Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
52 datasets found
Danish Keywords: skefuld
Min Fader ejede i ti År en Gård i Tåstrup, Harlev Sogn, og der var Spøgeri. Om Aftenen, når vi var komne ind fra Arbejdet og havde fået vor Nætter, og der så var blevet noget stille, gav det sig til at dundre ude i Bryggerset. Det gav tre dumpe, døde Slag der ude, ligesom én kunde have stået og slået med en stor Nødde. Sådan kunde det blive ved af og til...
Jeg havde fået Koldfeber, og den rystede mig hveranden Dag. Det var, mens jeg var en Dreng på en 11 År. Hveranden Dag var jeg i Skole og hveranden Dag hjemme, når Feberen rystede mig. En Dag kom min Gudmoder ind hos os; og da Feberen var ved at begynde at ryste mig, så sagde hun: »Hvad fejler Drengen?« — »Ja,« sagde min Moder, »han har Koldfeber.« Så gav...
da.etk.DSnr_04_0_01101
Der var en Karl, som havde læst i Cyprianus, hvordan man kan lokke en Hugormekonge til sig. Han får også fat i én og flyer den til hans Madmoder, om hun vilde koge den for ham, for hvem der spiser Fedtet af en Hugormekonge, de kan blive synske og kan se lige så godt, hvad der er indeni som udenpå, og lige så godt, hvad der er mange Mil henne, som hvad...
da.etk.DSnr_02_E_00081
Den samme Saltsydkone, hvis Datter havde den Havko, var et Sted sønder fra og havde ikke den Dialekt, vi brugte her. Hun kogte også Sæbe af de Muslinger, der groede på Stenene. En Nat, hun sidder og passer på hendes Saltgryde, kommer der en Havfrue ind til hende og vil sidde og varme sig ved Ilden. Så skummede hun Salt af og tog en Skefuld og hyt på...
da.etk.DSnr_02_D_00014
D er var en Nisse her nede i Vestergård i Søndbjærg, og så var der én i Søndergård, de to kunde ikke forliges. En Aften skulde de til at kjæmpe med hinanden. Vestergårdsnissen kommer til Manden og siger: »Kan du ikke hjælpe mig i Aften?« — »Ja, hvad skal æ gjore?« — »Det kan æ sige dig. Der kommer trilrende et gløj Hjul fra æ Søndergård, og der skal du...
da.etk.DSnr_02_B_00153
Bonavedde o: Bonden Vedde eller Vætte skal have levet omtrent ved den sorte Døds Tid. Han var noget i Slægt med de underjordiske, idet hans Moder skal have været en Havfrue eller Vætte, hvorfor han og kunde færdes så vel over som under Jorden, men hans Fader var et rigtigt Menneske. Han boede i Skræddergården i Pedersker Sogn. Hver Nat var han på Jagt...
da.etk.DSnr_01_0_00942
Der siges, at denne Kjeld Runsk skulde gået og ledt efter sin Øg, og i det han ledte efter dem, kom han til en Høj og sad og hvilte sig. Som han sidder på Højen, hører han, at der begyndtes at snakke og tale inden udi Højen, og han hører, at de lægger Råd om hannem; én af dem siger at ville være en Koldesyge og fare ind i Kjeld Runsk i en Skefuld Grød og...
da.etk.DSnr_01_0_00869
En Bondemand lod sin Tjenestedreng gå med Øghøvederne om Natten i Vejgrøfterne og ved Digerne, hvor der var noget Græs — det kalder vi jo at søge dem, og herved fik han næsten ingen Søvn. Undertiden kunde det da hænde, at han sad og faldt i Søvn, og Hestene nyttede Lejligheden til at gjøre sig til gode i en nærliggende Kløver- eller Kornmark. Men han...
da.etk.DSnr_01_0_00211
For ambustig hoste. 1 kvintin persillefrø og kom det udi eu skefuld mælk eller the, og giv hesten det at drikke. Item. Kom en levende ål i hannem. Juvat.
