og sætter hver halvdel på hver sin side af stalddøren, som hoppen skal gå ind ad, så bliver den med fol. Nik. Chr.
D. 11. april skal sommermælken skilles fra vintermælken, ellers får de ingen lykke. j. b.
Efter at boet er slået, ligger del og vejrer en tid og bliver da revet i holme. Hvis der er et tykt lag græs på marken eller engen, skal det hverres (vendes), før det rives i holme, sa bliver det stakket. Stakkene er runde. Hoet skal stå i stak mindst en ugestid, før det kjores hjem, selv om vejret er godt. Når høet skal kjøres hjem, læsser pigen eller...
