Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
204 datasets found
Danish Keywords: se
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
da.etk.JAT_06_0_00946
Ane Dorotea Jensdatter er født den 26. marts 1821 i Grætrup, Torum sogn i Salling. Hendes forældre flyttede til Havbjærg i Tise, da hun var en tøs på en 10, 11 år, og der opsøgte jeg hende. Hendes mand, der til daglig brug kaldtes Iver Skade, et navn, som han dog ikke kunde lide. er dod for en 3 år siden, men da jeg var der, var han endnu levende, og var...
da.etk.JAT_06_0_00913
Pastor Heinsen havde på sin anneksgård i Vitrup en bestyrer, der hed Rasmus og og var en Fynbo. En sondag kom han her ned til Lindknud for at tale med præsten om gårdens drift. Det var hen i rughøsten, og så spørger Hejnsen jo, om han havde begyndt at høste. Rasmus svarer: “Hun er itte moden”. Men Hejnsen siger: “De skal høste, min kjære Rasmus, ovre i...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: “Han har fire snese dalere”, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
I Tyvelse, Midtsjælland, boede for flere år siden et gammelt ægtepar, som man af og til nok kunde have lyst til at have lidt løjer med. Manden hed Anton Kristiansen, og konen Margrete. Hun var næsten stokdøv, men en gang det var tordenvejr, hørte hun dog et meget stort skrald, og hun råbte da henne fra sengen til manden: “Nå, Antoni, slog du nu...
da.etk.JAT_06_0_00192
Hvins-Anders her i Tilsted både snøvsede og hvimsede med hovedet. Så kommer han en dag op til præsten og mælder, at lærer Damgårds kone er nedkommen med en lille, og det var helt morsomt både at se og høre. “A skulde hilsne (her snøvsede han) hr. pastor (snøvs.), at Vorherre har gjort godt (sn.), at madam Damgård har fået (sn.) en bitte knop (et stort...
da.etk.JAT_06_0_00156
Pastor Møller i Nykirke var sådan en morsom mand. En gang var han henne at handle med stude, og så glemte han, at det var søndag. Han var jo med til gilderne, og så dandsede han nok så frit. Der var en gammel mand, der hed Movst, han var også ret en pudsig én og fuld af spilopper. Til en begravelse vilde han kjøre for præsten der hjemme i gildegården, og...
da.etk.JAT_06_0_00130
Der kom en kone til Lavst Sillemand og fik lov til kjøre med ham. Så sidder hun og spørger ham: “Hvor er du fra?” Ja, han var fra Tyrskind. “Ii men da, så kjender du og den slemme Lavst Sillemand”. Ja, det gjorde han da, og så fik han hende til at remse op alt det onde, hun vidste om ham ; der iblandt var, te de beskyldte ham for, han havde undlivet hans...
da.etk.JAT_06_0_00108
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
da.etk.JAT_05_0_00313
I en lille by i Nøvre-herred holdtes ikke aviser for i 1848. En skrædder, som havde rejst noget i sine unge dage, formåede byens mænd til i forening at bolde Århus stiftstidende — avisen blev da enten lejlighedsvis besørget eller hentet ved bud i Grenå to gange om ugen. Tiere kunde det ikke ske, da Grenå kun fik post de to dage. Nu måtte det indrømmes,...
da.etk.JAT_05_0_00193
For en 50, GO år siden hjalp alle bønderne i Er rindlev præsten med at kjore hans gjodning ad, og så fik de fri beværtning og deres nadver til sidst, men der var ingen dands. Det sidste læs kaldtes skraben. Det blev dækket over med grønne grene, særlig hyldegrene, for dem var der jo nok af omkring kirkegården, og så blev der læsset sa mange møgbrydere...
da.etk.JAT_04_0_00337
Ved år 1841 kom en Preusser, som handlede med humle, til Fiskholm i Arrild sogn, hvor han på sine tidligere rejser havde stiftet bekjendtskab med en pige, og med hende blev han gift. Parret fulgtes ad til Preussen, og året efter kjøbte de det hus på S vin høj, som ligger nærmest ned mod Lindet skov, øst for studevejen. Konen forte da med sig syv store...
da.etk.JAT_03_0_00128
Provst Schwatzbrem i Vrove kom en dag ind til mig. mens jeg var degn i Resen og sad og hvilte sig. Han fortalte, at han havde været ude i Karup mose for at tage Peder Lavrsens kone til alters. Der var blot et enligt bus, fortalte ban, der bestemt lignede en svensk lade, og i det var der både lade og fæbus og stue, og der var intet loft og kun en eneste...
da.etk.JAT_03_0_00040
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
da.etk.JAT_03_0_00020
Rybjærg er i gamle dage bleven kaldet Rydebjærg eller Rydeborg, Af et skjøde, dateret Rybjærg den 26. maj 1728 af Hans Eås, erfares samme som en søn af hr. amtmand Kås, der har været kommandør, bar haft Rybjærg i besiddelse, hvilket skjode udviser, hr. kommandør Kås haver solgt til Peder Madsen Lillelund med dets tilliggende ejendomme samme ommældte år....
da.etk.JAT_02_0_00259
Denher Kjæn Hvasses på Tulsted det var ellers et rigtig slemt kvindfolk. Når der var en karl på gården, hun ikke tykte om, så gav hun ham hen til kongen. En gang havde hun én, der hed Hans, og ham gav hun også hen. Så en gang var han kommen hjem i kongens dragt og var til kirke. Kjæn Hvasses var også til kirke, og da hun ser ham, går hun hen og beder...
da.etk.JAT_02_0_00234
Gårdmændene i Tyrsted skulde levere skattekorn i Horsens. De vidste hver især, hvor meget de skulde levere, og så målte de det sammen for hele byen, men de vidste nok, de skulde have rigeligt mål. Min bedstefader og sognefogden skulde levere det og have kvittering for det. De kommer så til Horsens med det, og får det op på et loft i en kjøbmandsgård,...
da.etk.JAT_02_0_00222
I kvægpestens tid (omtrent 1750) fik alle Jes Tli.ivsens kreaturer smitte og døde undtagen et eneste. De lukkede en kalv inde i et lille rum oppe bag pisselen (storstuen) for at drætte den op der, og det lykkedes, den blev ikke smittet. Pastor Jensen, Ringenæs.
Læreren i en by ved Grenå havde stor øvelse i at hjælpe koerne under en vanskelig fødsel. En nat blev han hentet til en ko i nabolaget. Da alt var kommet i orden, siger manden: “Hvordan kan det dog være, at der så ofte er uheld over mig med min besætning?” — “Ja”, siger læreren, “grunden til alle dine uheld kan ses i grævningen bag ved hvert eneste...
da.etk.JAT_01_0_00994
I Xørre-Lide kan endnu ses agerrene, og det er bevis på. at jorden her forben har været opdyrket. Nu bliver det atter lagt under plov. Kødding.
da.etk.JAT_01_0_00103
35