Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kvindfolkene begyndte at bage til jul om aftenen og blev så ved hele natten. De skulde nemlig hage to, tre, ja somme tider fire ovnfulde af alle slags brød og kager, så de kunde have nok til næste fastelavn. Der blev fyret med langhalm, og når bagningen til jul begyndte i en by, så blev iler holdt vagt hver nat af en eller to af byens husmænd. Det gik på...
Forhen, når bymændene kom sammen for at drikke fællesbrændevin (ved Mikkelsgilde og Mmtensgilde), var det ikke ualmindeligt i Nørre- og Sonderherred, at nogle af mændene hellere vilde give penge ud end drikke deres del i hver omgang. Der var i regelen i hvert bylag også en og anden, der holdt af brændevin og penge. Sådan en person drak da snapsen for en...
Lav marken var bleven skift, vilde mændene fra Sneum og Tjæreborg kaste et markskjel op mellem begge sognes marker. Derover blev Wenzel Bothkirch vred og sagde: Om de manglede noget at bestille, skulde do komme op til ham, så skulde han give dem arbejde. De fik også bestilling, for der findes endnu to svære volde nordvest for Krogsgård, og dem satte han...
Der vester ude ved en mølle der var en tatermand, som var bleven kjærester med datteren i møllen, og hun rendte i landet med ham. Hun kunde jo have haft møllen, hvis hun vilde have ladet ham være, men nu gjorde forældrene hende rent arveløs. De kom skidt til rette og trættedes imellem. En dag kom han til min faders ved Rude kirke, og så siger han til min...
Der var en gang en amtmand i Skanderborg, der var et doggerhoved på avlsvæsenet. Han havde været kongens staldmester og hed Rosenkrands. Han vidste nok at', at der var noget, de kaldte havre, og da han en dag red med skytten gjennem noget hør, sagde han: "Det er vel havre?" Nej, det var hør. Da de strags efter kom gjennem et fald vikker, sagde han: "Så...
Den rode Sig blev ikke skiftet ud, da landmalingen gik, og det kom sig sådan, at beboerne havde gjort en aftale med Per Kråse, som boede i Kås, om at finde på råd, så den ikke skulde blive skift. Per Kråse skulde gå med landmålerkjæden, og han var i et par pæne gule skindbugser. De tre herrer, der ejede godserne Rodslet, Bjørn kjær og Lundergárd, var jo...
De har næsten ingen eng her til byen, og der er endda eng i mængde rundt omkring. Da marken blev udskift, var engen noget blod, og ingen vilde have den, for så skulde de jo svare udgifter af den. Så gav de æg og flæsk til landmaleren, for at han skulde holde med dem og gjore dem fri for den eng. Da han sa kom lige her neden for byen, hvor der var noget...
I Bindeballe i den Gård Bindeballegård, hvor Mindestenen står i Havediget ved Indkjøringen, der går en Mand igjen, og de kunde ikke holde en vis Låge lukket Julenat. De har sømmet den og sat Stange for og smidt Sten for, men den var lige godt oppe om Morgenen. Manden, der skal gå igjen, hed Peder Jensen. På Mindestenen står: 1769 kjøbt vi Kirken. 1771...
Der var en Gang en Kone, gik og plantede Kål i hendes Have. Da var der så stor en Frø, gik og hoppede derved, og den var så stor og tyk, det var utrolig, og hun var færdig at træde på den ved hvert Trin. Så siger hun for Spøg: »Gå af Vejen, bitte Frø, a skal hellere komme til dit Kristi-Barsel, når det bliver ved Tiden.« Så hopper Frøen væk. Nogen Tid...
Når et nyfødt Barn blev svøbt, så skulde Listen fæstes med en ny ubrugt Stoppenål, og den skulde bruges hele Tiden, indtil Barnet var døbt, for at det ikke skulde blive skift. Et nyfødt Barn skulde også lægges i en Sædeløb. Ane Marie Nielsen, Egsgård Mark.
A er født på Damsgård, og der boede mine Forældre i mange År, men der var altid sådan sær Mist på Kreaturer, og til sidst blev min Fader kjed af at være der og byttede Ejendom med en anden Mand, der hed Per Mortensen. Han kom så ned at bo på Damsgård. De havde været sammen de to Folk i mange År, men så bliver Konen frugtsommelig, og hun føder to Børn, en...
Her nede i Mejsling Skov lå et Hus, hvor de havde en Skiftning. Han levede, indtil han var godt 30 År, og de havde ham alle Tider liggende i Sengen, for han kunde hverken gå eller stå. Lærer Andersen, Mejsling.
da.etk.DSnr_01_0_00678
For epilepsi. Et menneskes hovedpande, som er hængt i en galge, og bræud den i en ovn så længe, at benet bliver hvidt, så skul det vel stødes småt til pulver. Tag så af samme pulver et kvintin, og dertil 3 pionkjærne også små stødt tilsammen pro lochi at indgive patienten første dag og lige så anden dag, også tredje dag, alt næst efter hverandre, og hver...
På Trans kirkegård blev der en gang kast en grav til et lig, som der jo og gjør i vore dage, og der finder de en mandsperson hel og holden, og ikke tanker om kiste eller klæder, og han så ud til at have ligget længe. Han bliver så gravet op, og det rygtes om den døde mand, og der bliver udforsket om det. Nogle kunde huske 50 år tilbage, men alle havde de...
Vange by, som berettes, haver fordum tid været kaldet Bursby, af hvilket navn hendes agre endnu kaldes Burs agre, og da haver byen ligget osten op under Vangebjærg, hvilken byes mark to kjæmper haver skift imellem sig, som visse mærke endnu udviser, som er fire hjørnestene oprejst som mærke, og skilsmisse på agrene skulde gjøre. Den ene star i...
Min kone siger til mig en morgen: «A kan ikke forstå, hvad der lå på mine ben i nat, det trykkede sådan, te a kunde ikke flytte dem, og a tykte godt nok, a var vågen. Det har vist noget at betyde.» A troede det ikke. Nogle dage efter druknede en karl her norden for skolen i en mergelgrav, og a var med til at trække ham af graven. Så skulde der én til...