En gang i min skoletid havde jeg den kålede (feberen), og så fik min mormoder det råd, at jeg skulde skrive på en seddel: En stork uden tunge, en due uden galde, en ulv uden lunge, hermed lader jeg min 57-års feber falde. Så snart som kolden nu begyndte, skulde min mormoder trække af sted med mig, hvilket hun også gjorde, til et rindende vand, dér skulde...
da.etk.DS_07_0_01685
For epilepsi. Et menneskes hovedpande, som er hængt i en galge, og bræud den i en ovn så længe, at benet bliver hvidt, så skul det vel stødes småt til pulver. Tag så af samme pulver et kvintin, og dertil 3 pionkjærne også små stødt tilsammen pro lochi at indgive patienten første dag og lige så anden dag, også tredje dag, alt næst efter hverandre, og hver...
da.etk.DS_07_0_01562
For at bevare køerue fra at blive forheksede, skal det være godt af det første mål mælk efter kælvningen at tage tre skefulde prås og kaste på ilden. Eller: den første gang etter kælvningen at lade koeu drikke af en spand, hvori der er lagt en hvæssesteu eller foldekniv. Eller: den første gang efter kælvningen koen skal ud til vand at lade den gå ud...
I Bindeballe tjente a ved en mand, der havde en ko, som ikke vilde blive ovsen. Så fik han det råd, at den skulde have tre skefulde gjær tre torsdag morgener efter hinanden, og det skulde jo være stiltiende. A skulde give den det, og han skulde holde hovedet op. Men den vilde ikke tage det. Så falder det mig for munden: »Det er da eu sær rundt, vil den...
Når en heks kommer med barselråd til en kone, og hekse er gjærne nogle af de første, må hun se at komme til at spytte den første skefuld ud. D. J.
da.etk.DS_07_0_00832
An Larses kjærnede en gang, mens en skrædder så på. Medens hun en gang var ude et øjeblik, får han øje på en seddel på kjærnen. Han tog den af og puttede den i lommen. Da hun kom ind, løb smørret ud af bukserne på ham. På den måde tog hun smør fra de andre bykoner. Når hun satte sedlen på, sagde hun: "En skefuld smør fra hver kone." Jørg. H.
Der boede en mand i Ravheden, hans kone hed Ane Marie. Så havde de fået skrædder til gården, og det var den gamle Ib-skrædder, en gammel pudsig fyr, ban var meget koparret, og vi har kjendt ham. Nu sad han jo på bordet og syede, og konen vilde til at kjærne. Så sætter hun jo kjærnen ind på stuegulvet ved siden af kakkelovnen, og dér vil hun jo til det,...
da.etk.DS_07_0_00611
.lens Plovgårds kone Maren i Ramme var også en heks, og når bun skulde til at kjærne, stillede hun den tomme kjærne inde i stuen, og så sagde hun: »Nu i Guds navn en skefuld fra hver mand og et fadfuld fra Rammegård«. Så kunde hun få kjærnen fuld og få så dejligt smør. En dag hun ikke var hjemme, skulde datteren til at kjærne, men hun var mere begjærlig...
En heks sagde til sin pige, en dag før hun gik i by: »Når du kommer floden i kjærnen, skal du sige : En skefuld fra hver gård og to fra æ præstegård.« Men pigen sagde: «En potfuld fra hver og to fra æ præstegård.« Så blev der for mange, og da konen kom bjem, stod hun i fløde til knæerne. Heksene red st. Hans nat på en limstage. De kan også ride på en...
da.etk.DS_07_0_00607
Der fortælles om de Tise trolde, at når folk om foråret drev køerne i marken, så stod troldkvinderne ved en smedje, hvor kreaturerne skulde forbi, og sagde, idet de pegte på hver ko: »Eu skefuld af deu, en skefuld af den! Dette her står smeden og lurer dem af, og han siger så, idet han også peger på de forbigående køer: »Et fadfuld af den, et fadfuld af...
da.etk.DS_07_0_00602
I Sødinge, Ringe sogn boede en heks, som særlig forstod sig på at hekse smør og fløde og mælk frem. Ved aftenstid satte hun sig i sin have og malkede sit æbletræ, og hun fik så megen mælk af træet, at man kunde høre, det bruste i spanden, hver gang mælken strømmede ned i den. Når hun var færdig med at malke, gav hun sig til at kjærne smør, også ude i...
35