Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
55 datasets found
Danish Keywords: side
En på Tømmerby mølle, Hannæs, boende enke havde afslået sin tjenestekarls frieri, hvorover ban vilde tage en frygtelig hævn. Han foranstaltede spøgeri både i molion og dagligstuen og nar folk kom ind i mollen, lod han sækkene dandse mod hinanden og mod de indtrædende. Samtidig hortes frygtelige brøl på loftet. Lige så galt blev det, når fremmede bænkede...
da.etk.JAT_06_0_01181
Skjå/d, slå et æ kow øwwer æ skjåZd, det or de to flade steder, der på koens bagpart til hver side går skrås ned fra rygbenet og bag ved hoften; sprood: det redskab på væven, som holder tojet ud til siderne, det har led i midten og er forsynet med en skyder; betteståww: lille stue til fremmede ved siden af dagligstuen, i modsætning til storstue (Le,...
da.etk.JAT_06_0_00980
I august 1868 gik to piger ad landevejen fra Egemosedam til Bukkerup og gik altså syd på. Da så de. at der kjorte en vogn hen ad himmelen, og den forsvandt gradvis, ligesom den kjorte ind bag noget. Himmelen var ledt klar imens. Som de nu stod, kom der atter en på samme sted som den forrige : den var langt læsset med et rundt stykke, hvorpå der sad to...
da.etk.JAT_05_0_00475
Når et lig skulde begraves her på egnen, sad de folk, der skulde følge liget hen, inde ved liget om morgenen og spiste koldskål, det vil sige koldt øl med sirup i, og så rug-sigtebrød blandet i oliet, De sad rundt om ved siderne af stuen, og enhver spiste af sin lerskål raed ske, eller også var der to om en skål. Var rummet kun lille, måtte do sidde helt...
De pyntede forhen ligkisterne med hvide lister omkring i kanten og malede hvide gardiner omkring på siderne, så det skulde se ud, som de hængte ned fra dem. Mette Johanne Sørensdatter, Pilemark.
da.etk.JAT_04_0_00225
I min moders ungdom i Edslev var højtidsdragten der for piger røde bindærmer og grønt livstykke; mørkt hvergarns skjørt med en grøn bort for neden. Over skuldrene bar de et silkeklæde, som blev fæstet på brystet med nåle. På hovedet sniptøj (o: brede kniplinger, som var stivede), og på baghovedet en lille puld af sort silke, som var udsyet med kulørte...
da.etk.JAT_03_0_00269
Når min bedstemoder fyrede med lyng, gik hun uden for døren for at se, om det fængede ikke i taget. Lyren var på tagrygningen. Skorstenen gik ikke længere end efter bjælkelaget. Vi murede med skudtorv, og tag slået fast på væggene med lægter. En gammel kone i Kjølscn havde en tudderkakkelovn. Den var klistret op af ler med tre rader på forsiden, hver rad...
da.etk.JAT_03_0_00052
Peder Kjeldsen havde en stor næse, der havde poger ud til siderne, ligesom den vilde til at kjælve. Så gik han med en stor bred hat på, og når han kom iud et sted, var han noget plumsk til at begynde på. Han kom en gang her til præsten, men denne var ikke hjemme. Konen derimod kjendte ham efter beskrivelsen og bad ham inden for. Det var fint der. Så tog...
da.etk.JAT_02_0_00107
Til 8. Høstarbejde . Etapshøstning. Der avles en del raps på Samsø. Tidligere blev den skaret af med knive og lagt i små hobe af størrelse som et neg, men ikke bundet. Således la døn og vejredes; nær den var vejret nok, blev den tærskel. Hvis jorden var fugtig', blev den tærsket på sejl, men hvis jorden var tør, blev det øverste spademål gravet af, en...
da.etk.JAT_01_0_01545
Fuglene kan. Når deres skrig efterabes, blive meget fornærmede og endog blive meget farlige for vedkommende. — Medens det endnu var skik at lade kreaturerne gå ude om natten, efterabede en hyrde et fugleskrig sæ længe, til fuglen i forening med mange andre overfaldt ham så eftertrykkelig, at de andre hyrder for at beskytte ham måtte lægge sig så vel ved...
