Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når et lig skulde begraves her på egnen, sad de folk, der skulde følge liget hen, inde ved liget om morgenen og spiste koldskål, det vil sige koldt øl med sirup i, og så rug-sigtebrød blandet i oliet, De sad rundt om ved siderne af stuen, og enhver spiste af sin lerskål raed ske, eller også var der to om en skål. Var rummet kun lille, måtte do sidde helt...
I begyndelsen af 1800 var levemåden tarvelig her. Ved besøg gaves kaffe og kavring samt en kaffepuns eller to med sirup i. Te kogtes på lavendler og kanelbark. Ved en kort visit gaves brændevin med kavring, smurt med smør. Ved bryllup og begravelser (ærol) o. s. v. bødes vinsuppe og flæsk (skinke) eller ærter og flæsk, sjælden fersk suppe og steg. Til...
For orm både på folk og fæ. Malurt, regnfær, fint pulveriseret, kogt i vand, sodgjort med sirup. 2 gange daglig en spiseskefuld. Smør malurt-olje i navlen p. Hansen.
For 50 år siden var vandhusene meget sjældne på landet, selv i kroerne fandtes de sjælden, og alt forrettedes under åben himmel. Kejsende damer blev af krokonen enten fort ud i bryggerset eller op i et gjæstekammer, men en natpotte havdes heller ikke altid, og således bemærkede en krokone en gang til en grevinde: Gulvet er godt nok. J. V. Nissen, Ramten.
Når vi har optursken, far vi altid mushøtte. Sådan kaldes et lille gilde, som gjores ved den lejlighed. Vi far altid Bættekage med sirup pa til kaffe ved mushøjtid. Den sidste. der får optorsken, får fluesmækken. Den, der går med den, skal ind i loen med den til den, der tærsker, og den skal altså ind enten ad duren eller også et kul, og personen, der...
En gårdmand i Skarnager, Næsborg, hans kone hun var i sådan forlegenhed med hendes mands forældre. Hun var ellers fra Lønborg. En gang slagtede de et svin. og så bød hun de gamle ind til pølse. Den gamle mand vilde ikke ind, men konen hun gik og spiste af det. Men så blev hun syg. Hun tog da et fad mælk og hældte i sig, og sa kom hun sig. En tid efter...
I min moders oldemoders ungdom havde man den skik at dandse omkring ligkisten og synge eller fremsige noget, som kaldtes ligvejt, jeg véd ikke, om det var for, at den døde bedre kunde få ro. For fa år tilbage havde man endnu i Vedsted den skik ved kistelæg at drikke det salig ligs skål, hvorved man dygtig klingede med glassene. Derpå tømtes en skål for...
Til bryllupper fik de hønsekjødsuppe med hønsene i og så steg ovenpå. Derefter fik de ståmælk o: kartoffelnielsvælling med piskede æg på. Det blev sat ind på lerkener. Om aftenen fik de blodpølse i fedt på lerkener med sirup imellem. Anden dagen ærter, og så blev der en flæskbøste sat ind for brudeparret, som alle skar af. Den var pyntet så pænt og...
Der var store bryllupper i gammel tid. De varede i tre dage. De fik godt varmt øl med smør i og sirup og sure fløde og så ølpunse. Når de fik kaffe, fik hver et stort stykke brunt sukker og et stykke knæpkage. Når de var færdige, hvælede de deres kopper og lagde det sukker, de havde levnet, på bunden af koppen. Knæpkage var trimlet ud i en flade så stor...
Der var en kone, der kom med en potte sødsuppe til min moder. "Her har a en potte sødsuppe til Dem, madam," sagde hun, "men a vil bede Dem om at tage lidt varlig oven af, for det er ikke fri for, at der er et gran skidt på æ bunde. Der er nu så mange måder at stande sødsuppe på, men a kjender nu ikke noget til det, a bruger min gamle måde. Nogle tager...
Der var forhen en stor Sump, hvor nu Vogn Enge og Mansirup Mose er og Try Mose. I det Tidsrum var der Sejlads ind til Eskjær Bakker og Havneplads ved Eskjær Skov. Der er tre Indskjæringer i Bakkerne, den ene kaldes Møgelbjærg Havn, den anden den sorte Havn, og den tredje Plads den hvide Havn. Den første Mand, der boede der i Try Bakker, han hed Kristen...
Der stod en stor Ild ikke langt fra en Gård i Tange i Torsirup. Når man ser Ild, skal man lægge et Mærke til tiet og kan så Hagen cttri lindr Sledel og grave ned der. Kmirn i (iården så' Ilden, og da hun troede, den Ild stod for Penge, snappede hun en halv Harve og vilde smide på den. Men da hun kom nær til, kom det farende hen imod hende, og så smed hun...
Der brændte et Lys lige østen for Ref"sirup lige på Hjørneskjellet mellem Møllerens Mark og Gårdens Mark. Det er væk nu, men har stået og brændt der i mange År, Søren Andersen, Bravlstrup.
Jens Kristian i Krogstrup tjente som dreng nede i Tolsirup. Så bliver hans madmoder syg i barselfærd, og han skulde af sted efter en kone til at hjælpe hende. Det var sådan sent om hosten, og det begyndte at blive de mørke aftener. Nu skulde han over en hede med nogle store bakker, og der møder han en stor sort skikkelse. Han kommer godt nok omkring den,...
Hundefedt er et udmærket middel mod kighoste. Vi børn fik det i skefuldvis og lidt sirup bag efter, for at det kunde lokke fedtet ned. Chr. Møller, Ringive.
Da Spaniolerne var her i landet i århundredets begyndelse, lå en del af dem indkvarterede i Skalkendrup (ved Nyborg) Man havde naturligvis vanskelighed ved at forstå dem, når de forlangte noget, og en dag kom de, som lå i Mosegården, og forlangte »Sibut«. En pige kom da i søndagsklæderne og gik til Nyborg og bentede sirup, glad over at kunne skaffe det...
Når man følger landevejen fra Kragelund efter Knudsirup, kommer man, lidt før man når Stenholdt, om ved tre høje ved siden af vejen. Den midterste skal en af småkongerne være begravet i i gamle dage. og i hver af de to høje ved siden afskal være nedlagt en guldkalv. J. Jensen, Refsh.
