Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Di skhvter ed mæ æ tænd, lissom Stjænns mænd. Denne talemåde har følgende oprindelse, Mændene i Stens var slemme til at smugle over grændsen, men så blev den ene mand kjed af den håndtering og gav sig til at spidse ud (o: mælde til kontrolløren, hvor der var kram i gårdene, som skulde smugles over). Altså mælder han, at den anden mand nok vilde til at...
For den, som loder sil rand under sovnen. Tag et sort havrekorn, brænd det til pulver, giv ham det, det hjælper. M. Grøntoft.
Der lå en officer, som hed Schiern, i landeværn i Knivholt i Flade sogn. Da landmilitsen skulde ophæves, så vilde han kjøbe sig ct landstod. og så kjøbte han Linderumsgård. Den samme officer havde haft koldbrand i fødderne, sil tæerne var gået af ham, og derfor gik han altid på hælene, og når han vilde til hest, skulde de altid løfte ham op på den. Da...
Min moders bedstefader var ved at kjore mog, og da kom de og tog ham, han skulde ben i kongens tjeneste. De bandt hestene for vognen, sil kunde de tage dem der hjemme, om de vilde, og han måtte folge med dem lige så beskidt, som han var, han blev hverken vasket eller fik rent linned på. Der var ufred i landet den gang, og han var henne i krig en tid. Så...
Når det sidste læs sæd kjør< s ind i gården om høsten, skal et kvindfolk skynde sig at lukke porten, da der sil i det kommende år vil fodes flest hundyr der i gårde. A. Ped.
En mand vilde altid være den forreste i byen med arbejdet. ] høstens tid mærkede han, at lians nabo vilde blive forst færdig, og der matte sil kneb til. Han trak nu af alle klæderne sa nær som skjorten og gav sig til at høste. De andre kunde ikke lade vane med at se over til ham. og derover blev de æbag. - Ler Godsk, Kalvbave.
Min Fader Jens Peter Svendsen overtog Vole Højgård efter sin Fader. Så gik han en Dag ind til Vole By for at bejle til Niels Krogs Datter Kristense i Vole Krogsgård. Men da han fremkom med sil .lirende, sagde gamle Niels Krog: »Det var det værste, du kunde have forlangt af mig; nok ved a, te du har en stor Gård, hvad Mark angår, men når det er Blæsevejr,...
Der er en Revne i den vestre Side af Ginncrup Kirketårn, der er samlet med Jærnstænger. Min Bedstemoder fortalte herom: Mureren, der byggede den, kunde ikke få den færdig til Tiden, gik så ud og lagde sig på Finds Hoj, som findes i Ginderup Østergårds Mark. Et Barn græd der inde. »Ti nu stille for i Aften kommer Find, Fader din, med Sol og Måne og elleve...
Jeg kjender en gård, som har tilhørt min slægt, det er den sydligste gård på Helnæs. Ejerinden druknede sig, og senere kom en mand med sin familie til at ligge netop i det værelse, hvor hun havde været, da hun gik ud for at aflive sig. Da hørte forældrene og en lille pige nogen komme ind i stuen kl. to om natten og sjokke omkring der inde. Faderen antog,...
Man fortæller, at på en gård i Haslev by kunde ingen være ene, uden at de hørte noget sukke og klage sig, som det var et klynkende barn. Når der er flere til stede, om det end kun er et lille barn, høres det ikke. For en 100 år siden boede her et par folk, som i begyndelsen af deres ægteskab havde to piger, og da de blev voksne - det yngste var en 18 år...
Der var én, de kaldte Gudurn kræmmer, han red omkring og handlede her nede, og var sådan en svar kræmmer. Når han var i Otting, lå han i et bitte sted, hvor de havde en søn, som fulgte noget med ham og var som interessenter med ham. Men en en gang han atter lå der, slog sønnen ham ihjel og tog krammet af hans hest. De slog ham ihjel med en vindser og var...
Når man går fra Marvede præstegård ved Næstved over i kirken, kommer man igjennem præstegårdens nordre længe. I gangen der står en pæl, som overleveringen lærte enhver af sognets konfirmanter at betragte med ærefrygt. I gamle dage har der nemlig levet en præst i Marvede, som hver løverdag nat gik over i kirken for at øve sig på sin prædiken til om...
På Nandrup på Mors boede en frue, som for sin rigdoms skyld blev kaldt fru Rige eller den rige frue. Huu sagde bestandig, at det var iugen sag at leve i verden, når det ikke var for den slemme død. Når så én spurgte hende om, hvorfor huu var så kjed af at dø, svarede hun alle tider: »Det er, fordi jeg véd, at jeg kommer til at gå og vandre urolig omkring...
En pige gik i måneskin fra Ytrup til Hegnets molle og kom om ved Hvirvelbakke, et særlig berygtet sted. Med ét så hnn en mængde sølvtøj stå ved siden af bakken. Hun tog da en kande i hånden og sagde: "Gud give, den var min!" Da hun nu igjen kom tilbage, var alt borte så nær som kanden, den kunde troldene ikke rore ved, da pigen havde nævnt Guds navn i...
