Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Tang, der var præst i Vellev, var en elskværdig mand. Han udrettede vel ikke meget som præst, da han kjedede folk i stedet for at opbygge dem; ti fik han forst begyndt at prædike, var det ham næsten umuligt at holde op igjen. Han blev ved i flere timer, og når man så troede, det var til ende, sagde han: Nu var der endnu en lille ting, jeg vilde...
Der var en snurrig degn i Tim, der hed Dalgård, han var studeret og et godt hoved, ja, han kunde også præke og holde theologiske forelæsninger. En dag var præsten bleven syg, og så skulde Dalgård præke for ham, men han var bleven fuld og kunde ikke. Så havde Dalgård en substitut, en almindelig bondekarl, Jens Skarregård hed han, men en fiffig krabat og...
Det år slaverne brød ud, var der også rædsel for dem her. En lystig broder, Smed-Jakob, krøb op i kirketårnet for at holde udkik. Byen Lerdrup, som ligger en fjerdingvej herfra, kan ses fra tårnet, og da de nu råbte til ham: Kan du se noget, Jakob?" svarte han: Nej, a kan ikke se for Ma' Polds, hun står der ovre ved Lerdrup og breder sig'". Ma' Polds...
Når man passerer stien, som fører fra Uglerup til Kidserup på Tusse Noer, kommer man over et indhegnet stykke jord, som kaldes Dalmose; der skal ikke være godt at komme over ved nattetid. Der fortælles, at man, hvis det var en mand, blev ganske vildfarende og fortumlet i hovedet, og hvis det var en kvinde, blev det for hende, som om hun gik og vadede i...
Der var en skrædder i Voldum en gang, han var henne i en gård i Alstrup at sy. Så kom der Tattere ind, den ene hed Engel, og han skulde da forestille at være manden, den anden hed Ingeborg. Så siger de goddag, og de bad om en almisse. Mens konen var henne at hente det, så siger skrædderen til dem: "Hvor er I to fra?" "Hvad siger du?" siger de. "A...
En kone blev slået ihjel i Øster-Padhede, og manden lagde hende på en hvid hest og red hende ned til Guldvadet ved Guldbækken i Skjæve. Der læssede han hende af. Siden ses den hest komme på et bestemt strøg sådan af og til. Den er hovedløs og er set af mange, og jeg har også set den. G. P. Hundertmark, Søheden.
Der var en ægtbonde, der skulde kjøre en doktor fra Matrup til Horsens, og sa matte han holde i flere timer og kunde ikke få herren ud. Da han endelig kommer til vogns, kunde bonden ikke kjore stærkt nok for ham, han sagde, at han skulde til Horsens til et bestemt klokkeslæt. Endelig siger manden: Trrr! og han holder stille, rejser sig så op og vil stå...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
Når man tager den synål, man har syet på et ligs tøj med, og stikker den op forneden i bordpladen, vil alle dem, der sidder ved bordet, falde i søvn. Mads Kjeldsens kone i Låsby prøvede det, og hendes døtre faldt i søvn om bordet, og hun kunde ikke sandse at tage den derfra igjen, så forfippet blev hun. Det varede længe, inden hun kom i tanker om at tage...
Æ sku hællseu jær fræ Tøg-er Yysappæ/ses Tø^er å Stower-Pæ/ses Lawrisens Kjæjjsten, om I wil et wæjj så goive å kom hæ ne/er o sønnde måår å fo en bi ust å brø å så føles mæj te kjærrk å høør en dæjjle broowils sød, å så føles mæj hjæw ijæn fræ kjærrk å fø en skiiful te jær ojen, å så hå di Døwwlen regejer mæ s få mæ, te æ sku sæjj ed te-^'ær, at I mot...
Fastelavnsgildet varede i tre dage. Første dag mødte hver om formiddagen i sit gadelams hjem og spiste der. Så skulde de hen at ride. Enten red de ring eller slog katten af tønden. Den, der tog ringen, fik en gul ring bunden på brystet, og han var fri for at betale til gildet. Vi gav 6 skilling til spillemand og 6 til brændevin i min tid, men forhen...
Mændene i Hem var mere ansete end dem i Dønip, og de ringeagtede formelig Dørupperne, for det de ikke gjorde noget ved deres mark. Dørup levede ikke af andet end at fiske, danne øgpuder og binde limer, og af og til tog de en træknot med i vognen til Horsens at tage penge ind for. Når de skulde ud tidlig om morgenen og fiske, gik de omkring til stederne...
Da a var en lille knægt, var der en gang samling i Østergårdene. Det var tiendegilde, og busmændene var med. Nu sad de 12 gårdmænd i æ inderstue, og de 24 husmænd i æ uderstue og det fandt disse sig fornærmede over, skjøndt det var rimeligt nok, da stuerne var små, og de jo ikke alle kunde være i én. To af husmændene var de mest kjæphøje, og de...
Pintsedags aften brændes pintse-vækild. Der kan ses indtil 30 blus. I Tim, Staby og helt ned ad Lemvig brændes blus St.-Hans aften. Den hjorde, der sidst får køerne ud pintsemorgen er lusekonge. Hjorderne brugte meget pintse-eftermiddag at gå sammen og stege kartofler og koge kaffe. Så gjør de et lille gilde ude på marken i en sandgrav, hvor ilden ingen...
da.etk.JAH_04_0_00059
I den legestue, vi havde før november, blev gååjbassien løft, og i den første legestue næstefter uddeltes så gadelammene af gadebassen og to til, som skulde hjælpe ham. De tre gik ind for sig selv i en stue og aftalte med hinanden, hvordan de skulde uddeles. Gadebassien tog selv forst, og siden kom alle de andre. Deres navne blev skrevne på en seddel, og...
De fik altid me^rød om aftenen. Det var i en gård i Tistrup de havde skræddere, og hvor de fik rugmelsgrød som sædvanlig, men manden vilde give det udseende af, at dette ikke var tilfældet, og så siger han: "Det er ste da nyt, Mette, skal vi have melgrød i aften, æja, det er da rart." Letbæk mølle.
Der har været en saltkilde omme under bakkerne imellem Harte og Kolding, de kalder den Saltkilden. Der var et saltværk der, og vandet til at drive det blev ledet fra Bramdrup mark ved noget, som kaldes Birkebjærg sønden om Stalderupgårds mose og i Stalderupgårds sø, derfra i syd om under Harte kirke og om under Harte hen til kilden. Det har været et...
Gunderupgårds lade skal være hugget i Norge. Men så blev mesteren og mestersvenden uens, og så hug svenden alle numrene galt på træet. Da mesteren nu var rejst her over for at sætte den op, kunde han ikke, og måtte have bud efter svenden alligevel. Det stod nok hårdt at få ham til at rejse herned, men han kom da, og så samlede han laden. Det kan ses på...
Mens jeg boede i Storarden, var jeg en dag ude i et krat i nærheden af byen. Opsynsmanden ved krattet var med, og idet vi gik forbi en egestub, gjorde ban den bemærkning, at det træ, der havde stået, det var stjålet, og da jeg nu vilde have at vide, hvoraf man kunde se det, sagde han, at det kunde ses af stubben. Der var nemlig hugget af den rundt...
