Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En kone af frisisk herkomst boede i byen Seet. Hun havde 4 børn og var i trængende omstændigheder, hvorfor hun anmodede sognemændene om en understøttelse. Men den blev hende nægtet. Hun gik da hjem, lavede grød med rottekrudt og gav hornene, og selv spiste hun også deraf, hvorpå de alle døde. Man bod en hund æde resten af grøden for at anstille en prøve,...
Ved Krogbæk findes en kumle lig efter en bagerovn, så som den og kaldes, om hvilken i gement snakkes, at der nissen havde hjulpet sin vært at flytte hans gods hen til en anden by, og ban nu sidst hen bar bagerovnen, vilde han gjøre krumspring med den over samme bæk, hvilket gik så latterligen af, at bonden mod forbud både lo og talede, sigendes: »Det var...
Kommer en frugtsommelig kvinde, til at gå, hvor hun har seet en hare lobe, da får barnet lange øren. H. Th. Nybo.
Når et barn er sygt, og der kommer nogen i huset, som aldrig har seet barnet eller vær^t der før, skal den samme kaste et liuned klæde over barnet, så bliver det frisk. J. B.
Dobbelte lede kaldes i Vendsyssel at være skjøgeseet, og denne sygdom kommer af, at barnet er blevet seet af en mand eller kone, der har været utro mod sin ægtefælle. Passer man kun på at kaste et forklæde over barnets hoved, inden det bliver seet af en sådan person, er det sikret mod sygdommen. Nik. Chr.
Det er og en overtro, at den, der har slag, skal drikke af dens blod, som er halshugget. Jeg har seet det selv, men hvem haver lært dem det? men når de har drukket, skal de løbe stærkt. J. Bircherod.
Kolden bliver ber betragtet som et levende dyr. Mange forsikrer, at de bar kastet kolden op og seet den løbe over gulvet. Nik. Chr.
Hellig jord fra kirkegården og dødpander bruges og til visse ting, det jeg ikke véd. Jeg har seet dem, som stiltiende har taget af denne såkaldede hellig jord, og jeg véd en kone, som tog en dødnings pande på kirkegården og gik bort med, meD graveren forcerede hende til at bære den tilbage. I Tyskland præpareres en del af disse dødningehoveder og bruges...
Sønnens kone i Krageskov var så overtroisk, at når der kom fremmede, stod kun altid henne ved kjokkendøren med ryggen ind i stuen og råbte til dem: »Vend ryggen til, a kan se dig der først.« Det har hun sagt til mig, og når vi vendte os, var det først hun vendte sig om. Efter at hun først havde seet de fremmede på ryggen, var hun en meget gjæstfri kone....
En mand, der boer her i byen og har mange børn, brugte, når nogen af hans egne børn havde brokskade, acgåud i skoven og kløve et slankt egetræ og putte barnet der igjennem. Der var flere træer i vor skov, der sådan var gjort ved, og a har seet et af dem. Der var bunden en klud midt om træet, og det var smurt ind i terpentin, for at det skulde gro sammen...
I Lillering skov er der så mange småege, og de blev kløvede for dem, der havde brok, de blev puttede nøgen gjennem dem. En smedekone i Skovby havde været kjendt med Bredenfeld på Frisenborg og fik nogle af hans boger, hun kurerede på den måde. A har selv seet det. a var med der oppe, og da blev der flækket en eg og spændt ud, og da barnet var puttet...
Efter at pesten havde raset, skal der kave været en mandsperson nede i æ Såånd i Fabjærg, og en kvinde nede i Bomme. Han gik en dag op at se, om der ingen steder røgte, og da skal han have seet den skorsten der oppe røge. Det var i Krogagre, som nu er et boelssted. Så flyttede de sammen, og egnen blev befolket af deres afkom. Mads Graversen, Svendsgård.
da.etk.DS_04_0_01760
Følgerne af den gruelige krig 163040 og skrækkelige pest var både meget mærkelige og trykkende i dette sogn. På stedet 26 b i Haverslund var der to unge piger tilbage (om stedet den gang eller før var afbrændt, sees ikke). De var i største nød, uagtet gården var deres. Men når nøden er størst, da er Gud nærmest med sin hjælp. Der kom en ung mand fra...
Udfor Glæde i hild sogn strandede et skib, der førtes af nn norsk kapitain, som selv var ejer af skibet og ikke havde været hjemme i flere år, hans navn var Johan Plesner. Da han nu kom i nærheden af hjemmet, en by i det sydlige Novge, såkorn der storm just den aften, da han kunde kave kommet i land, og lige som han var ud for kysten, og han drev over...
Efter gamle bedstemoders fortælling var deten gangen stærk østnordøst storm på søndresiden, og der strandede mange skibe, som søndersloges alle sammen. Efter rygte drev Vorherre og alle 12 apostle ind. De var af massivt sølv og bestemte filen kirke i St.-Petersborg. Men dem, der fandt det, de beholdt det, og det kom aldrig for en dag. Det var folkene i...
En mand var ved havet ud for Husby for at strænde. Så fandt har sådan en god støvle og tyk te, at den var nok værd at tage med. Men da kan kom kjem og var kommen iseng, tykte han, der var én, der råbte ved viuduet: Giv mig mit ben og min støvle I« og det råbte den tre gange. Om morgenen skulde han have seet til støvlen, og da sad der et ben i den Han...
Der boede en mand i Hansted, de kaldte Bitte-Per. Han var skipper, og da det nu var i den tid, da Norge var afspærret fra al tilførsel, og de der oppe næsten led mangel på alle levnetsmidler, så gav han sig til at føre gryn derop og sælge dem til Nordmændene. Det var en vovelig forretning, men der var også penge at tjene, for han gav kun 1!* gryn for en...
da.etk.DS_04_0_01653
I begyndelsen af dette århundrede (1801), kom en engelsk orlogsmand ind lige for Gammel-Skagen. Han satte soldaterne i land, og de blev ført over til Kjøbenhavn som krigsfanger. Men matroserne og befalingsmændene blev på skibet. Så kom der en storm om natten, og de gik væk næsten alle sammen. Der gik en 400 mennesker væk. De har også seet efter penge på...
da.etk.DS_04_0_01631
Fregatten Perle kom fra Kjøbenhavn og skulde til sørøverstaterne Tunis o. s. v. for at betale krigsskat der, så at vi kunde få lov til at sejle frit med vore skibe i de farvande. Det skib strandede på Grenen, og hele besætningen kom i land, men krigskassen med skatten kom ikke, og den er forgjæves bleven eftersøgt. Der er derimod fundet kobberbolte...
En Spaniol strandede ker på nordsiden ved Butteron. Kapitainen kom til land, men hele mandskabet gik under. Han havde en pengekat bunden om livet, og den gik i stykker i havstokken. Siden er der drevet op af disse spanske penge, og jeg ejer en pjaster af dem. Simon Sørensen, Skagen. Jeg har seet denne gi. pjaster hos manden. E. T. K.