Når der viser sig fremmede sole på himlen, får vi blæst, ligeså Dår der kommer makrelskyer i luften (små lyseblå skyer). Går solens stråler lige ned mod jorden, får vi regn, går de langt ud til siderne, far vi blæst. Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
da.etk.JAT_01_0_00418
Efter at boet er slået, ligger del og vejrer en tid og bliver da revet i holme. Hvis der er et tykt lag græs på marken eller engen, skal det hverres (vendes), før det rives i holme, sa bliver det stakket. Stakkene er runde. Hoet skal stå i stak mindst en ugestid, før det kjores hjem, selv om vejret er godt. Når høet skal kjøres hjem, læsser pigen eller...
da.etk.JAT_01_0_00252
Der var en snurrig degn i Tim, der hed Dalgård, han var studeret og et godt hoved, ja, han kunde også præke og holde theologiske forelæsninger. En dag var præsten bleven syg, og så skulde Dalgård præke for ham, men han var bleven fuld og kunde ikke. Så havde Dalgård en substitut, en almindelig bondekarl, Jens Skarregård hed han, men en fiffig krabat og...
da.etk.JAH_06_0_00650
Inden potterne skulde brændes, kom de ind i æ brååndhus for at røges. De blev satte på hylder, flæger. rundt omkring ved siderne, og midt inde var røgstedet. Når pottepigen havde stilt det hele an, skulde det passe sig selv. Her i sognet har også været en, der brændte, gamle Barbara, men i de sidste 4 år har hun ikke brændt. Hun fik leret fra Strellev....
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
da.etk.JAH_05_0_00032
Ved fastelavn slog de i Torsager hovedet af en kok, som var bunden op ved benene imellem to træer på gaden, og der red de og daskede til den med en sabel af træ, og den, der slog hovedet af, havde gildet frit. I min barndom gik de med stjærnen i Torsager. Folkene var fra Nødager. Den, der stod i midten med stjærnen, var sværtet. De havde “gadelamsgilde”...
da.etk.JAH_04_0_00076
I bindestuerne brugte de mange lege, men der var jo meget klæderslid ved det. Sådan legte de at giftes. En karl stilte sig an, og så tog en pige i hans vest æbag, og en anden pige tog bag ved i hendes skjorter, og sådan blev de ved, til der blev en hel rinkning, og karlen kjorte rundt omkring i stuen med deher piger i en ring. Karlene stod opstillede...
da.etk.JAH_03_0_00368
A kan huske, mændene gik i en hvid lang trøje med knapper ned ad foran og om til siderne for lommerne. Om vinteren gik de i stakkede skindbugser, og når de skulde være pæne, havde de et par små sølvspænder for knæerne øg lange støvler på benene. Om sommeren gik de i stakkede hvide vadmelsbugser og hvide ærmer, der somme tider var af vadmel og tit var...
da.etk.JAH_03_0_00302
Forhen satte de børnene i gangvogne, der var fastgjorte til en stang, som gjærne stod midt i stuen, for oven og for neden var forsynet med jærnpigge, og med den ene pig var fastgjort til bjælken, med den nederste i en træklods i gulvet. Hele apparatet kunde dreje sig rundt, altså stangen med, og den var rund og et par tommer tyk. Selve gangvognen kunde...
da.etk.JAH_03_0_00111
I ældre tider havde småfolk pottekakkelovne. De kaldtes pottekakler og var opsatte af kakkelpotter. Fattige folk kunde ikke evne at anskaffe sig ret mange potter eller vedligeholde dem, da der tit gik én i stykker, ja, de hjalp sig endog undertiden blot med fire, medens så siderne og ovret var murede op af teglsten og ler. Hvis disse teglsten var...
da.etk.JAH_03_0_00088
35