Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der boede en mand i Østrup, som hed Anders Allehånde, han var klog, men var vel alligevel ikke så klog som Kristen Madsen. Så var der en kjøbmand fra Hjørring, de kaldte Niels Gryt, hans kone havde den kloge mand beskyldt for at være en trold. Nok er det, det bliver galt, kjøbmanden bliver vred, og herredsfogden og så mange store bliver sanket, og Anders...
Strandby var for mange år siden så befængt med mus. Så kom der en gammel norsk skipper, som gik og tiggede, og han fik kvarter i Skramgården. Så satte han hans pose med mel og brød, og hvad han havdo tigget, og der kom en mus og skar hul og åd. Om morgenen så han det og blev gal og bad om at få en glød ild. De kom med en ildpanda med en glød på, som var...
Der boede en fattig skomager i Sønderhjøge, og kan havde mange børn, men kun lidt at give dem at spise. Så var det en host, han greb til det middel at sende hornene ud at sanke aks. Den ældste gik ud, inden solen kom op, og fik hurtig siu pose fuld, så var han fri for den dag, og de andre børn fik skjænd, fordi de gik hele dagen og kom endda hjem med...
Jakkob i Nyby a så dæn gammel Pær Kaisen i Vesby di boi to va sammele soldat, sto ve jit regiment å va siikammeråter. Så va di jessinduute ækserserend, så sier Jakkob te Pær Kaisen: »Skyld æ itgyyr den fåårhiir etspolium, ham, dæ kommer åwen med æ får?« »Jo«, sier Pær Kaisen, »lamæsede«. Såsier Jakkob: »Gi no kon awt.« I de såm yyblik så spreer æ får å...
Nogle mænd i Bøstrup på Langeland sad og spillede kort og bandte og slog i bordet. Et kort faldt ned. »Hør, lille Kristiane, kom og tag os disse kort op.« Hun sankede op flere gange. Endelig så hun en stor sort lådden hund med et par øjne så store som en tallerken sidde der inde og glo på hende. De vilde jage den ud, men den gjorde sig nu så stor, at den...
De mistede en stor del stude på Baggesvogn, og så troede fruen, dede skidt folk havde skyld i det og havde forhekset dem. Så fik hun et par kvindfolk sanket sammen, der skulde hjælpe hende at brænde deher hekse. Det skulde nu sådan gå til, at de vilde stege hjærterne af tre stude og så samtidig læse i Cyprianus. De satte dem nu inde i et værelse og gav...
Der var en dreng i Bælum, der havde gjort akkord med den Slemme. Når drengen sad ved den ene ende af bordet, og de satte en kovse ved den anden, kunde kovsen blive ved at gå hen ad bordet, til den kom til drengen. Lagde han sig i sengen, kunde det vende ham helt omkring og vælte ham ned på gulvet og vælte både klæder og halm ned ovenpå ham. Når folkene...
En præst i Skorup kjørte en dag ad vejen sønden for Sminge. Da så de en stor blakket kalv, der løb alt hvad den kunde neden for bakkerne. Præsten befalede nu karlen at kjøre til, alt hvad remmer og tøj kunde holde, for at de kunde komme over Sminge Vasebro før kalven. Kalven var en gjenganger, og kom de først, var han fri for at mane den, så havde...
En mand, der boede i nærbeden af kysten, var så dristig til at stjæle,at ban kjørte derud om natten med både heste og vogn. En gang strandede der så mange fjæl, og så kjørte han fjæl op i de nærmeste bakker det meste af natten i god ro og mag for så siden at transportere dem videre fort. Men han vidste ikke af, at en mand der boede i nærkeden af ham,...
Fru Ingeborg på Vorgård var vidt bekjendt for sin gjerrighed. Om hende fortælles også historien om guldringeu, der kastedes i voldgraven og fandtes i maven på en fisk. Huu klippede fiugrene af en lille pige, som sankede aks på marken, tog sin rok med i kirken og spandt på den under gudstjenesten. Hun blev manet ned ude i et kjær, hvor hun spøgede. Hvert...
Fru Ingeborg. En dag hun kjørte til kirken, gik nogle bitte drenge og sankede aks. Dem klippede hun fiugrene af. De står afskildrede på Vorgård. Huu er manet ned i Pidsen, og på det sted gror aldrig græs eller korn. Hun sagde: »lutet født menneske kau mane mig.« Men det kunde Jørgen Ufødt, han var skåren ud af hans moders side. Fru Ingeborg var til...
Der siges fra Jerup, at i svenskekrigen sankede beboerne deres penge sammen og satte dem ned i åen. De fik dem ikke op, og folk mener, at de sidder der endnu. niels madsen, bratten.
da.etk.DS_03_0_02282
En pige, der er barnefødt i Morup, siger, at hun tiere gange har ligget og sanket kartofler på kirkevangen nede ved Morup fyr, hvor endnu grus og kalk ligger fra den gamle kirke i Morup, til hvilken Anholterne i sin tid søgte efter sigende af de gamle i Morup. c. sørensen.
I et hus, som kaldes Babes-hus, der ligger på Gultved mark i Kværndrup sogn, boede en mand, som de kaldte Niels Tobak, nu er han død for omtrent tredive år siden. Han havde den svaghed, at han aldrig kunde sige det, han vilde, men gav det al tid et forkert navn. Den svaghed havde han fået en nat, han var ude i en lille skov, Killepot, der ligger et kort...
Da Vang brændte for omtrent halvtredsindstyve år siden, da løb der nogne bitte nogne med røde huer på i ilden. Det så ud, som de sankede noget op. De gubrede og sagde: «Huhuhu!» En mand stod også derpå, og han sagde: «Fanden skulde tage jer, at I fryser i sådan en ild.» Nik. Chr.
En milebrænder fra Ry lå en nat ved sin kulmile i den midterste slugt i Ry Norskov. Ilden knitrede uden for hans milehytte, hvori manden lå og strækkede sine lemmer, medens han samtidig holdt vagt ved milen, sådan at ikke kullene skulde brænde til aske. Da klokken var tolv om natten, kom der en ellepige, satte sig for ilden og vendte ansigtet imod...
For en snes år siden boede der i Vang i SonderNissum en gammel kone, hun vilde en dag gå ud i Husby /ditter med noget mad til en syg kone, som boede der ude. Da hun så gik hjem ad, kom hun gjennem en blåbærslette, hvor hun lagde sig og sankede blåbær i sin kande, som hun havde haft maden i. Da hun havde ligget et lille stod, tyktes hun tydelig at kunne...
