Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Give har de ligesom andre steder i Vejle-egnen holdt konegilde. Når et barn var født, blev nabokonerne bedt til at komme: A skulde hilse fra vor få er og vor moer og vor lille dreng (eller pige), om I ikke vilde komme hen i eftermiddag og æde en skefuld sødgrød. Når de så kom, blev de sat op i øverstestuen. Den, der var den villeste, blev sendt ned...
Der boede en mand og en kone i Arnborg, de havde et lille sted. Konen hed Pernille og blev i almindelighed antaget for at være den, der bar bukserne. Så en dag stod hun og var ved at kjærne lige midt på gulvet, og manden sad ved bordet og spiste grød. Hør, Pernille, siger han så helt langsomt, du kunde gjærne give mig lidt smør i mine grød. A skal...
Pastor Fønss her i Haderup skulde ud at berette en gammel én i Feldborg, der var på sognet, og jeg ledsagede ham derud. Den syge opholdt sig bos en søster. Da præsten nu var færdig, skulde vi have kaffe. De havde ingen kaffekopper, men kun skåler, og ktnen kommer ind med deher skåler fable af kaffe og sætter dem på den nederste bordende, derefter tager...
Der kom en gang en Jyllandskarl til Forballum, og der fik han surrer at æde, sådan kalder de noget langt græs, som de hoster frøet af og koger til grod. Nej, sagde han, skal æ ha' græs om æ sommer, så skal æ Tel også ha' hø om æ vinter, og så rejste han af.
En stakkels dreng blev sendt ud på marken at lede om nogle bortløbne kreaturer i slud og ondt vejr. Som han nu gik der gjennemvåd og forsulten, kom han til en høj. Då kom en bjærgkone op og gav ham en skefuld grød. Det smagte ham så udmærket godt, at han forlangte én til, og han fik også den, men den tredje måtte han ikke få, sagde bjærgkonen, for så...
De havde en stodderkonge i Nielstrup, og så vilde min fader, der tjente i Stubdrup, en gang have ham lidt for nar. "Nu vil a klæde mig ud i noget gammelt klæder", tænkte han, "og give mig ud for en ståkelsmand". Den gang nu stodderkongen kom over bakket, så havde han lavet det sådan, at han kunde lige slippe ind i den gård i Stubdrup, hvor han tjente, og...
Når de brændte brændevin, og de havde fået kobberdråberne, kom disse ind på en tallerken, og så kom alle karlfolkene ind, tærskerne og drengen med og fik en skefuld til et stykke tort brød. Piger og kvindfolkene i gården smagte vel også undertiden. Gjæster blev også budt at smage, hvor stærke kobberdraberne var. Frederik og Niels Horsbøl, Yderik.
Tidligere var der ikke ret mange Himmerlandsfolk, der fiskede her i fjorden. Det var Harbooreboere, der tog her over og lejede sig ind i fisketiden. Så havde de gjærne en pige med til at holde hus for dem. Men det var dog ikke altid tilfældet. Når de i så fald nødtes til at tage kosten hos den mand, de boede ved, vilde de have kogt ny malket mælk om...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
I min moders oldemoders ungdom havde man den skik at dandse omkring ligkisten og synge eller fremsige noget, som kaldtes ligvejt, jeg véd ikke, om det var for, at den døde bedre kunde få ro. For fa år tilbage havde man endnu i Vedsted den skik ved kistelæg at drikke det salig ligs skål, hvorved man dygtig klingede med glassene. Derpå tømtes en skål for...
Når ungdommen var til leg, så gik der forst en tallerken om til spillemandspenge, og siden en til brændevin. Hver lagde en lybsker. Flere husmænd var til leg blot for at få det brændevin, og for den lybsker fik de alt det brændevin, de vilde have. Der gik et fad rundt med brændevin og en ske og tort rugbrød, og så tog hver et stykke brød og én, to eller...
En kone i Si); var meget skidenfærdig. Hun stod og hakkede kål med krumkniven, og barnet stod på bordet ved hende. Da kom der en klat fra barnet vel nær til kålen. Hun siger så til pigen: >Fá det endda strøgen af æ vej. inden Niels kommer ind, far han at se, hvordan dether ser ud, så skal han vel aldrig have en skefuld) af æ kål til hans onden. for...
En kone i Søby kom en skefuld æddike i hendes veld mælk, og så kaldte hun det venndkandæZ. Reven ost kaldes flywwkalopper. Pæbøl.
I Hoven bruger man at dyppe hver skefuld grød i mælken, når man spiser grød, men i Skarrild bruger de den skik, at de tager forst grød og så mælk, og når grøden er for varm, hænger de hver skefuld på nedrelippen så længe, til de har fået mælken hentet. Deraf kommer det, te æ Skarrildboere de er gjæjjmundede. Det er jo melgrød, de spiser der omkring. Påbøl.
I Søby måtte vi ikke tage mælk til mere end hver tredje skefuld grød. De to skefulde skulde være tørre skefulde. Påbøl.
Når de drog til stads, og de kom så ind i kroen, kunde de være 3 om en snaps til en gammel skilling eller søsling. En snus kostede en lybskskilling. Den første tog en ordentlig slurk, og så siger han til den anden: "Tag dig nu også en ordentlig slurk, så kan drengen få det sidste." Til bal tog de en skefuld brændevin til et stykke brød. Hans Nielsen...
En mand i Tofthøj havde en husmand at tjene, som de kaldte Gale-Pejer. Så fik de grød til davre. Da manden havde fået nogle skefulde, lagde han hans ske, og så sagde han: "Da Gud ske lov og tak, nu er a bade mæt og sæt, og gid nu hvert fattigt barn var så godt forsynet, som a er." Men Gale-Pejer vilde ikke lægge hans ske, og da mælken var gået af fadet,...
Det var, mens herremanden Bjørn boede på Bask, da var der en gammel mand oppe i Hornum hede i noget, de kalder Kokborg, og han havde stedet til fæste fra Rask og skulde svare landgilde, og dertil hørte også otte pund smør om aret. Men det var nu bar sandjord, og Per Kokborg havde vel ikke over et par koer, så fattig han var. Så kommer han nu ned til den...
En Pige skulde kjærne Smør, lav Konen gik ad æ By. Hun sagde til hende, den Gang hun gik, te hun skulde nu hælde den Smule Fløde, de selv havde, i Kjærnen og så sige: En Skefuld af hver sit Fløde i Byen. Så gjorde hun også det, men hun tykte ikke, det kunde blive til noget, hun kunde lige så godt sige: To Skefulde, og da hun nu giorde det, så fik hun så...
Der var en Kone, der altid kunde kjærne så meget Smør. Så en Dag hun var ved at kjærne, da kom der Bud fra hendes Datter, om hun ikke vilde komme derhen, for hun skulde til at gjøre Barsel. Så siger hun: »Å, Gu bæjer mæ, så for a et Smør i Daw.« Hendes Pige skulde så til at kjærne, og så siger hun til hende: »Når det bliver nu noget nær ved Tiden med at...
