Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vicepastør br. Peder Råe havde fen- været missionær p;t Grenland. Dersom jeg skulde fortælle alle de latterligheder, jeg har bort om ham, vilde det fylde det meste af denne bog. De drejer sig næsten alle om hans til vanvid grændsende pengehegjærlighed. Han var en rig mand, men ingen fik at vide, hvor rig. Han lod sig ikke forlyde dermed, da han blev sat...
En aften var der et selskab samlet i Fjaltring præstegård, og de blev der sneede inde. De to familier, der havde længst hjem, skulde blive der natten over, og det var min fader i Dybe og pastor Drejers i Bøvling. Der blev nu snakket en bel del om, hvem der skulde ligge i kapitainens kammer, og til sidst faldt det Drejers til. Hen imod sengetid kom Drejer...
Vor nabo, Mads Præst, kom tit over hos os om aftenen. Så begyndte han at fortælle historier, og han kunde flere, end der er dage i et år. Til sidst blev han selv så bange, at han turde ikke gå ene hjem, og han var endda en stor, stærk mand. Han plejede da gjærne atZ sige 'til min. fader: Du kommer til at folge mig forbi den sten, der ligger her ude ved...
Folk brugte meget at rejse sønderpå og tage tjeneste om sommeren. På vejen hen og hjem vilde rakkerne, gjærne søge dem op og plyndre dem. Der var en pige, som drog hjem ad og kom ud i Kvembjærg hede. Der gik hun vild, men fandt så til et sted og kom ind og spurgte, om hun kunde være der om natten. Jo, hun kunde så meget godt blive, men ud på aftenen kom...
I min ungdom fik vi ved gilder først kjødsuppe med kjødet i. nemlig oksekjød undtagen i slagtetiden, da de havde fårekjød, så fik de fersk fisk, det var mest trind fisk: kuller, torsk, også flynder, men aldrig med kartofler til kullerne fik de om efteråret, og torsken om foråret. Derefter kom hønsesteg gjæslerne leverede nemlig fon, der altid bestod...
En kone ovre i Tyvkjær var bleven enke. Da der var gået en tid, så begyndte frierne at komme. Da sidder der en morgenstund en mand i Velling og spiser davre med hans folk, og det var en stor gård, så der var mange folk. De kommer da til at tale om den enke. Det er noget for vor avlskarl, siger manden. Hvorfor ikke for andenkarlen? siger konen....
I Spentmp har de også brugt at virke med nogle små firkantede plader, de kaldte brikker. De havde et hul i hvert hjørne, og der var tre ved siden af hinanden. Det stiltes an fra én dør til en anden inde i stuen. Der vævedes pranuiseler, strømpebånd o. s. v. Bi ikkerne drejedes om, og så puttedes skytten ind. Man brugte også at vrikke. Trådene spændtes...
En mand og en kone var kjørende til Frederikshavn. Ude i det østre af Tværsted, hvor Tværsted mose ug Tværsted remmer findes, der var den gang endnu ulve. Den gang de kjørte tilbage over remmene, var det bleven aften, og sa hører manden en ulv, der tut. Nå, nioer . siger han. nu har vi ulvene, og vi kan int redde os fra dem*. Han havde et og og en...
Pastor Gjølby var præst i EstvadRønbjærg 185964 (Bulov kom der i december 1864) og vil sent glemmes. Han var kommen i vane med at sove om dagen og våge om natten, og plejede at drikke sin morgenkaffe kl. 5, 6 om eftermiddagen, spise til middag ved midnat o. s. v. Sognefolkene traf ham sikrest hen imod andres sengetid, og tiendeyderne foretrak at lade...
Hr. Knud Storm sad og soldede med bønderne til langt ud på natten. En gang havde de været der og kjørt hans gjodning ud, og så sad de bag efter og pimpede. Så kom endelig præstekonen og sagde: Skal vi nu ikke bryde op? det er høje sengetid. A, lad os gå ned i borgestuen, folkens, der kan vi pippisæl sidde og snakke i ro for kvindfolkene. De fulgte...
Der var en præst i Avlum, som var en underlig en. Hvordan han var til at præke, véd jeg ikke, men til daglig var han en sære kompen og gjerrig for alle ulykker. Han havde en karl at tjene sig, der nok ikke skal have været rigtig klog, efter hvad en kan forstå. Han hed Jens Spegbjærg og var meget for at røge tobak, og når han skulde tærske om vinteren,...
Ikast præst var i besøg hos præsten i Bording. Så blev det snefog, og han kunde ikke komme hjem. De vilde have ham til at blive natten over, men han vilde absolut af sted. Nej, De må ikke, sagde præstekonen, og hun gik hen og gjorde sengen i stand. Så måtte han lade sig besige og blev der, og da det blev sengetid, gik han ind i kammeret. Kort efter gik...
Et par unge karle havde sat sig for at ville ræde et par gamle folk, der sad ene i et hus. De havde taget en lille sprøjte med dem, fyldt af blod, og så kom de ind og gav dem til at snakke op med dem og sagde, at de var kommen for at sidde og more dem. Ja, de skulde være så god at sidde ned, og de fik både brød og kaffe. Sådan blev de ved at holde snak,...
Der er et skovsted inde i Skvbdstrup-skoven de kalder Odderhuset, det var en gang beboet af nogle farlige røvere. En aften kom en kræmmer dertil, det var i den tid, de var ridende, og vilde blive der om natten. Han blev så farlig vel modtaget, for folkene var slege nok og talte godt for sig, og han fik hans hest ind og sådan. Så ved sengetid var de ude...
Galten kro var berygtet for en slet kro med kortenspil nætterne ud o. s. v. Tiggerne kunde gå dertil og sælge alt, hvad de havde bjærget sammen, og få brændevin for, ja, folk sagde endogså, at kromandens karle ikke fik andet end tiggerbrod at spise. Han havde en brændevinshat ovenfor tonden, og den hældte han vandet i, når han tyndede brændevinet, for...
Nytårsmorgen skulde man spise frokost, inden man gik ned til kreaturerne. Denne frokost bestod af et stykke ost og et rundenomsstykke sigtebrød. Derefter skød man nytåret ind, og så fodrede man kreaturerne og gjorde staldtjeneste. Derpå spiste man davre, der bestod af ollegrød og plukfisk. Til middag vankede der suppe. Derefter gik mandfolkene til kirke...
Pigerne gik ikke ud at malke til kvæld nytårsaften. Den aften gjorde de det i mørkningen, det skulde være farligt at malke senere. Et sted i Flade havde de en ko, der havde fået kalv, og så kunde de ikke godt lade være at malke den ved sengetid. Da skulde karlen følge med pigen derud, at hun skulde ikke blive ræd. Da de kom ind med mælken, sagde karlen:...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
På Bornholm strøede de julehalm på gulvet til juleaften, og så lå folkene der og fortalte hinanden æventyr og havde løjer for til sengetid. De havde også julelege. Et sted lå de og brødes sådan, at de stødte træbenene under kakkelovnen om, og den faldt ned. Maden kom ikke af bordet hele julen igjennem. De tog blot dugen, når de havde afspist, og lagde...
Den sidste aften man i bindestuerne sad aftensæde om foråret, og binderne ved sengetid skulde skilles, gjaldt det om ikke at blive den sidste ud af døren, og derfor skyndte hele flokken sig ud ovenpå hverandre, ti det tændte lys blev af værten hivet hen i rumpen på den sidste, så at det slukkedes, og den, det ramte, blev da til spot kaldet "bråndæjst".
