Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vi havde en karl, der en aften kom imod en ligskare. Han stumlede lige så såre, men omsider måtte han helt omkuld. Da havde de gået over ham med kisten, for han fulgte jo vejen. Dem, der kan se det, de passer jo på at gå af vejen for det. Ane Marie Kristensdatter, Ørum.
Vi havde en nabo, der en aften gik udenfor på landevejen. Med et blev han smidt ned i grøften, og da så han en stor skare drage forbi og op imod kirken. Det var en ligskare. Han rejste sig igjen og gik, men var noget fortumlet i hovedet over det. Jebjærg hojskole.
En karl, som kunde se ligskarer, vilde en gang prøve, om hjulene på en sådan kunde skralde ligesom andre vogne, når han rørte ved dem med sin kjæp. Men han fik lov til at følge med i skaren og falde for hver vogn. Han forvandt det ikke i mange dage efter. h. Bering.
Skrædder Anders Iversen fra Ildved gik en aften fra Hvejsel og hjem, og da han kom til Abroen, hørte han, der kom noget plaskende imod ham. Han vilde ikke gå af vejen, og så skubbede det ham ned i åen, hvor der ikke var mere vand, end at han kun kom i til knæerne. Der stod han og så på, at der kom et ligtog med 18 vogne, og han kunde se, der var to spænd...
Hans Fuglebæk i Havhjkke fulgtes en gang som dreng med sin fader, der boede i Kjeldenices, StokkemarJce sogn. Det var en vinteraften og snevejr. Da ser de en ligskare fire går forau og bærer liget, og bag efter følger en hel skare og i det samme blæser faderens hat af. «Jeg kan hente den,» siger drengen. <Nej, lad den ligge og lad os gå,» svarer...
En mand, der hændte sig oppe i Ejer, hans ligskare kom op til kirken. Peder Maves søster i Ejer vilde gå ned til Ma Rams hul og kom så forbi Ovsted kirke. Der sa hun så mange sorte bæster, og de var hovedløse. Hun stod ved kirkegården og så det komme kjørende hen til kirkeporten, og så forsvandt synet. Se, det var jo en urigtig ligskare, for det manden...
En karl fortalte, at han tillige med en anden en aften gik til byen Rugsted, og idet de kom forbi en vej, der gik ud fra en udflyttergård, bad hans ledsager ham at tøve lidt, da han syntes at se en ligskare komme fra gården. Han vilde imidlertid ikke tro det, eftersom han ikke så noget, men hørte dog noget rasle hen ad vejen, og hans kammerat sagde, at...
Vor pige Trine har en aften, hun gik fra skole, ved Hjulgårds dam set en hel skare ligbærere oplyste ved et liglys. Næste søndag kom der også en sådan forbi det selvsamme sted, og hun kunde endog kjende de samme bærere. V. Nyrup.
En pige gik på gaden i Gudhjem. Pludselig bliver det glimrende lyst omkring hende, og hun så en mængde mennesker komme i ligtog og sorgedragt. Mændene var helt mørktklædte, og fruentimmerne havde sorte kjoler og hvide torklæder om hovederne. Da skaren var kommen forbi hende, blev det helt mørkt. Derefter blev alt som for, og pigen skyndte sig forskrækket...
Hos en gårdmand i Bostrup ved Norre-Snede var der en dag fremmede, og da de var alvorlige folk, havde de taget salmebøger og sad nu og talte om gudelige ting, mens tjenestepigen gik ude i kjøkkenet og passede sin gjerning. Pludselig hører hun en vogn kjøre ind i gården, så én og nok én cg så fremdeles. Det undrede hende, at ikke hendes husbond og...
En mand fra Store-Lime, Norup sogn, fortæller: En aften kom jeg noget sildig hjem. Ligesom jeg var kommen i seng, hørte jeg, det begyndte at banke oppe i storstue^. Det var, ligesom når man slår som i. Jeg kunde jo nu ikke forstå, hvad det skulde betyde. Men så en tid efter døde min fader, som tik aftægt ved os. Nu havde vi mange rotter, og vi var da...
Gamle Kirsten Kimer var født nytårsaften, hun tjente hos et par gamle folk i Ho. Så hændte det sig en aften, da den gamle kone stod ude ved skorstenen og lavede mad, at Kirsten vilde gå ud til brønden og hente vand, men idet hun vender sig og går ind igjen, ser hun livagtig hendes egen skikkelse komme gående bag efter sig, men klædt i hvidt, og den går...
Nytårsaften i midnatstimen må alle de, som doer i næste år, møde ved deres tilkommende grave. Kristen Post i H., som så tit er bleven reden over ende af en sådan skare, anbefaler at lægge sig plat ned, imedens skaren trækker over én som en flok hvislende gjæs. W. Cl.
Gamle Movst nede i Tåning kan se liglam og ligskarer. «JSo ska dæ jæn a stæjb siger han, når han kommer ind. lian er helt dov, men se kan han. j. B. og M. H.
I Stevns herred kan ingen fjendtlig krigshær komme, ti ellekougen forsvarer det med hele sin store hær. I krigstid holder han stadig vagt ved grændserne rundt omkring, og da Engelskmændene i 1807 vilde over Prambroen og ind i herredet, var ellekongcn parat ved broen og forhindrede ham i at komme ind usynlig naturligvis. Undertiden faldt hans vej ind...
En gang bestemte bjærgfolkene over hele landet at ville rejse ; rejsen skulde gå for sig om natten, ti denne var for dem, hvad dagen er for os. Den største part kom over ved Velsund. Om aftenen, før de rejste, kom én af dem til færgemanden og bad, om hans færge og både måtte gå frem og tilbage hele natten. Han skulde ikke bryde sig om andet, end når det...
Dværgenes flytning fra Ty. Manden så en uhyre skare af dværge, som nåede fra Branden og lige til Narre-bakke, som ligger en fjerdingvej fra Pinen i Humlum sogn. C. M. Carstensen.
I Ravndal, en sænkning mellem bakkerne vest for Gudenå, har der før været en mængde bjærgfolk. En pige, der en morgen tidlig kom fra legestue, så, hvordan de i store skarer strømmede ned mod åen, og siden har man ikke set dem der. Der fortælles, at da de rejste fra egnen, blev de færgede over Gudenå af en mand fra Svostrup. A. H. Povlsen.
For nogle år siden kjorte nogle gårdmænd fra Solsted til Tønder med korn i den tidlige morgenstund. Lidt henne så de alle en skare småbitte folk komme til vogns fra en fjærntliggende høj. Det syntes at være flyttegods, de førte med sig. Vogne og heste var i forhold til folkene. A. L.
På Tyholm ved Ottesund ligger en gård, kaldet Sundgården. Gårdens ejer var en gang før juletider en rejse i Kjøbenhavn, men var ikke nået at komme hjem til juleaften, hvorfor han i juleaftenskvælden gik og vankede på Kjøbenhavns gader og var mod i hu. Da mødte han en lille mand, der sagde til ham, at hvis han vilde færge over sundet for ham nytårsnat, så...
