Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
Når et dødsfald var indtruffet, blev de nærmeste naboer straks kaldte til strålæg, og konerne hjalp til med det. En dags tid før begravelsen holdtes kistelæg, og liget blev da klædt i jordeklæderne og lagt i kisten. Der trakteredes med varmt øl. Aftenen før begravelsen hentedes så ligbåren fra kainhuset, og liget blev båret til kirken. Hele lønet var...
Den gamle for sin dygtighed i at mane bekjendte præst i Hellevad ved Åbenrå, hr. Lorens, som han kaldtes (Højer var familienavnet), var så stærk, at da man satte stendige, hvor fire karle tumlede med en stor sten uden at kunne tvinge den, sagde den 70-årige mand: Skammer I jer ikke, I puslinger, af vejen med jer alle sammen! Derpå tog han stenen og bar...
Det er mig fortalt, at en stor del af de Borup gårdes stuehuse var forhen helt sammenbyggede, så at er. kunde gå gjennem alle de folks stuehus fra den ene ende til den anden. Det lå i et eneste langt hus. En gang blev Dorup omringet og overfalden af en skare Tattere, der kom ude vesterfra. Det var i den tid af sommeren, da alle hele mandfolkene var i...
Stafensmorgen skulde man spise davre ved lys, efter at morgenarbejdet var gjort, og ved den lejlighed skulde der lægges en hel ost på bordet, altså en, der ikke for var skaren af. Den kaldtes stafensost. Mors. E. T. K.
Bruden skal være i den første vogn, og brudgommen i den anden, spillemanden i den tredje. De unge mænd rider foran pá stolte heste, og når toget kommer i en fire, fem bøsseskuds afstand fra kirken, rider de i fuld karriere op til kirkegårdsdiget og vender strags i susende galop om igjen for at hilse på bruden. Sådan rider de to gange til og venter...
Forriderne ved bryllup de red jo så ublu, det første a kan huske. Så tabte de deres hatte, og så faldt de af, og det gik i én redelighed. De skulde jo til kirke og så om og vende og atter et godt stykke ud imod brudeskaren og om bag ved vognene, og så vende der og dernæst foran igjen til kirken. Alle ungkarlene skulde ride, men ingen holdt af at låne...
De red ring om fastelavn. Voldum var jo stanibyen eller herskabets kirkeby, og hele mandskabet, somme tider en 30 stykker, red da ned til gården, når ringen var bleven tagen, og så sang de viser der nede. Så trådte fruen hen til den, der havde taget ringen, og hængte ham en sølvske i et bånd om halsen, eller også to specier, som der var boret hul i. De...
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
Der ligger et lille Hus ved Landevejen fra Fjelstrup til Haderslev, som kaldes Hyldagerhus. Her boede en Skrædder, som var meget mundkåd, og han holdt meget af at fjase med Omegnens Piger. I et Selskab blev han så drillet med det, og til sidst sprang han op og svor en stærk Ed på, at han aldrig vilde gifte sig. Men før et År var omme, var det gået så...
Min Gammelfader var en meget klog Mand og havde Cyprianus. Han red med Heste for en Hestepranger og havde set sig meget omkring i Verden, han havde været både i Venedig og i Amsterdam. De skulde en Gang ned til Italien med et Kobbel Heste, og da var Prangeren med også. Da de kom i Nærheden af Hamburg, var det så koldt, og så stod Prangeren af og sprang...
I Dravitskov var i gamle Dage en Røverkule. En Mand, hans Kone og deres tolv Sønner boede i den Kule, og de levede af at overfalde de rige Handelsmænd, som kom med Vejen fra Ribe til Husum, for Vejen gik den Gang gjennem Skoven. Manden røg altid af en Pibe med Sølvbeslag på, og derfor kaldte man ham Pibemanden, hans rigtige Navn kunde nemlig ingen få at...
Den gamle Peder Henriksen af Møgeltønder, hvis Billede findes i Kirken på den søndre Væg, er efter Indskriften nedenunder født 1465 og døde i en Alder af 127 År 1592. Da han var rigelig 80 År gammel, kom der en stor Vandflod. Sønderbyen gik under Vand, men Slotsgaden var ikke oversvømmet. Beboerne flygtede da op på Stjærnen ved den vestre Ende af...
Tæt ved Rosenvold findes i Skoven en Høj, som hedder Guldhøj, og der skal ligge en Skat begravet. Det er nok i Skoven, der hører til Boller. Nogle Mænd listede sig en Nat ud for at grave denne Skat op. Men de havde knap fået begyndt, før der lød en forfærdelig Hundeglam og Lyd af Jægerhorn, og Grev Otto kom med hele sin vilde Skare og omringede dem, så...
En anden Gang skulde Niels Abildgårds Søn i Kongekjøren, og han skulde møde ved Sallingsund om Aftenen. I det han kjørte ud af Gården og skulde til at dreje ind på Sognevejen, der går lige forbi, sagde den gamle Mand: »Hold, giv dig Stunder.« Men han kjørte alligevel med det samme. Så tog Øgene Magten med ham, og han kunde lige blot holde dem i Vejen....
Der var en gammel Kone, der hed Maren. Pederster, hun gik omkring og kartede for Folk. Så var hun også hos os at karte og fik en Kande Mælk og lidt Gryn i Betaling. Hun gik da hjem ved Midnatstid. Nu gik Vejen, hun skulde med, lige gjennem Grurup Kirkegård, og da hun så kommer midt i Gården, så vælter hun om med hele Redeligheden. Hun stod ellers godt på...
da.etk.DSnr_02_J_00290
En gammel Kone i Biltoft, Else Marie, kunde se alle Ligskarer og Brudeskarer. Men hun sagde, at det så' allerfarligst ud med Brudeskarer, for det gik ligesom et Lyn, og Bruden sad med et Lys i hver Hånd. Det så' jo grimt ud ved Nattetider. Hun kunde se alle Folkene i en Ligskare så nær som den, der kjørte Liget. Hun fortalte en Mand, hvad Heste han...
Min Mands Svoger var hjemme ved hans Fader på Skovdrupgård i Skanderup Sogn, den Mand gik under Navnet Hans Skovdrup. Så gik han en Aften med deres Tjenestekarl hen ad en Vej, og der var Sne på Jorden. Lige med ét tog Karlen i Sønnens Arm og trak ham over mod Vejgroben. Sønnen blev vred og sagde: »Hvad, kan du ikke lade mig gå.« Men den anden svarte:...
Niels Bentsen, Handborggård på Stovgårds Mark, kunde se Ligskarer. En Nat, det var kjønt månelyst, kom han imod en Ligskare, og han kunde kjende sine egne Heste, det var et Par, der ikke plejede at gå sammen. En Tid efter døde hans Fader, og da han skulde begraves, tænkte Niels Bentsen, at han vilde mage det sådan, at det ikke kom til at passe med...
Der var Bryllup i Hjarup ved Kolding. En ellers livlig Mand ved Navn Jens Larsen stod udenfor Bryllupsgården og så' en Ligskare bevæge sig hen imod Kirken. Han kjendte alle i Følget og kunde se, at hans Hustru og Børn var med, og de var sørgeklædte, men selv manglede han. Da han kom ind igjen i Bryllupshuset, råbte de andre Gjæster: »Nå, Jens Larsen, kom...
